Katharisme: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
DumZiBoT (diskussion | bidrag) m robot Ændrer: zh:卡特里派 |
|||
Linje 54:
[[Sankt Dominicus|Dominicus]] (Domingo de Guzman) mødte på en rejse katharerne i 1203 og diskuterede med dem. Han konkluderede, at kun prædikanter, som udviste ægte hellighed, ydmyghed og askese kunne overvinde overbeviste katharer. Dette førte senere til oprettelsen af [[Dominikanere|dominikanerordenen]] i 1216. I sidste ende var den katolske kirkes teologer ikke i stand til at modbevise katharernes tro på at "genopstandelsen" var en "genfødsel". Og derfor var det nødvendigt ikke blot at udrydde katharerne men også ødelægge deres skrifter.
I begyndelsen prøvede Pave Innocens III med en fredelig omvendelse og sendte folk til de berørte områder. De måtte ikke blot kæmpe mod katharerne, de adelige, der beskyttede dem, og en befolkning, der tilbad dem, men også mod biskopperne i områderne, der afviste den ekstraordinære myndighed, som paven havde givet sine udsendinge. I 1204 suspenderede Innocent III visse biskopper i det sydlige Frankrig; i
I januar 1208 blev den pavelige udsending [[Pierre de Castelnau]] sendt af sted for at mødes med områdets hersker, grev [[Raymond IV]] af Toulouse. Pierre de Castelnau var kendt for at ekskommunikere adelsmænd, der beskyttede katharer, og han ekskommunikerede Raymond som medskyldig i kætteri. Pierre blev myrdet nær klostret i Saint Gilles på vejen tilbage til Rom i 1208, angiveligt af en ridder i grev Raymonds tjeneste. Da paven hørte om mordet, gav han sine udsendinge ordre til at prædike korstog mod katharerne. Da han ikke have været i stand til at modbevise katharernes teologi, indledte paven et korstog og udnævnte en række anførere til angrebet. Det førte til mere end 40 års krig mod katharerne og deres allierede i Languedoc – se det [[Albigensiske korstog]].
| |||