Elis Regina: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
MGA73bot (diskussion | bidrag) m Robot: Ændrer Kategori:Brasilianske musikere; kosmetiske ændringer |
No edit summary |
||
Linje 1:
'''Elis Regina''' ([[17. marts]] [[1945]] - [[19. januar]] [[1982]]) var en brasiliansk [[sanger]]inde. En af [[Brasilien]]s vigtigste og mest populære [[musiker]]e.
Elis Regina Carvalho Costa blev født d.17. marts 1945 i Porto Alegre, Brasilien. Hun døde 37 år gammel 19. januar 1982 i Sao Paulo af en overdosis kokain blandet med alkohol. Født i en arbejderfamilie, der sad i små kår, voksede hun op til at blive en af Brasiliens mest elskede, mest kendte og bedst betalte kunstnere nogensinde. For brasilianerne er hun simpelthen bare "Elis" Det siges at Elis begyndte at synge, fordi familien ikke havde råd til at anskaffe et piano. Hun fik sit lokale gennembrud allerede som 12-årig, hvor hun vandt førstepris i en sangkonkurrence for børn på en lokal radiostation. Som 15-årig i [[1959]]tegnede hun sin første pladekontrakt og som 18-årig, omtrent på det tidspunkt hvor militæret overtog magten i Brasilien ved et kup, flyttede Elis til Rio. Det var i bossa novaens storhedstid, men den let akademiske, kølige sound passede dårligt til Elis' utøjlede stemme. I stedet blev hun en katalysator for en ny, mere rå og upoleret lyd, der dengang gik under betegnelsen "tropicalismo". I 1965 sang hun ved en stor national musikfestival sangen "Arrastão", en kontroversiel sang, som var et skjult angreb på militærregimet. Det blev startskuddet til en karriere, der i intensitet aldrig er overgået af nogen brasiliansk kunstner. Som 21-årig var Elis den højst betalte sanger i Brasilien. Hendes eksplosivt voksende popularitet gjorde hende ombejlet af de mange nye talentfulde sangskrivere, som Gilberto Gil, Caetano Veloso, João Bosco, Chico Buarque og Milton Nascimento, der kappedes om at få deres sange indspillet af Elis.
Elis blev blandt musikere og kolleger kaldt "furacao", som betyder vulkan, på grund af sit voldsomme temperament, der skaffede hende mange fjender gennem hendes korte, hektiske liv og på privatfronten førte til ulykkelige afbrudte kærlighedsforhold og skilsmisser. Hun var en kontroversiel figur som tog chancer både i sin karriere og offenlige liv. Politisk kom hun også i uføre, idet hun på en Europa-turné i 1969 på et pressemøde omtalte den brasilianske junta som en flok gorillaer. Det resulterede i, at hun under truslen om fængsling følte sig presset til at synge den brasilianske nationalsang ved en stor ceremoni arrangeret af juntaen for at fejre Brasiliens "frihedsdag." Det tog Elis flere år at få vendt den negative reaktion på dette i det overvejende venstreorienterede brasilianske musikmiljø. Efter sin anden skilsmisse i slutningen af 70'erne begyndte Elis at bruge kokain regelmæssigt, men det lykkedes hende at holde sin stigende afhængighed skjult for venner og familie. Det er stadigvæk en ubekræftet myte, at hun under sine indspilninger bevidst var påvirket af kokain, fordi hun mente, at det gav hendes stemmes udtryk noget ekstra. Faktum er, at Elis' stemme var af en særlig karakter, ikke egentlig smuk, til tider nærmest skurrende, men altid påtrængende og nærværende med en beundringsværdig kontrol.
Det er en almindelig opfattelse, at et af højdepunkterne i Elis' karriere var hendes samarbejde med Antonio Carlos Jobim. I 1974 indspillede de sammen albummet "Elis & Tom", som regnes blandt de allerbedste brasilianske populærudgivelser. I de følgende år udkom nogle af hendes allerbedste udgivelser: "Elis - essa mulher" (1979), "Saudade do Brasil" (1980), og "Elis - Trem Azul" (1981).
Elis har stadig en meget stor indflydelse på den brasilianske musikscene. Sangerinden og sangskriveren Joyce er så stærkt influeret af Elis' sangstil at hun for nogle år siden udgav albummet "Astronauta" (1998), der er hendes personlige fortolkning af nogle af de sange, som i Elis' version var kommet til at betyde meget for hende. Da Milton Nascimento sidst var i Danmark, fortalte han i et interview til Politiken, hvordan han stadig græmmede sig over, at et planlagt pladeprojekt mellem ham og Elis aldrig blev realiseret p.g.a. hendes pludselige død. Han har ofte siden vist hende sin uforbeholdne kærlighed ved at mikse hendes stemme med på flere af sine pladeudgivelser. Senest på albummet "Tambores de Minas - ao vivo" fra 1998.
Nogle få dage efter Elis' død blev der afholdt en mindekoncert i São Paulo med deltagelse af mange af Brasiliens berømteste kunstnere. Over 100.000 sørgende brasilianere kom for at vise deres sidste respekt for denne talentfulde, livlige sangerinde. Dagen efter bragte en brasiliansk avis en karikatur af Elis stående ved mikrofonen. Bag hende kastedes der en enorm skygge på væggen. Skyggen forestillede imidlertid ikke Elis men omridset af Brasilien. Hun var den brasilianske musiks sjæl og det hul der opstod efter hendes død er aldrig blevet fyldt helt.
På nettet ligger en hel biografi om Elis Regina,oversat til engels, med titlen "Furacao Elis" (Hurricane Elis) af Regina Echeverria: http://www.geocities.com/TheTropics/Beach/7020/
== Diskografi (udvalg) ==
| |||