Taylorpolynomium: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m robot Tilføjer: sk:Taylorov rad; kosmetiske ændringer
Linje 3:
Formlen er fundet af den britiske matematiker [[Brook Taylor]] omkring 1715.
 
[[BilledeFil: Taylor.PNG|thumb|sin(x) og det approksimerende taylorpolynomium af orden 5]]
 
== Formel ==
 
Formlen for et ''n''<nowiki>'</nowiki>te-gradspolynomium, der approksimerer funktionen, ''f(x)'', ud fra et givent fixpunkt, ''x<sub>0</sub>'', ser ud som:
Linje 15:
<math>P_n(x) = \sum_{i=0}^{n} \frac{f^{(i)}(x_0)}{i!}(x-x_0)^i </math>
 
Hvor ''f<sup>(i)</sup>'' er den ''i''<nowiki>'</nowiki>te [[differentialregning|afledte funktion]] af ''f,'' og ''i!'' er [[fakultet (matematik)|fakultetfakultetet]]et af ''i''. Generelt vil højere værdi af ''n'' give en bedre approksimation. Det lykkedes imidlertid den tyske matematiker [[Carl Runge]] at fremstille et modeksempel, som gør approksimationen værre ved større ''n''. Dette er bedre kendt som [[Runges fænomen]].
 
== Taylors grænseformel ==
Linje 28:
I denne formel repræsenterer det sidste led, også kaldet epsilon-funktionen, en funktion der går hurtigere mod nul end <math>(x-x_0)^n</math>. Det har ikke den store betydning hvordan epsilon-funktionen ser ud, blot det ovenstående gælder som udnyttes når man finder frem til grænseværdien.
 
== Eksempler ==
 
Det approksimerende polynomium for <math>e^x</math>, viser sig at være et af de simpleste eksempler indenfor approksimerende Taylorpolynomier, i hvert fald hvis man bruger 0 som udviklingspunkt. Dette er naturligvis som følge af at <math>e^x</math> differentieret giver sig selv. Så uanset hvor mange gange du differentierer, vil du stadig få 1 som differentialkvotient. Her vises princippet for at finde Taylorpolynomiet af 4. grad.
Linje 66:
[[ru:Ряд Тейлора]]
[[simple:Taylor series]]
[[sk:Taylorov rad]]
[[sl:Taylorjeva vrsta]]
[[sv:Taylorserie]]