Versionen fra 22. maj 2009, 11:29 redigér MaszO'Bot (diskussion \| bidrag) Botter 55.787 edits m Bot: Retter overskrift(er) og/eller ensretter kildehenvisninger og/eller fjerner unødvendig kode ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 10. jun. 2009, 01:06 redigér fjern redigering Steenthbot (diskussion \| bidrag) Botter, Undtaget fra IP-blokering 751.959 edits m Robot: Fixing ISBN format Gå til næste forskel →
Linje 10: }} '''Grønalger (''Chlorophyta'')''' er en gruppe af [[alger]], som de [[Grønne planter\|højere planter]] nedstammer fra<ref name="palmer">{{cite journal \| url = http://www.amjbot.org/cgi/content/full/91/10/1437 \| title = The plant tree of life: an overview and some points of view \| author = Jeffrey D. Palmer, Douglas E. Soltis and Mark W. Chase \| journal = American Journal of Botany \| year = 2004 \| volume = 91 \| pages = 1437–1445 \| doi = 10.3732/ajb.91.10.1437}}</ref>. Der findes ca. 6.000 arter af grønalger<ref name="Thomas 02">Thomas, D. 2002. ''Seaweeds.'' The Natural History Museum, London. ISBN 0 -565 -09175 -1</ref>. Grønalgerne omfatter encellede og kolonidannende [[flagellat]]er, ofte med to [[flagel]]ler pr. celle, men også flere andre kolonidannende, kugleformede og tråddannende former. Hos [[Charales]], som er den gruppe, der er tættest beslægtede med de højere planter, forekommer der arter med klart adskilte vævstyper. Nogle organismer benytter sig af grønalger til at skaffe sig fotosyntese. Grønkornene hos f.eks. [[Euglena]] og [[Chlorarachniofyt]]terne er skaffet ved, at de har ædt grønalger uden at fordøje deres grønkorn<ref name="palmer" />, hvad man bl.a. kan se af, at den sidstnævnte gruppe har bevaret rester af algernes cellekerne (nukleomorf). Nogle arter af grønalger, særligt slægterne ''[[Trebouxia]]'' og ''[[Pseudotrebouxia]]'' (Trebouxiophyceae), kan opbygge symbiotiske forhold til [[svampe]], sådan at de tilsammen danner [[lav]]er. I almindelighed kan svampearten af en lav ikke leve selvstændigt, mens algearten ofte findes frit levende uden svampen. == Celleopbygning == Næsten alle former har grønkorn, som indeholder [[klorofyl]]typerne ''a'' og ''b''. Det giver dem den klare, grønne farve, men de rummer også de tilhørende farvestoffer som [[betakaroten]] og [[xantofyl]],<ref name="Burrows 91">Burrows 1991. ''Seaweeds of the British Isles.'' Volume '''2''' Natural History Museum, London. ISBN 0 -565 -00981 -8</ref> og har stakkede [[tylakoid]]er.<ref name="Hoek 95">Hoek, C. van den, Mann, D.G. and Jahns, H.M. 1995. ''[http://books.google.co.uk/books?id=xuUoiFesSHMC&printsec=frontcover Algae An introduction to phycology]''. Cambridge University Press, Cambridge. ISBN 0 -521 -30419 -9</ref>. Alle grønalger har [[mitokondrie]]r. Hvis de har flageller, er de typisk fæstnet med et korsformet system af [[mikrotubule]]r. Disse organer mangler hos de højere planter og hos charophytes. Flageller bruges til at bevæge organismen. Grønalger har oftest cellevægge af [[cellulose]], og de gennemfører en åben [[mitose]] uden [[centriole]]r.

Grønalger: Forskelle mellem versioner