Islandske verber: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m +Skabelon:Islandsk sprog +lidt formatering
mNo edit summary
Linje 37:
|}
 
[[Imperativ]]en er '''ver''' (Sg.), '''verið''' (Pl.). Den findes kun i den 2. person, som for andre verber (men se dog [[optativ]]en nedenfor) og bruges for det meste i [[singularis]] i en sammentrukket form með<!-- ? -->med [[stedord]]et , dvs. '''vertu''' (''< ver þú'', på dansk ''vær du''). I pluralis har man også en sådan sammentrækning, men den bliver dog, mærkværdigvis, ikke godkendt som ophøjet litteratur. '''Vertu''' kan forekomme i alle sammenhæng, genparten i pluralis, '''veriði''' (''<verið þið''), er omgangssproglig. Denne regel gælder i øvrigt for alle verber.
 
Verbet '''vera''' udmærker sig også ved at være det eneste islandske verbum, der har to [[konjunktiv]]er. I singularis går den i tur og orden '''veri - verir - veri'''. I pluralis er det '''verum - verið - veri'''. Denne form benyttes udelukkende som en '''optativ''', dvs. et udtryk for et ønske eller en forbandelse: ''Veri ég bölvaður'' betyder ''være jeg forbandet'' (i og for sig et eksempel for en dansk konjunktiv - se kontrasten ''jeg er'', ''jeg være''). '''Fari hann og veri''' betyder ''må han gå og aldrig komme igen''. Som et eksempel i flertal kan man nævne '''Verum nú dugleg''' (''Lad os nu være flittige'').