Forskel mellem versioner af "Islands Brygge"

7.762 bytes tilføjet ,  for 12 år siden
ingen redigeringsopsummering
 
== Historie ==
[[Billede:Map of Islands Brygge sv021888 v02.png|thumb|right|250px|Kort, der nederst viser den nordlige del af det lavvandede område, der efter sf/artikler_forum/050827_islands_brygge_100.html Islands Brygge 100 år] Privat hjemmeside om Islands Brygge i anledning af 100-års jubilæumet</ref> Den 5. april 1945opfyldningen blev der sprængt en bombe på Hærens geværfabrik med minimum 12 dffølge.<ref>[hterstp://www.epedersen.dk] Bombningen af Burmeister & Wain og de tabte bomber påtil Islands Brygge</ref> Mindre heldige var de tre (ca.dk/havn.html www1888).bryggenslokalhistorie.dk] Lokalhistorisk arkiv om havnen</ref> sefdd h]
=== Den første opfyldning ===
fde tilbageværende bygninger på [[Ny Tøjhus]] blev indrettet som beboerhus. Dette skete i [[1981]], hvor Nordens største s/findbibliotek/bry/lokalt/gaatur/tur2/view www.bibliotek.kk.dk] gåtur 2</ref> Der blev også indrettet teknisk skole i geværfabrikken, men skolens aktivitet ophørte ved nedrivningen i [[1990]]. Bortset fra beboerhuset, nogle mindre bygninger og det i [[1973]] byggede [[Radisson SAS Scandinavia Hotel|SAS Hotel]] samt en benzinstation i den østlige ende forblev grunden ubebygget.
Langs Amagers nordvestlige kyst lå der oprindeligt en lavvandet strandeng. Den nordligste del af denne strandeng blev fyldt op i forbindelse med byggeriet af [[Christianshavn]] og [[Københavns volde]] fra [[1620'erne]], mens området, der senere skulle blive Islands Brygge var under vand indtil 1880'erne. Det faste land begyndte omtrent øst for den nuværende Artillerivej.<ref>[http://www.rootsweb.ancestry.com/~dnkcen/library/maps/kjoebenhavn1898.jpg www.rootsweb.ancestry.com] Kort over København fra 1898</ref>
sd
 
I 1880'erne udbyggedes forsvarsværkerne omkring København, og det eksisterende [[tøjhuset (København)|tøjhus]] på [[Slotsholmen]] blev for småt. Militæret ønskede derfor at udvide og fik tilladelse til at opfylde et område sydvest for [[Stadsgraven]] til brug for et nyt tøjhus. Opfyldningen af arealet, der omtrent afgrænses mod syd af den nuværende Myggenæsgade, foregik i [[1887]]-[[1888]].<ref>Zalewski, Barbara (Sjælsø Gruppen): Islands brygge - fra skepsis til succes, 2004 ISBN 87-91002-05-2, side 4</ref><ref>[http://www.kobenhavnshistorie.dk/bog/gtkb/gtkb_bwd_lex.html www.kobenhavnshistorie.dk] Om opfyldningen af Kalveboderne</ref> På det opfyldte land byggedes militære anlæg og skydebaner, bl.a. [[Ny Tøjhus]] og [[Artillerivejens Kaserne]].<ref name="Njalsgadepakhusene"/>
 
=== Industritiden (1901 - 1940) ===
[[Københavns Havn]] var i slutningen af 1800-tallet blevet meget befærdet med gods og passagerskibe. Det begyndte derfor at knibe med pladsen, og det kneb også med oplagspladser til kul og tømmer. Havnevæsenet ønskede mere plads og så muligheder i det område, der lå syd for militærets opfyldning.<ref>Zalewski, Barbara (Sjælsø Gruppen): Islands brygge - fra skepsis til succes, 2004 ISBN 87-91002-05-2, side 14</ref>
 
Fra [[1901]] udvidede [[Københavns Havn|Havnevæsenet]] den eksisterende opfyldning mod syd. Formålet med den første opfyldning var at skabe plads til lagerplads for kul, tømmer og andet gods, men allerede fra [[1905]] påbegyndtes byggerierne af de første beboelsesejendomme på områderne, der ikke lå langs havnen. Der blev bygget beboelsesejendomme i stedet for det planlagte erhvervsbyggeri, da beboelsesejendomme var en bedre forretning for bygherrerne.<ref name="BB Erhv2vk">[http://bryggebladet.dk/artikelarkiv/pdf/bb/b13-2003.pdf www.bryggebladet.dk] Bryggebladet: Om erhvervs- vs. boligbyggeri på Islands Brygge (13 2003) og om de fire dræbte den 29. august 1943</ref><ref>[http://www.bibliotek.kk.dk/bibliotekerne/findbibliotek/bry/lokalt/gaatur/index_html www.bibliotek.kk.dk] Gåture på Island Brygge</ref> Mange af ejendommene blev tegnet af arkitekten [[Thorvald Gundestrup]]. Med etableringen i [[1905]] er bydelen Islands Brygge sammen med Amagerbro de sidst grundlagte af brokvartererne. De gode tider varede dog ikke ved, og omkring 1908-1910 gik flere bygherrer konkurs grundet investering i lejligheder på Islands Brygge.<ref name="Njalsgadepakhusene"/><ref>Zalewski, Barbara (Sjælsø Gruppen): Islands brygge - fra skepsis til succes, 2004 ISBN 87-91002-05-2, side 52-53</ref>
 
For at forbedre vej- og jernbaneforbindelsen mellem Amager og Sjælland byggede man i 1903 en ny bro, som fik navnet Christian den IX's bro, som nu gik til Islands Brygge i stedet for Christianshavn, som var tilfældet med den gamle Langebro. Broen blev dog hurtigt for lille, og i 1930 byggede man en midlertidig bro, mens etableringen af en ny permanent bro stod på. Den midlertidige bro gik bl.a. under navnet Bryggebroen.<ref>[http://www.highways.dk/danmark/broer/langebro.php www.highways.dk] Om Langebro</ref><ref name="BB 070411">[http://bryggebladet.dk/artikelarkiv/pdf/bb/2007/06-2007-1.pdf bryggebladet.dk 11. april 2007] Bryggebroen/Langebro, 18.000 indbyggere i 1932 (s. 11) og kulisse for "Frøken Smillas fornemmelse for sne" (s. 11)</ref> Først i 1954 stod den permanente Langebro færdig.
 
Opfyldningerne fortsatte i etaper indtil 1933, hvor hele området, der i dag udgør Islands Brygge, var blevet inddæmmet.<ref>[http://www.din-bog.dk/Kort_over_Amager/1945_Ole_Bloch_Amagerbrogade_166.JPG www.din-bog.dk/Kort_over_Amager/1945] Kort over Amager 1945</ref>
 
=== Besættelsen (1940 - 1945) ===
[[Billede:Harvig Hansen 1943.JPG|thumb|left|130px|Mindeplade ud for Artillerivej 58.]]
Efter [[besættelsen|Danmarks besættelse i april 1940]] blev der installeret tyske soldater flere steder på Islands Brygge. [[Artillerivejens Kaserne]], [[Politiskolen]], Ballonparken, på [[Ny Tøjhus]] og skibe langs kajen. På trods af dette blev der også udført sabotageaktioner på Islands Brygge. I november [[1944]] blev Nordisk Fiat-Fabrikerne bombet, og i marts [[1945]] blev [[Langebro]] sprængt i luften.<ref>[http://www.kobenhavnshistorie.dk/bog/dbbtb/dbbtb_3.html www.kobenhavnshistorie.dk 3] Islands Brygge under anden verdenskrig</ref><ref>[http://www.kobenhavnshistorie.dk/bog/dbbtb/dbbtb_4-2.html www.kobenhavnshistorie.dk 4.2] Islands Brygge under anden verdenskrig</ref><ref>[http://www.brobiz.dk/langebro.htm www.brobiz.dk] Sprængningen af Langebro</ref><ref>[http://home8.inet.tele.dk/oktober/artikler_forum/050827_islands_brygge_100.html Islands Brygge 100 år] Privat hjemmeside om Islands Brygge i anledning af 100-års jubilæumet</ref> Den 5. april 1945 blev der sprængt en bombe på Hærens geværfabrik med minimum 12 dræbte til følge.<ref>[http://www.kobenhavnshistorie.dk/bog/dbbtb/dbbtb_4-4.html www.kobenhavnshistorie.dk 4.4] Islands Brygge under anden verdenskrig</ref>
 
I marts [[1943]] blev Bryggen ved et uheld bombet af engelske fly. Flyene var på vej mod [[Burmeister & Wain]] på Christianshavn, men tabte nogle bomber for tidligt over Islands Brygge. På Bryggen blev der dog ikke forvoldt personskade og kun mindre materiel skade.<ref>Zalewski, Barbara (Sjælsø Gruppen): Islands brygge - fra skepsis til succes, 2004 ISBN 87-91002-05-2, side 50</ref> 2.000 beboere måtte dog evakueres fra deres hjem, mens bomberne blev demonteret.<ref>[http://www.schreiber-pedersen.dk/sider/bogw.html www.schreiber-pedersen.dk] Bombningen af Burmeister & Wain og de tabte bomber på Islands Brygge</ref> Mindre heldige var de tre soldater og en civil som døde i forbindelse med tyskernes overfald på den danske garnison i Ballonparken den 29. august 1943. Den civile var en ung mand som blev skudt da han trådte ud af sin opgang på Artillerivej 58.<ref name="BB Erhv2vk"/><ref>[http://www.bryggenslokalhistorie.dk/menu.html www.bryggenslokalhistorie.dk]</ref>
 
I perioden 1935-50 lå [[fregatten Jylland]] ved kajen ved [[Langebro]] og blev bl.a. brugt til sommerophold for provinsbørn. I 1950 skønnede man at brandfaren var for stor, og Fregatten blev slæbt til Christianshavn til opmagasinering.<ref>[http://www.vejpark2.kk.dk/publikationer/pdf/027_Havneparken.pdf www.vejpark2.kk.dk] Om Havneparken</ref><ref>[http://www.bryggenslokalhistorie.dk/havn.html www.bryggenslokalhistorie.dk] Lokalhistorisk arkiv om havnen</ref>
 
=== Efterkrigstid og opblomstring (1945 - 2009) ===
fdeEfter befrielsen blev den militære tilstedeværelse på Islands Brygge indskrænket. Således blev Faste Batteri nedrevet og Ballonparken indrettet til mandligt [[kollegium]] i 1947, og i [[1976]] blev de fleste militære bygninger på [[Ny Tøjhusgrunden]] nedrevet efter militærets udflytning i [[1973]]. Ikke alle de militære bygninger blev dog nedrevet, og allerede fra 1971 gik beboerne sammen og krævede, at en af de tilbageværende bygninger på [[Ny Tøjhus]] blev indrettet som beboerhus. Dette skete i [[1981]], hvor Nordens største sbeboerhus, [[Gimle (København)|''Gimle'']], blev etableret. Gimle måtte dog vige i [[2001]] som led i udbygningen af Ny Tøjhusgrunden.<ref>[http://www.bibliotek.kk.dk/bibliotekerne/findbibliotek/bry/lokalt/gaatur/tur2/view www.bibliotek.kk.dk] gåtur 2</ref> Der blev også indrettet teknisk skole i geværfabrikken, men skolens aktivitet ophørte ved nedrivningen i [[1990]]. Bortset fra beboerhuset, nogle mindre bygninger og det i [[1973]] byggede [[Radisson SAS Scandinavia Hotel|SAS Hotel]] samt en benzinstation i den østlige ende forblev grunden ubebygget.
 
[[Billede:Gemini Residence from west.JPG|thumb|250px|Gemini Residence set fra vest (2008).<br />
I forgrunden tv. ses Bryggebroen. Bag broen ses en af Dansk Sojakagefabriks bygninger, hvor bl.a. [[Lægemiddelstyrelsen]] nu har til huse.]] ef
gefterPå det øvrige Islands Brygge fortsatte industriaktiviteterne som før krigen, den nye [[Langebro]] tegnet af [[Kaj Gottlob]] blev fx færdig i [[1954]]. Aktiviteten var dog mærket af nedgang, der for alvor satte ind i 1970'erne.<ref>[http://www.kulturarv.dk/kulturarv/industrisamfundet/kort/hovedstaden/kbh/havnemoellen/index.jsp www.kulturarv.dk] Havnemøllens historie</ref> Den øvrige industri på Islands Brygge blev også langsomt afviklet. [[Dansk Sojakagefabrik]] fraflyttede Islands Brygge i [[1991]] efter en del år med underskud efter [[ekstraktionsanlæg]]get eksploderede i 1980.<ref>[http://www.laegemiddelstyrelsen.dk/db/filarkiv gs/5177/havnestad_pjece.pdf "Fra Sojakage til Havnestad", pjece om Havnestad-området og Sojakagefabrikken]</ref> Ligeledes fraflyttede andre virksomheder i årene før og efter, og der var nu store områder både nord og syd for de mange boliger mellem Ny Tøjhusgrunden og Sturlasgade, der havde begrænset anvendelse.
 
I 1984 blev kimen lagt til Islands Brygges omdannelse fra arbejderbydel med mange små boliger og en del halvtomme industriarealer til et moderne boligområde med kontorerhverv, da beboerne etablerede [[Havneparken]]. I starten af halvfemserne var Islands Brygge vidne til en større kamp mellem ejendomsspekulanter om kontrollen med de lejligheder som ejedes af [[Christianshavns Oplagspladser]] og senere af Ejendomsselskabet Norden. [[Klaus Riskær Pedersen]] var en meget aktiv spiller heri, og [[Bryggebladet]] blev bl.a. etableret i forbindelse med kampen imod spekulanterne som et lokalt talerør.<ref>[http://www.ch1.dk/arkiv/nyh/bryggebladet_fylder_10_23_03_03.htm www.ch1.dk bryggebladet fylder 10 (23. marts 2003)]</ref> I den forbindelse blev de gamle lejeboliger i den nordlige del, ejet af Ejendomsselskabet Norden sat til salg. De fleste af dem blev købt af beboerne som andelslejligheder.<ref>[http://bergthora.dk/sider/foreningen.htm bergthora.dk] Andelsforerningen Bergthoras historie: Om skabelsen af andelsforeningen i 1990'erne</ref><ref>[http://bryggebladet.dk/artikelarkiv/pdf/bb/2002/b04-2002.pdf bryggebladet.dk, 4 2002] Om kampen om boliger på Bryggen</ref><ref>[http://bryggebladet.dk/artikelarkiv/pdf/bb/2002/b06-2002.pdf bryggebladet.dk, 6 2002] Om kampen om boliger på Bryggen 2</ref>
18

redigeringer