Forskel mellem versioner af "Synkopetiden"

668 bytes tilføjet ,  for 10 år siden
Kosmetik (en smagssag) og udvidelser
(Kosmetik (en smagssag) og udvidelser)
Mange af de forsvundne vokaler havde, før de forsvandt, forårsaget en [[omlyd]] i den foregående vokal, der var forskellig alt efter den forsvundne vokal. Disse forskelle blev nu betydningsbærende. Det førte til at sproget fik flere forskellige vokaler (æ og ø er vistnok opstået på den måde) og nogle bøjningsmønstre, der måske forekommer en nutidsdansker besynderlige , hvoraf enkelte stadig findes i nudansk: ''et barn'' - ''flere børn''. På moderne islandsk og færøsk er disse bøjninger stadig almindelige og benyttes, i hvert fald på islandsk til at danne nye ord per analogi.
 
F.eks.: ''land'Land''', flertal: '''lönd''' (sådan bøjes alle intetkønsnavneord med "'''a"''' som stammevokal<ref>På urnordisk var entallet '''*landa''', og den endelse kunne ikke forårsage ændringer, men flertallet var '''*landu''' og her havde '''u'''-et en omlyd til følge før det forsvandt.</ref>),
'''hjörtur''' (''hjort'', [[Brydning_(lyd)|u-brydning]]), ejefald '''hjartar''' ([[Brydning_(lyd)|a-brydning]]), dativ '''hirti''' ([[Omlyd|i-omlyd]]). Stammevokalen i '''hjörtur''' var faktisk '''e''', skønt dette '''e''' ikke ses nogetsteds i bøjningen i dag.
''hjörtur'' ejefald: ''hjartar'' dativ: ''hirti''
 
Islændingene og færingene har i øvrigt delvist "fortrudt" synkopen og har puttet en indskudsvokal "'''u"''' ind, for at gøre udtalen nemmere<ref>Dette '''u''' har til følge, at endelsen '''-ur''' er den hyppigste på islandsk overhovedet, og hvis man nu til dags vil karikere islandsk sker det gerne ved at man tilføjer et '''-ur''' på alle mulige og især umulige steder.</ref>. F.eks. er det [[oldislandsk]]e '''Baldr''' (guden [[Balder]]) på moderne islandsk og færøsk blevet til ''Baldur''. På islandsk udtales disse u-er som en ret neutral, y- eller ø-agtig lyd. Disse svarer ikke til de urnordiske mellemvokaler som forsvandt i synkopetiden.
Urnordisk: '''*sonu'''<span style="font-weight:bold; font-size:90%">R</span><ref>Den oprindelige første vokal var '''u''', altså må der på et eller andet sprogstadium have været et '''a''' senere i ordet, da dette ('''a'''-omlyd) er den eneste mulighed for at forklare ændringen '''u'''>'''o'''.</ref>, '''*fiska'''<span style="font-weight:bold; font-size:90%">R</span>, '''*gasti'''<span style="font-weight:bold; font-size:90%">R</span><ref>Det for urnordiske studier klassiske tegn <span style="font-weight:bold; font-size:90%">R</span> for endelsen er nu ved at blive erstattet med '''-z'''.</ref>.
Oldnordisk: '''sonr''', '''fiskr''', '''gestr'''.