Wikipedia

Elis Regina: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
No edit summary
No edit summary
Linje 1:
'''Elis Regina''' ([[17. marts]] [[1945]] - [[19. januar]] [[1982]]) var en brasiliansk [[sanger]]inde. En af [[Brasilien]]s vigtigste og mest populære [[musiker]]e.
 
Elis Regina Carvalho Costa blev født d.17. marts 1945 i Porto Alegre, Brasilien. Hun døde 37 år gammel 19. januar 1982 i Sao Paulo af en overdosis kokain blandet med alkohol. Født i en arbejderfamilie, der sad i små kår, voksede hun op til at blive en af Brasiliens mest elskede, mest kendte og bedst betalte kunstnere nogensinde. For brasilianerne er hun simpelthen bare "Elis" Det siges at Elis begyndte at synge, fordi familien ikke havde råd til at anskaffe et piano. Hun fik sit lokale gennembrud allerede som 12-årig, hvor hun vandt førstepris i en sangkonkurrence for børn på en lokal radiostation. Som 15-årig i [[1959]]tegnede hun sin første pladekontrakt og som 18-årig, omtrent på det tidspunkt hvor militæret overtog magten i Brasilien ved et kup, flyttede Elis til Rio. Det var i bossa novaens storhedstid, men den let akademiske, kølige sound passede dårligt til Elis' utøjlede stemme. I stedet blev hun en katalysator for en ny, mere rå og upoleret lyd, der dengang gik under betegnelsen "tropicalismo". I 1965 sang hun ved en stor national musikfestival sangen "Arrastão", en kontroversiel sang, som var et skjult angreb på militærregimet. Det blev startskuddet til en karriere, der i intensitet aldrig er overgået af nogen brasiliansk kunstner. Som 21-årig var Elis den højst betalte sanger i Brasilien. Hendes eksplosivt voksende popularitet gjorde hende ombejlet af de mange nye talentfulde sangskrivere, som Gilberto Gil, Caetano Veloso, João Bosco, Chico Buarque og Milton Nascimento, der kappedes om at få deres sange indspillet af Elis.
 
Det siges at Elis begyndte at synge, fordi familien ikke havde råd til at anskaffe et piano. Hun fik sit lokale gennembrud allerede som 12-årig, hvor hun vandt førstepris i en sangkonkurrence for børn på en lokal radiostation. Som 15-årig, i 1959, fik hun sin første pladekontrakt og som 18-årig, omtrent på det tidspunkt hvor militæret overtog magten i Brasilien ved et kup, flyttede Elis til Rio. Det var i bossa novaens storhedstid, men den let akademiske, kølige sound passede dårligt til Elis' utøjlede stemme. I stedet blev hun en katalysator for en ny, mere rå og upoleret lyd, der dengang gik under betegnelsen "tropicalia" eller "tropicalismo". I 1965 sang hun ved en stor national musikfestival sangen "Arrastão", en kontroversiel sang, som var et skjult angreb på militærregimet. Det blev startskuddet til en karriere, der i intensitet aldrig er overgået af nogen brasiliansk kunstner. Som 21-årig var Elis den højst betalte sanger i Brasilien. Hendes eksplosivt voksende popularitet gjorde hende ombejlet af de mange nye talentfulde sangskrivere, som Gilberto Gil, Caetano Veloso, João Bosco, Chico Buarque og Milton Nascimento, der kappedes om at få deres sange indsunget af hende.
Elis blev blandt musikere og kolleger kaldt "furacao", som betyder vulkan, på grund af sit voldsomme temperament, der skaffede hende mange fjender gennem hendes korte, hektiske liv og på privatfronten førte til ulykkelige afbrudte kærlighedsforhold og skilsmisser. Hun var en kontroversiel figur som tog chancer både i sin karriere og offenlige liv. Politisk kom hun også i uføre, idet hun på en Europa-turné i 1969 på et pressemøde omtalte den brasilianske junta som en flok gorillaer. Det resulterede i, at hun under truslen om fængsling følte sig presset til at synge den brasilianske nationalsang ved en stor ceremoni arrangeret af juntaen for at fejre Brasiliens "frihedsdag." Det tog Elis flere år at få vendt den negative reaktion på dette i det overvejende venstreorienterede brasilianske musikmiljø. Efter sin anden skilsmisse i slutningen af 70'erne begyndte Elis at bruge kokain regelmæssigt, men det lykkedes hende at holde sin stigende afhængighed skjult for venner og familie. Det er stadigvæk en ubekræftet myte, at hun under sine indspilninger bevidst var påvirket af kokain, fordi hun mente, at det gav hendes stemmes udtryk noget ekstra. Faktum er, at Elis' stemme var af en særlig karakter, ikke egentlig smuk, til tider nærmest skurrende, men altid påtrængende og nærværende med en beundringsværdig kontrol.▼
 
▲Elis Regina blev blandt musikere og kolleger kaldt "furacao", som (betyder vulkan,) på grund af sit voldsomme temperament,. derHendes temperament skaffede hende mange fjender gennem hendes korte, hektiske liv og på privatfronten førte det til ulykkelige afbrudte kærlighedsforhold og skilsmisser. Hun var en kontroversiel figur som tog chancer, både i sin karriere og i sit offenlige liv. Politisk kom hun også i uføre, idetda hun på en Europa-turné i 1969 på et pressemøde omtalte den brasilianske junta som en flok gorillaer. Det resulterede i, at hun, under truslentrusler om fængsling, følte sig presset til at synge den brasilianske nationalsang ved en stor ceremoni arrangeret af juntaen for at fejre Brasiliens "frihedsdag." Det tog Elishende flere år at få vendt den negative reaktion på detteden hændelse i det overvejende venstreorienterede brasilianske musikmiljø. Efter sin anden skilsmisse i slutningen af 70'erne begyndte Elis at bruge kokain regelmæssigt, men det lykkedes hende at holde sin stigende afhængighed skjult for venner og familie. Det er stadigvæk en ubekræftet myte, at hun under sine indspilninger bevidst var påvirket af kokain, fordi hun mente, at det gav hendes stemmes udtryk noget ekstra. Faktum er, at Elis' stemme var af en særlig karakter, ikke egentlig smuk, til tider nærmest skurrende, men altid påtrængende og nærværende med en beundringsværdig kontrol.
 
Efter sin anden skilsmisse i slutningen af 70'erne begyndte Elis at bruge kokain regelmæssigt, men det lykkedes hende at holde sin stigende afhængighed skjult for venner og familie. Det er stadigvæk en ubekræftet myte, at hun under sine indspilninger bevidst var påvirket af kokain, fordi hun mente, at det gav hendes stemmes udtryk noget ekstra. Faktum er, at Elis' stemme var af en særlig karakter, ikke egentlig smuk, til tider nærmest skurrende, men altid påtrængende og nærværende med en beundringsværdig kontrol.
 
Det er en almindelig opfattelse, at et af højdepunkterne i Elis' karriere var hendes samarbejde med Antonio Carlos Jobim. I 1974 indspillede de sammen albummet "Elis & Tom", som regnes blandt de allerbedste brasilianske populærudgivelser. I de følgende år udkom nogle af hendes allerbedste udgivelser: "Elis - essa mulher" (1979), "Saudade do Brasil" (1980), og "Elis - Trem Azul" (1981).
Line 15 ⟶ 19:
== Diskografi (udvalg) ==
 
''DoisViva naA BossaBrotolãndia'' (19651961)
 
''O Fino da BossaPoema'' (19651962)
 
''Elis Regina'' (1963)
 
''O Ben Do Amor'' (1963)
 
''Samba Eu Canto Assim'' (1965)
''2 Na Bossa'' (1965)
 
''Dois Na Bossa No.1'' (1965)
 
''O Fino Do Fino'' (1965)
 
''Elis'' (1966)
 
''ElisDois ReginaNa inBossa LondonNo.2'' (19691966)
 
''Dois Na Bossa No.3'' (1967)
 
''Elis Especial'' (1968)
 
''Elis Regina In London'' (1969)
 
''Elis, Como & Porque (1969)
 
''Aquarela Do Brasil'' (1969)
 
''Em Pleno Verão'' (1970)
 
''Elis No Teatro Da Praia Com Miele & Bôscoli'' (1970)
 
''Ela'' (1971)
 
''Elis'' (1972)
 
''Elis'' (1973)
 
''Elis'' (1974)
 
''Elis & Tom'' (1974)
 
''SaudadeFalso do BrasilBrilhante'' (19801976)
 
''Elis'' (1977)
 
''Transversal do Tempo'' (1978)
 
''Elis - Essa Mulher'' (1979)
 
''Elis Especial'' (1979)
 
''O Melhor de Elis'' (1979)
 
''Elis'' (1981)
 
''Saudade do Brasil'' (1980)
 
''Elis - Trem Azul'' (1981)
 
''Vento de Maio'' (1983)
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Elis_Regina"