Urnemarkskulturen: Forskelle mellem versioner

'''Urnemarkskulturen''' er en betegnelse, der bruges om en periode af Centraleuropas [[bronzealder]], nemlig mellem ca. [[1300 f.Kr.]] og [[750 f.Kr.]]. Kulturen har fået navn efter gravskikken, der ændrede sig, sådan at man begyndte at brænde de afdøde i et område, der når fra det nuværende Ungarn via en bue over Østrig, Tjekkiet og Sydtyskland til det østlige Frankrig. Det blev almindeligt at oprette store gravpladser med [[urne]]grave både på flad mark og under lave høje. I nordeuropa kaldes den samme periode oftest for [[Yngre bronzealder]].

 

16 spænder, deponeret i en mose i Ellmoosen (Kreis Bad Aibling, Tyskland), omfatter hele den [[kronologi]]ske periode fra Bronze B til tidlig Ha A. Dette viser en stærk, rituel kontinuitet. Ved nogle [[vadested]]er over floderne [[Loire]], [[Seine]] og [[Rhône]] har man fundet sammenhængende offeringer, som viser sammenhæng i hele tidsrummet fra slutningen af yngre [[stenalder]] frem til Urnemarksperioden.

 

 

== Kronologi ==

Inden for visse områder som det sydvestlige Tyskland, regner man periodens begyndelse fra 1200-talet (begyndelsen af Ha A), men allerede bronze D [[Riegsee]]-fasen gennemfører ligbrændinger. Eftersom ændringen fra den mellemste bronzealder til Urnemarkskulturen var gradvis, er det kun et spørgsmål om definition.