Seleukiderne: Forskelle mellem versioner

 

Dynastiet var opkaldt efter generalen og kongen [[Seleukos 1. af Seleukideriget|Seleukos 1. Nikator]]., som deltog i magtkampene efter [[Alexander den Store]]s død, og som fra [[312 f.Kr.]] var herre over [[Babylon]]. Oprindeligt beherskede generalen Antigonos og hans slægt det øvrige område, men efter hans nederlag og død i [[301 f.Kr.]] overtog Seleukos også disse dele af riget og udvidede det. Mens [[Egypten]] og de europæiske områder måtte opgives, beholdt slægten de asiatiske områder.

Seleukiderne styrede som asiatiske storkonger og videreførte derved de gamle [[Perserriget|persiske]] traditioner, men søgte samtidig i vidt omfang af hævde [[hellenisme|hellenistisk]] kultur og indflydelse. De to betydeligste regenter, Seleukos 1. og sønnen [[Antiochos 1. af Seleukideriget|Antiochos 1. Soter]]., foretog omfattende bygrundlæggelser (Seleukia, [[Antiochia]]), og derved synes de at have søgt at skabe nye magt- og kulturcentre i stedet for de gamle asiatiske. De brød imidlertid med Alexanders begyndende sammensmeltningspolitik og prøvede åbenbart bevidst at holde de græske folkeelementer adskilt fra de erobrede folkeslag. Udenrigspolitisk førte seleukiderne til stadighed voldsomme krige med [[Ptolemæerne]] i Egypten om stormagtsrollen i området, hvilket på længere sigt svækkede begge parter over for [[Romerriget]].

 

[[ko:셀레우코스 제국]]

[[la:Seleucidae]]

[[nl:Seleuciden]]

[[no:Selevkidriket]]