Nordre Frihavnsgade: Forskelle mellem versioner

Førend [[Københavns Frihavn]] blev anlagt i [[1890'erne]], var gaden en del af [[Kalkbrænderivejen]], og gik da kun til den nuværende [[Randersgade]], der dengang også var en del af denne vej. Det første københavnske kalkbrænderi blev oprettet i [[1729]] ved [[Langebro]], men allerede to år senere, i [[1731]], blev kalkbrænderiet flyttet ud mod [[Sundet]], omtrent hvor nu S-togsstationen [[Nordhavn]] ligger. [[Øresund]]s kystlinie gik dengang ved den senere [[Strandboulevard]]. Nord for [[Gamle Kalkbrænderi]] oprettedes i 1779 [[Nye Kalkbrænderi]]. I 1892 blev gaden omdøbt til Nordre Frihavnsvej, og fra 1906 fik den sit nuværende navn, Nordre Frihavnsgade.

I gadens nummer 11 ligger [[Ingrid Jespersens Skole]]. Skolen blev oprettet i [[1894]] som privat pigeskole af skolepioneren, frk. [[Ingrid Jespersen]] ([[1867]]-[[1938)]]). Skolen påbegyndte sin undervisning i lejede lokaler i en nu nedrevet villa på grunden, der oprindeligt var ejet af stormatadoren, ingeniør og fabrikant [[G. A. Hagemann]] ([[1842]]-[[1916]]), der bl.a. også var ejer af den gamle [[Kryolitfabrik]] på [[Østerbro]]. Han var modstander af planerne om oprettelse af [[Københavns Frihavn]]. I Ingrid Jespersens Skole oprettedes i [[1903]] et af landets første skolelaboratorier til brug for fagene fysik og kemi, hvilket dengang var uhørt for en ren pigeskole. Allerede i 1900 havde denne pigeskole lige så opsigtsvækkende fået en sløjdsal, og den var en af landets første skoler, der havde husgerning på skoleskemaet. Ingrid Jespersen lagde fremsynet vægt på, at eleverne fik et ubrudt skoleforløb fra 1. klasse til studentereksamen. I [[1897]] blev skolen udvidet med en treetagers ejendom på stedet, og siden 1930'erne er den yderligere blevet udvidet med bygninger ud til Nordre Frihavnsgade. Skolen overtog således i [[1929]] politistationen i gadens nr. 9, der derefter flyttede til [[Rosenvængets Allé]] 9. Siden [[1960 ]] undervises der både piger og drenge på skolen.