Hi-hat: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Rubinbot (diskussion | bidrag) m robot Ændrer: pt:Chimbau |
No edit summary |
||
Linje 9:
Begyndelsesudgaven af hi-hatten blev kaldt klirrerne (på engelsk clangers), som var små [[bækken]]er monteret på stortrommens kant og spændt til en arm på stortrommepedalen. Så kom sne skoene, som var to hængslede plader med [[bækken]]er på enderne, som blev klasket sammen. Næst i rækken kom lav-drengen eller lav-hatten, som ligner det moderne hi-hat stativ meget, [[bækken]]erne var bare tæt på jorden. Hi-hatte der var hævet og kunne blive spillet med hænderne såvel som fødderne, må have været opfundet omkring 1926 af Barney Walberg fra trommetilbehørsselskabet Walberg and Auge.
Indtil slutningen af 1960'erne, var den normale
De moderne [[bækken]]ere er meget tungere end de moderne [[crashbækken]], specielt når man taler om de moderne tynde og lyse [[crashbækken]]ere såvel som de tunge hi-hatte. En anden ændring er, at nu er hi-hat [[bækken]]parret ikke nødvendigvis magen til hinanden. Faktisk er det nederste [[bækken]] hyppigst tungere end det øverste (men i visse tilfælde, som f.eks. K-[[Zildjian]] Steve Gadd Session Hi-hattene, er dette mønster vendt om for en renere lyd og renere trommestik-effekt), og dette er en nyskabelse, der virkelig har forstået at være med på moden. Nogle eksempler er [[Saibian]]s Fusion hi-hatte med huller i det nederste [[bækken]], [[Saibian]] X-cellerator, [[Zildjian]] Master Sound, og [[Paiste]] Soundedge. Nogle trommeslagere bruger endda helt forskellige hi-hatte fra forskellige klassificeringer ([[Zildjian]]s K/Z hi-hatte), fra forskellige producenter og endda af forskellige størrelser (magen til K Custom Session hi-hattene hvor det øverste [[bækken]] er en sekstendedel af en tomme mindre end det nederste).
|