Grundlovsforhør: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Rune X2 (diskussion | bidrag) m +kat |
m formatering |
||
Linje 4:
Ved et grundlovsforhør stilles den [[sigtelse|sigtede]] for en [[dommer]], som skal tage stilling til politiets ønsker om tilbageholdelse. Grundlovsforhøret kan ende på tre måder:
<blockquote>
▲2) Den sigtede kan blive varetægtsfængslet, hvis dommeren mener, der ligger begrundet mistanke for sigtelsen, og hvis visse omstændigheder er opfyldt (paragraf 762 i [[retsplejeloven]]). Typisk varetægtsfængsles der for at forhindre den mistænkte i at modarbejde efterforskningen.
'''Grundloven af 1953, §71. Stk 3.''' <br /> Enhver, der anholdes, skal inden 24 timer stilles for en dommer. Hvis den anholdte ikke straks kan sættes på fri fod, skal dommeren ved en af grunde ledsaget kendelse, der afsiges snarest muligt og senest inden tre dage, afgøre, om han skal fængsles, og, hvis han kan løslades mod sikkerhed, bestemme dennes art og størrelse. Denne bestemmelse kan for Grønlands vedkommende fraviges ved lov, forsåvidt dette efter de stedlige forhold må anses for påkrævet.
<blockquote>
▲3) Den sigtede bliver sat fri, hvis dommeren ikke mener der foreligger begrundet mistanke, eller hvis retsplejelovens bestemmelser ikke tillader varetægtsfængsling i den pågældende situation.
[[Kategori: Frihedsberøvelse]]
|