Versionen fra 14. mar. 2009, 16:27 redigér Metalindustrien (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 33.334 edits m fjerner "farverigt" sprogbrug ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 5. jun. 2009, 19:21 redigér fjern redigering Steenthbot (diskussion \| bidrag) Botter, Undtaget fra IP-blokering 751.959 edits m Retter flertydigt link til: Tysk - Ændrede link(s) til Tyskland; kosmetiske ændringer Gå til næste forskel →
Linje 1: [[~~Image~~Fil:Schlamm1941.jpg\|thumb\|Mudder på Østfronten i efteråret 1941]] [[~~Image~~Fil:Savrasov rasputitsa.JPG\|thumb\|''Rasputitsa (Mudderhav)'', 1894, [[Alexei Savrasov]]]] '''Rasputitsa''' (ru: распу́тица) er en periode to gange om året, hvor vejene bliver ufremkommelige i [[Hviderusland]], [[Rusland]] og [[Ukraine]]. Ordet kan oversættes med "morads-årstiden" fordi de store flade sletter i denne periode bliver mudrede og sumpede, og alle veje uden brolægning bliver også påvirket. Begrebet dækker både årstiden ("forårs rasputitsa" og "efterårs rasputitsa") og vejenes tilstand. Rasputitsa rammer hårdest om foråret, på grund af den smeltende sne, men optræder også om efteråret på grund af kraftige regnskyl. Linje 8: Rasputitsa er velkendt som en stor fordel for forsvarerne i krigstid. [[Napoleon]] betragtede Ruslands mudder som en meget væsentlig forhindring.<ref>[http://www.napoleon-series.org/faq/c_russia.html] FAQ om hvad der var årsagen til at Napoleons invasion af Rusland mislykkedes</ref><ref>[http://www.edwardtufte.com/tufte/minard] "mens det var næsten umuligt at trække kanonlavetter gennem det halvfrosne mudder"</ref> Under [[2. Verdenskrig]] fik den månedlange mudder-periode den [[~~tysk~~Tyskland\|tyske]]e fremrykning under [[slaget om Moskva]] til at gå omtrent i stå, og kan have hjulpet med til at redde den sovjetiske hovedstad.<ref>Overy (1997:113–14): "Begge sider kæmpede nu med efterårets mudder. Den 6. oktober var den første sne faldet, usædvanligt tidligt. Det smeltede hurtigt, og ændrede landskabet til dets sædvanlige ufremkommelige tilstand - ''rasputitsa'', bogstaveligt ‘tiden uden veje’. ... Det er almindeligt at tilskrive det tyske nederlag i forsøget på at erobre Moskva til det pludselige skift i vejret. Mens det bestemt er rigtigt at den tyske fremrykning gik langsommere, så var den allerede blevet bremset af den fanatiske modstand fra de sovjetiske styrker og problemerne med at bringe forsyninger frem over lange afstande gennem besatte områder. Mudderet lagde også en bremse på den sovjetiske opbygning og var en hindring for hurtig fremføring af mænd og maskiner."</ref> Det tilsvarende begreb på [[finsk]] er ''rospuutto'', der betyder "vejløshed". Alle ikke brolagte veje bliver til mudder. I gamle dage gjorde det dem praktisk taget ubrugelige. Moderne veje er brugbare, men glatte i farlig grad. I den finske [[skærgård]] kaldes perioden ''kelirikko'' (hvilket betyder "tøbrud", hvilket antyder at isen er for tynd til at den kan bære folk eller køretøjer, men for hård til at den kan passeres af oceangående skibe, som ikke er forstærket til sejlands i is. De eneste brugbare køretøjer under ''kelirikko'' er [[hovercraft]], [[hydrokopter]]e eller [[fly]] såsom [[helikopter]]e. I modsætning til Rusland indtræffer både ''rospuutto'' og ''kelirikko'' kun om foråret i [[Finland]], når sneen smelter og nedbøren skifter fra sne til vand. == Noter == {{reflist}} == Referencer == * Richard Overy (1997). ''Russia's War''. London: Penguin. ISBN 1-57500-051-2. [[Kategori:Meteorologi]]

Rasputitsa: Forskelle mellem versioner