Generalprokurør: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m kat |
linkfix |
||
Linje 5:
[[1730]] knyttedes det nærmere til [[Kancelliet]], i hvilket generalprokurøren fik sæde, og i den følgende tid øgedes dets betydningen endnu mere, idet dets indehaver efterhånden blev kronens juridiske konsulent og rådgiver i alle tvivlsomme retstilfælde. Han hørtes ved udarbejdelsen af ny og vigtigere love og anordninger; det var hans ret og pligt at gøre opmærksom på mangler eller uoverensstemmelser i den bestående lovgivning, som kunne trænge til forandring, og han var pligtig til efter særlig befaling at tage sæde i de kommissioner, som i forskellige øjemed blev nedsatte, ligesom han, når dertil var anledning, kunne beordres til at foretage rejser for at inspicere de forskellige, under justitsen sorterende indretninger rundt om i riget og gøre indberetning om deres tilstand, ledsaget af forslag til forbedringer og udvidelser.
Det var således et både betydningsfuldt og besværligt hverv, og embedet har derfor også, så længe det bestod, kun været betroet til de ypperste danske og norske jurister: [[Peder Lauridsen Scavenius]] ([[1660]]—[[1685|85]]), [[Niels
Generalprokurørens opgaver er i nutiden delt mellem [[Rigsadvokaten]], Kabinetsekretæren, Vicestatsministeren, [[Ombudsmand]]en og [[Justitsministeriet]]s lovkontor. I perioder havde [[Hertugdømmet Slesvig|Sønderjylland]] sin egen generalprokurør.
|