Nices historie: Forskelle mellem versioner

 

== De første bosættere ==

De første tegn på bebolese ved Nice daterer sig til cirka 400.000 år siden, hvor man på fundstedet [[Terra Amata]], har fundet et af de første sikre spor efter brug af [[ild]] og konstruktion af "[[hus]]e" i form af grenhytter.

 

 

== Romerne ==

På grund af de stadige problemer med røverbander, bad grækerne i [[154 f.Kr.]] romerne om hjælp. En hjælp, som romerne gerne gav, da de godt kunne se en interesse i, at være mere permanent tilstede i et område, der forbandt [[Rom]] med den [[Iberiske halvø]]. I det [[3. århundrede f.Kr.]], havde romerne fuldstændigt fortrængt grækerne fra området og havde etableret deres militære og administrative hovedkvarter på en høj beliggende ca. 3 km. nord for Nice, på et sted vi i dag kender som [[Cimiez]] (en bydel i Nice), men som romerne kaldte Cemenelum.

Stedet blev et vigtigt sted på [[romervej]]en [[Via Julia]], som forbandt Rom med dets vestlige provinser. Tildels på grund af en stærk garnison: 1. Liguriske [[Kohorte (militær)|Kohorte]].

 

I slutningen af det [[1. århundrede f.Kr.]] er Cemenelum hovedby i hele den romerske provins, [[Alpes Maritimae]], styret af en [[prokurator]], der også styrede byerne [[Vence]], [[Senez]] og [[Castellane]]. Handelsstationen udviklede sig efterhånden til en rigtig by, med såvel et borgerskab, der stod for handlen som et præsteskab, der stod for det stedlige [[Apollon]]-[[tempel]]. Samt en [[arena]] og en [[therme]](romersk bad).

 

=== Tilbagegang for romerne ===

=== En ny identitet ===

Efterhånden dukker Nice ud af historiens tåger. I [[1144]] nævnes for første gang en [[konsul]], der i tiden nærmest modsvarer en nutidig borgmester, en hvis Guillaume Badat. I denne periode har Nice status af kommune, hvilket gør det muligt for byen, at hævde sin uafhængighed overfor greverne af Provence. Mens Cemenelums betydning bliver stadigt mindre, stiger Nice's tilsvarende, som geografisk og administrativt centrum i området. Samtidig med, at den er hovedsæde for et [[bispedømme]], der forsøger at fastholde sine territoriale besiddelser. Igennem flere nye [[sogn]]e, udvikler Nice for første gang en egen kulturel [[identitet]] og i slutningen af [[1100-tallet]] begynder man, at tale om en særlig nicoisk enhed.

 

På trods af at Nice forsøger, at fastholde en egen identitet, er byen stadig afhængige greverne af Provence, for beskyttelse. dette har imidlertid også den virkning, at perioden er relativt fredelig, hvilket betyder, at byen har fred til, at udvikle sig på den venstre bred af Paillon. At byen bliver ramt af den sorte [[pest]] i [[1348]] gør ikke byen mindre attraktiv, således benytter [[Hertug]]en af [[Savoyen]] [[Amédée III]] sig af, at Grevskabet Provence er dårligt styret af grevinde [[Jeanne I]] og han udnytter, at der er en hvis modstand i området øst for floden [[Var]] mod greverne af [[Anjou]], som er udset til, at efterfølge grevinde Jeanne, da hun dør i [[1382]]. At grev Louis af Anjou (og Provence) sender en hærstyrke mod Nice, for at nedbryde modstanden mod ham, hjælper ikke på forholdene. En lokal adelsmand [[Jean Grimaldi]] [[baron]] af [[Beuil]], der samtidig står for byens forsvar, stiller sig i spidsen for en politik, der skal stille Nice under beskyttelse af hertugen af Savoyen. Den [[27. september]] [[1388]] underskriver Amédée III derfor en traktat, foran [[kloster]]et Saint Pons, der reelt betyder at Nice og omliggende land bliver indlemmet i Savoyen. En tilstand, der skal komme til, at bestå i næsten 500 år, før Nice bliver indlemmet i [[Frankrig]] i [[1860]].

== Under Savoyardisk styre ==

På grund af Nice' placering, havde byen og området ført en turbulent tilværelse, som skueplads for alskens ufred. Dette ændrede sig ikke, da Nice kom under Savoyardisk styre, snarere tværtimod. Nu var Nice savoyardernes forpost mod Frankrig og byen blev det administrative og økonomiske centrum for regionen. Hertugerne af Savoyen beslutter derfor at udbygge befæstningen af byen og påbegynder bygningen af et [[citadel]] på slotshøjen. I [[1517]] flytter de sidste indbyggere ned til den nye by for foden af højen og i [[1539]] flytter [[katedral]]en og rådhuset. Endvidere bygger de mindre forter i nærheden: [[Mont Alban]] i [[1560]], [[Saint-Hospice]], [[Villefranche sur Mer|Villefranche]] i [[1557]] og [[Turbie]]. I [[1526]] får området titel af [[Grevskabet Nice]].

I de følgende århundreder er Nice gentagne gange udsat for krigshandlinger tildels forårsaget af rivaliseringen mellem

[[Frans 1. af Frankrig]] og [[Karl 5. (Tysk-romerske rige)|Karl V]] af [[Spanien]] og som blandt andet drejer sig om herredømmet over den italienske halvø. Konflikten mellem de 2, fører til en række krige, de såkaldte "italienske krige". I [[1536]] under den 8. italienske krig besætter Frans Spanien mens Karl besætter Provence. Den efterfølgende fredshandling finder sted i Nice, med [[Pave Paul III]] som mægler og underskrives i [[18. juni]] [[1538]]. Freden varer dog kort. Allerede i [[1543]] starter den 9. italienske krig. Denne gang er Frans allieret med [[pasha]]en af [[Tyrkiet]]: [[Süleyman]]. Og i august samme år belejrer en fransk-tyrkisk flåde, anført af [[Khayr Al-Din(Barbarossa)]] Nice. Den nye (nedre) blive bombarderet og ødelagt, men citadellet holder og belejringsflåden trækker sig tilbage. Det er under denne belejring at legenden om [[Catherine Ségurane]] opstår.

 

== Tilbage til Frankrig ==

På et møde den [[20. juli]] [[1858]] i [[Plombières-les-Bains]] mellem [[Napoleon 3. af Frankrig|Napoleon III]] og den piemontesiske premierminister Grev Cavour overdrager Piemonte-Sardinien Nice til Frankrig, mod at Frankrig yder Piemonte-Sardinien militærhjælp i dets opgør med Østrig. Overdragelsen skaber ikke glæde i Nice, således overrækker indbyggerne i Nice den [[15. marts]] [[1860]], en anmodning til kong [[Viktor-Emmanuel 2. af Piemonte-Sardinien|Viktor-Emmanuel 2.]] om enten at forblive en del af Piemonte-Sardinien eller at få lov til, at grundlægge en neutral stat. Kongen afviser anmodningen og den [[31. marts]] forlader de piemontesiske tropper byen, for dagen efter, at blive afløst af franske soldater og [[gendarm]]er.

I et brev til indbyggerne i Nice, forklarer kong Viktor-Emmanuel, at det er i Nice's interesse, at blive en del af Frankrig og

I [[1860]] var Nice stadig en lille by, der puttede sig mellem Paillon flodens venstre bred og [[Mont Boron]], med et par få

herskabsvillaer mellem bakkerne og kysten vest for byen. Dette skulle hurtigt ændre sig, med en kraftig udvidelse; særligt mod vest.

 

Den offentlige transport får også et løft i denne periode og får ved hjælp af et gigantisk vejbyggeri forbundet landsbyerne i

 

Den italienske besættelse af Nice forløber relativt udramatisk, de italienske troppers tilstedeværelse giver ikke anledning til de store problemer. Idyllen afbrydes dog i september 1943, da italienerne bliver afløst af den tyske [[Wehrmacht]], som er anderledes hårdhændede. [[Gestapo]] indleder jagten på [[jøde]]r og modstandsfolk. Og der bliver opført betonbunkere langs kysten. På grund af byens strategiske beliggenhed, bliver Nice udsat for amerikanske luftbombardementer, blandt andet bliver havnen bombet og den [[26. maj]] [[1944]] går det ud over [[Saint-Roch(station)|Saint-Roch stationen]], med 444 døde som resultat.

Den [[4. maj]] 1944 går de allierede i land i [[Normandiet]] og påbegynder befrielsen af Frankrig. Amerikanerne går den [[15. august]] 1944 i land ved [[Frejus]] for, at åbne den anden franske front. Den [[27. august]] er de nået frem til [[Saint-Laurent-du-Var]] på Varflodens højre bred og det ser dermed ud som om befrielsen af Nice er nært forestående. Imidlertid er amerikanernes plan, at gå uden om Nice. Da modstandsbevægelsen erfarer dette, iværksætter de en opstand i byen, der starter næste morgen kl. 6:00. Samtidig planlægger de, at indtage strategiske punkter i byen og det kommer snart til åben kamp med de tyske tropper. På trods af deres relativt lille antal, omkring 350, lykkes det dem, at giver tyskerne indtryk af, at der er langt flere og tyskerne beslutter, at trække sig ud af byen. Nice bliver således befriet af sin egen modstandsbevægelse, som dog må konstatere et tab på 27 døde og 280 sårede.

 

Efter en overgangs administration, kan Jean Médecin genindtræde som borgmester i [[1947]] og påbegynde et større oprydningsarbejde efter krigens ødelæggelser. En af de første større opgaver, er genhusning af såvel dem, som havde mistet deres hjem på grund af bombardementerne, som af de flygtninge, der nok engang var strømmet til Nice. Løsningen på denne opgave bestod i, at udvide byen med 2 nye kvarter: [[Ariane]] nord for byen og [[Magnan]] i den vestlige ende. Desværre var tiden og materialerne ikke til kvalitetsbyggeri, hvilket de 2 kvarterer bærer præg af, den dag i dag. Men ellers så fremtiden relativt lys ud. De første turister, var begyndt at komme tilbage. Og i [[1946]] åbner man en rigtig lufthavn "Nice-le-Var". Navnet ændres i [[1950]], hvor 225.000 passagere går igennem lufthavnen, til det nuværende "Nice-Côte-d'Azur".

 

 

Jean Médecin dør i [[1965]] efter sammenlagt 34 år i borgmesterstolen og bliver afløst af sin søn, [[Jaques Médecin]]. Han kommer til, at regere byen, på godt og ondt, de næste 24 år. Byens historie, under den nye borgmester kommer til, at bære præg af, hans ambitioner om, at gøre Nice til en international metropol, baseret på turisme og højteknologisk industri. Og ikke mindst hans stædige kamp, for at frigøre byen fra regionens hovedby, Marseille's, kontrol. Han iværksætter flere større offentlige projekter, der har til formål, at tiltrække pengestærke udlændinge. Således opfører han et stort kongrescenter, på en del af Paillons overdækning. Han initierer opførelsen af flere hoteller i international klasse tæt ved lufthavnen, som han i øvrigt får forbundet med byen og kongrescentret, ved hjælp af en motortrafikvej tværs gennem byen. [[Museet for moderne og nutidskunst (Nice)|Museet for moderne og nutidskunst]], Matisse museet og det nye teater, er også hans fortjeneste.

 

[[Kategori:Frankrigs historie]]

 

[[fr:Histoire de Nice]]