Judasbrevet: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m robot Tilføjer: hr:Judina poslanica; kosmetiske ændringer
m sammenlægger ens noter
Linje 34:
** Dette er dog ikke noget tvingende argument, for det første kan vers 17 tolkes anderledes (se senere [[Judasbrevet#Datering|afsnit]]).
** For det andet så udelukker Eusebius' beretning ikke, at Judas stadig skulle være levende. Desuden er der hellere ingen grund til at stole for meget på Eusebius' kilde Hegissipus.<ref>Hegissipus' legendariske beretning om Jakobs Martyrium giver ingen tillid til pålidlighed. Se engelsk version af Hegissipus' skrifter på http://www.earlychristianwritings.com/text/hegesippus.html, deriblandt også beretningerne om Judas' efterkommere og Jakobs Martyrium </ref> Teksten har klare [[apologetik|apologetiske]] formål og der kan påvises mange historiske usandsynligheder i kilden<ref> Så som at Judas' sønnesønner skulle være sendt til [[Rom]] og stillet for kejseren og at forfølgensen derefter blev indstillet.</ref>, så trods en sandsynlig historisk kerne bør denne kilde ikke være afgørende i i forfatter- og dateringsspørgsmål. <ref>Bauckham, Richard J. ''Jude, 2. Peter: Word biblical Commentary, volume 50'', side 15. </ref>
* Brevet er skrevet på godt [[græsk]] (omend af en der har semitisk som modersmål), og det må anses som tvivlsomt at Judas beherskede det [[sprog]] så godt.<ref name=reicke191>Reicke, side 191. </ref> Det græske sprog var dog vidt udbredt og Judas har været [[missionær]], sikkert også uden for [[Israel]] i mange år, og har kunne få det brede ordforråd, der er i Judasbrevet, og derudover så er Judasbrevets litterære stil ikke nær så udmærket som ordforrådet. Alligevel ville det være højst bemærkelsesværdigt om denne tidligere [[tømrer]] selv skulle have skrevet brevet. Brevet kunne jo dog sagtens været skrevet af en sekretær, (mere eller mindre afhængigt af Judas' ´citat), og derfor kan hellere ikke dette sproglige argument være afgørende.<ref> Bauckham, side 15. </ref>
* [[Peters Andet Brev]], særligt andet kapitel deler så mange ligheder med Judasbrevet at der nødvendigvis må være en sammenhæng. Her mener de fleste forskere, at det er 2. Petersbrev, der har gjort brug af Judas' brev, men også dette spørgsmål er omdiskuteret (se senere [[Judasbrevet#Sammenhængen med Andet Petersbrev|afsnit]])
* Andre begrundelser handler også om, at brevet sandsynligvis er skrevet så sent (omkring år 90-110), at Judas ikke kunne have skrevet det. Argumenter for sen datering er sporene af [[gnostisisme]], en udviklet og velvokset kirke og de sociale og politiske faktorer, der må have forårsaget det frafald, der er ved at ske i kirken. Alle disse dateringer er dog så usikre og vage, at heller ikke de kan afgøre sagen.
Linje 51:
=== Addressaten ===
Judas skriver "''Til de kaldede, som er elsket af Gud Fader og bevaret for Jesus Kristus''" (v1), og derudover er menigheden ikke nærmere specificeret som f.eks. [[Filipperbrevet|Paulus' brev til filipperne]] ellers er det. Det er også grunden til, at brevet står blandt de såkaldte katolske breve. De katolske breve betyder ''de almindelige breve'', da de er skrevet for at have almen gyldighed til flere menigheder. Man regner med at dette brev er henvendt til jødekristne læsere, da Judas nævner jødiske begivenheder som udvandringen fra [[Egypten]] og figurer som [[Ærkeenglen Mikael]], [[Kain]] og [[Kora]] og forfatteren bruger også den jødiske [[apokalyptik|apokalypse]] [[Første Enoksbog]] i sit brev.
Det eneste andet, vi derudover ved om menigheden, er, at den ifølge Judas var i fare for at blive influeret af en eller anden form for [[hæresi]] (vranglære), men præcis hvilken slags vranglære og hvor meget den havde gjort sig gældende, kan ikke bestemmes, da brevet ikke skriver konkret men mere generelt og alment.<ref>Reicke, sidename=reicke191 191. </ref>
 
== Indhold ==