Københavns brand 1795: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m ændre sorteringsnøgle til Kategori:Københavns historie; kosmetiske ændringer
Linje 1:
[[BilledeFil:Københavns brand 1795.jpg|thumb|350px|Københavns Brand 6. juni 1795. Det samtidige stik viser Gammeltorv, med rådhuset i midten.]]
 
'''Københavns brand 1795''' begyndte fredag den [[5. juni]] [[1795]] ved 15-tiden ved [[flåden]]s gamle leje sydøst for [[Kongens Nytorv]] på [[Gammelholm]] i flådens lager for [[kul]] og [[tømmer]], det såkaldte [[Dellehave]]. Da arbejderne var gået hjem varede det længe før slukningsarbejdet gik i gang og af frygt for tyveri var brandhanerne fjernet. Desuden spærrede Holmens folk for det civile brandvæsen, muligvis i den tro, at da det jo var militært område skulle militæret nok selv klare det.<ref>'''KH3''' s. 260 ff.</ref>
Linje 5:
En længere periode uden regn med tørt træværk tilfølge, sammen med et oplag af tovværk og tjære gjorde at ilden hurtigt udviklede sig til en storbrand. Vinden blæste temmelig stærkt og var i østsydøst, og det gjorde at utallige gnister blev ført igennem luften indover byen. På grund af det stærke solskin var små flammer svære at opdage indtil de havde fået bidt sig godt fast. Ilden bredte sig derfor fra Gammelholm til hovedmagasinet langs Holmens Kanal og over [[Holmens Kanal]] til kvarteret omkring [[Kunsthallen Nikolaj|Sankt Nicolai Kirke]] og derfra videre langs [[Gammel Strand]] til området omkring [[Nytorv]]/[[Gammeltorv]].
 
== Branden i Nicolai Kirke ==
[[ImageFil:Begyndelsen på Københavns brand 1795.jpg|thumb|200px|Begyndelsen på Københavns Brand 5. juni 1795. Efter stik af Lahde.]]
Netop ved Sankt Nicolai Kirke var efter [[Københavns brand 1728]] blevet oprettet brandslukningsforanstaltninger fordi området var så tæt bebygget. Et bassin der kunne indeholde 400 tønder vand var blevet udgravet. Hertil var bygget et pumpeværk der kunne pumpe vandet igennem en 800 fod lang slange. Trykværket var i stand til at opnå sådan et tryk at man kunne give 1 tønde vand i minuttet med slangen<ref>Rasmus Nyerup - ''Kjøbenhavns Beskrivelse'', Prost og Storchs Forlag, 1800, s. 199</ref>. Men da en gnist antændte tårnet i Nicolai kirke kunne man ikke få fat i nøglen til døren til pumpeværket. Først efter et stykke tid fandt man ud af at slå døren ind i stedet for. Men da havde ilden allerede fået godt fat og beboerne i det omkringliggende kvarter var blevet grebet af panik. Vejene blev så fulde af folk og de flyttelæs med møbler der skulle reddes fra branden at man ikke var i stand til at komme frem med brandslangen. Snart brændte kirken til grunden og med den trykværket. Derved stod Sankt Nicolai kvarteret ikke til at redde.
 
== Branden bekæmpes ==
[[ImageFil:Københavns brand set fra Ahlefelds mølle.jpg|thumb|left|Københavns brand 5. juni set fra Ahlefelds Mølle lige før Nørregade. Efter stik af Fridrich.]]
De fleste af beboerne i de brandtruede kvarterer valgte af flygte fra området, men nogle steder blev beboerne i deres huse og bekæmpede branden. Således i de første 3 til 4 huse i Østergades nordlige side. Her havde folk fordelt sig overalt i og på huset, bevæbnede med spande og rigelige mængder vand. De forhindrede ilden i at tage fat og reddede derved samtidig Købmagergade, da den ellers uundgåeligt ville have spredt sig videre dertil.
 
Linje 17:
Justitsråd [[Peter Uldall]] reddede sin gård i [[Vimmelskaftet]] ved at betale et stort mandskab til at blive på stedet og slukke alle gløder. Det forhindrede også ilden fra at sprede sig til den nordlige side af pladsen, så kun den sydlige side brændte ned.
 
== Brandens følger ==
[[ImageFil:Frederikskolonien på Slotspladsen.jpg|thumb|200px|Den såkaldte Frederikskoloni af hjemløse familier på den nedbrændte Christiansborgs Slotsplads efter branden i København 1795.]]
Branden døde ud søndag den [[7. juni]] omkring kl. 16 og havde da fortæret 909 [[hus]]e mens 74 var delvist skadet.<ref>'''KH3''' s. 262</ref> Knap 6.000 af hovedstadens lige under 100.000 indbyggere var dermed gjort hjemløse. Til alt held var det [[sommer]] og mange af de hjemløse kunne dermed slå sig ned i [[telt]]e eller under åben himmel. Et stort antal af dem slog sig ned i [[ruin]]erne af det nyligt [[Christiansborgs brand 1794|nedbrændte]] [[Christiansborg|Christiansborg Slot]], hvis murrester var af en sådan størrelse, at en hel familie kunne have en bolig i en vinduesniche. Også staldene brugtes som bolig.
 
Linje 27:
Efter branden blev en stort anlagt plan, udarbejdet af stadskonduktør [[Jørgen Henrik Rawert]] og stadsbygmester [[Peter Meyn]] udarbejdet. I denne blev det besluttet at nyopførte huse skulle være grundmurede (ikke bindingsværk) ligesom at hjørnehuses gavle skulle være knækkede så [[brandvæsen]]ets lange stigevogne lettere kunne komme rundt i svingene. Desuden skulle gaderne udrettes, så godt det kunne lade sig gøre.
 
== De ramte gader ==
[[ImageFil:Kort over Københavns brand 1795.jpg|left|thumb|300px|Kort over Københavns brand 1795. Den mørke skravering angiver de dele som nedbrændte.]]
*'''Delvist afbrændte:'''
 
Linje 63:
*Teglgårdsstræde
 
== Se også ==
* [[Københavns brand 1728]]
* [[Christiansborgs brand 1794]]
Linje 69:
* [[Christiansborgs brand 1884]]
 
== Henvisninger ==
{{reflist}}
 
== Ekstern kilde/henvisning ==
* ''Københavns Historie. Bind 3 - Storhandelens by. 1728-1830'' af Sv. Cedergreen Bech mfl. Gyldendalske Boghandel 1981. ISBN 87-01-52571-9 '''[KH3]'''
* ''Kjøbenhavns Beskrivelse'' af Rasmus Nyerup, Prost og Storcks Forlag, 1800, s. 196-207.
* ''Branden i Kiøbenhavn 1795'' af G. L. Lahde, Fotografisk reproduktion af Antikvariat Richard Levin & Co Aps, 1977.
 
[[Kategori:Københavns historie|Brand 1795]]
[[Kategori:Brande]]