John Foster Dulles: Forskelle mellem versioner

'''John Foster Dulles''' ([[25. februar]] [[1888]] - [[24. maj]] [[1959]]) var [[USA]]'s [[udenrigsminister]] under [[præsident]] [[Dwight D. Eisenhower]] fra [[1953]] til 1959. Han var en markant person under [[den kolde krig]] og talte for en agressivaggressiv politik mod [[kommunisme]] i hele verden. Han støttede [[Frankrig]] i deresdets kamp mod [[Vieth Minh]] i den [[1. indokinesiske krig]]. Han erblev kendt for at nægte at give den [[Kina|kinesiske]] udenrigsminister [[Zhou Enlai]] hånden ved [[Genevekonferencen (1954)|Geneve Konferencen i 1954]].

Som udenrigsminister brugte Dulles meget tid på at opbygge [[NATO]], som en del af sin strategi om at kontrollere den [[Sovjetunionen|sovjetiske]] ekspansion ved at true med massiv gengældelse i tilfælde af krig. I [[1950]] var han med til at lave [[ANZUS]] traktaten, der allieredevar en alliance mellem USA, Australien og New Zealand. I marts 1953 bad han [[Central Intelligence Agency|CIA]] udarbejde planer for at vælte [[Iran]]s [[premierminister]] [[Mohammed Mossadeq]].<ref>[http://www.gwu.edu/~nsarchiv/NSAEBB/NSAEBB28/ The Secret CIA History of the Iran Coup, 1953]</ref> Dette ledte direkte til [[statskup]]pet via [[Operation Ajax]], der støttede [[Mohammad Reza Pahlavi]], [[Shahshah]]en af Iran.

Dulles stod også bag den sydøstasiatiske traktat organisationtraktatorganisation, [[SEATO]], der blev skabt i [[1954]]. Traktaten, der blev underskrevet af repræsentanter for USA, [[Australien]], [[Storbritannien]], Frankrig, [[New Zealand]], [[Pakistan]], [[Filippinerne]] og [[Thailand]], var en forpligtelse til at stå sammesammen mod agressionaggression. Samme år var han via sin bror, [[Allen Dulles]], der sad i bestyrelsen i [[United Fruit Company]], der var baseret i [[Guatemala]], indblandet i den CIA operationenoperation [[Operation PBSUCCESS]], der væltede Guatemalas demokratisk valgte regering under [[Jacobo Arbenz Guzman]].

Dulles var en af pionererne inden formht politikken om [[Mutual assured destruction|gensidigt sikret ødelæggelse]] ([[engelsk (sprog)|engelsk]]: ''Mutually Assured Destruction'' (MAD)), og ''[[Brinkmanship]]''. I en artikel i [[Life magazine]] definerede Dulles sin ''Brinkmanship'' politik: "evnen til at gå helt til grænsen, uden at komme i krig, er den nødvendige kunst." Hans kritikere mente, at han skadede relationerne med de kommunistiske lande, og var med til at fremme den kolde krig.

Dulles fornærmede lederne af flere neutrale lande, da han i en tale [[9. juni]] [[1956]] udtalte, at: "neutralitet er i stigende grad blevet forældet og, med undtagelse af meget ekceptionelle omstændigheder, er det et amoralsk og kortsynet koncept." Dette var naturligvis en hentydning til det møde ([[Bandung-konferencen]]), som de alliancefrie lande havde holdt året før.

I 1956 var Dulles kraftigt imod den engelske og franske invasion af [[Suezkanalen]] i [[Egypten]]. Men i [[1958]] var han imod den egyptiske præsident [[Gamal Abdel Nasser]], og forhindrede, at handenne modtog våben fra USA. Denne politik gav tilsyneladende bagslag, såidet Sovjetunionen fik indflydelse i [[mellemøstenMellemøsten]].