Frederik Christian August af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg: Forskelle mellem versioner

[[Fil:1829 Friedrich.jpg|thumb|Frederik Christian August af Augustenborg]]

'''Frederik Christian August af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg''' (''Friedrich Christian August von Schleswig-Holstein-Sonderburg-Augustenburg'', [[6. juli]] [[1829]] på [[Augustenborg Slot]] - [[14. januar]] [[1880]] i [[Wiesbaden]]), i folkemunde ''Friedrich der Achte'', var ældste søn af [[Christian August 2. af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg]]. Han udråbte sig til hertug af Slesvig-Holsten i 1863, men blev kun en fodnote. Han regnes for at have repræsenteret den mest etnisk danske linje i det oldenborgske hus på den tid, men da familien var stærkt tysksindet, kunne de ikke komme på tale som efterfølgere af den barnløse danske konge [[Frederik den 7.]]

 

Hans fader Christian August gjorde krav på den danske krone, da det stod klart, at kong [[Frederik 7.]] ville dø uden arvinger, og tronen derfor skulle gå videre til en sidelinje i det [[oldenborgske hus]]. I 1846 blev kravet afvist af [[Christian 8.]], som udnævnte den senere [[Christian 9.]] til tronfølger efter [[Frederik 7.]] I [[Treårskrigen]] 1848-50 deltog Christian August på de slesvigholstenske oprøreres side og blev derefter landsforvist. I 1852 blev tronfølgen bekræftet af stormagterne i [[London-Protokollen]]. Faderen fik en enorm erstatning for at give afkald på sine krav og købte et gods i Primkenau (nu [[Przemków]]) i [[Schlesien]], hvor han slog sig ned.

 

Selv om faderen havde givet afkald på arvekravet, overdrog han det alligevel til sønnen Frederik Christian August i 1863, da det så ud til, at det danske kongehus snart uddøde, og det samtidig trak op til krig mellem Danmark og Preussen. Sønnen hævdede, at faderens arveafkald kun gjaldt ham selv, ikke efterkommerne. På denne måde håbede fader og søn at kunne vende tilbage til det hjemlige hertugdømme.

 

Dagen efter Frederik 7.'s død i november 1863 udråbte Frederik Christian August sig til hertug af [[Slesvig-Holsten]] som '''Friedrich 8.'''. Han erklærede sig villig til at aflægge ed under den slesvig-holstenske forfatning, som oprørerne havde proklameret i 1848, og han udsendte en deklaration, der blandt andet lød: ''"Slesvig-Holstenere! Min ret er jeres redning."'' I ly af de tyske forbundstropper kunne han rykke ind i Kiel i december 1863, hvor han modtog hyldest og fakkeltog. De slesvig-holstenere, der håbede at få ham som hertug i et selvstændigt Slesvig-Holsten, gik under navnet den augustenborgske bevægelse.

 

Han blev anerkendt som hertug af det [[Tyske Forbund]] og af nogle tyske småstater, men hverken af [[Preussen]] eller Danmark. Han gled hurtigt i baggrunden, da [[krigen i 1864]] fulgte. Den magtfulde preussiske kansler [[Otto von Bismarck]] var ikke interesseret i et selvstændigt [[Slesvig-Holsten]], og i 1867 blev provinserne Slesvig og Holsten annekteret af kongeriget Preussen.

 

Frederik Christian August trak sig tilbage til godset i Schlesien, som han overtog, da hans far døde i 1869. Han ejede desuden et gods i Sverige samt [[Gråsten slot]]. Han fik dog et plaster på såret, da hans datter Auguste Viktoria i 1881 blev gift med den tyske tronfølger, den senere kejser [[Wilhelm 2. af Tyskland|Wilhelm 2.]]

 

Der fandtes tidligere et monument for Frederik Christian August i Kiel. Den augustenborgske slægt uddøde i 1931. Augustenborg slot blev indrettet som kvindeseminarium af preusserne, og efter genforeningen indrettede den danske stat slottet til sindssygehospital i 1932, hvormed der sattes et sørgeligt punktum for den augustenborgske slægt.

 

*[http://www.graenseforeningen.dk/artikel/3089 Friedrich der Achte, 1829-1880, hertug af Augustenborg], Grænseforeningen

*[http://www.geschichte-s-h.de/vonabisz/augustenburger.htm Die Herzöge von Augustenburg], Gesellschaft für schleswig-holsteinische Geschichte

 

[[de:Friedrich VIII. von Schleswig-Holstein]]

[[nl:Frederik van Sleeswijk-Holstein-Sonderburg-Augustenburg]]

[[sv:Fredrik av Schleswig-Holstein-Sonderburg-Augustenburg]]