Versionen fra 16. jun. 2009, 21:05 redigér Hchristophersen (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 9.288 edits m En typo og en billedflytning ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 28. jun. 2009, 18:04 redigér fjern redigering Hchristophersen (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 9.288 edits Indsat nyt afsnit og småændret Gå til næste forskel →
Linje 44: I mange år indtog [[Modeludvalget]]s tegninger en central rolle i sløjdundervisningen efter systemet [[Dansk Skolesløjd]]. De udkom i perioden 1940-1997. Men den såkaldte »modelsløjd« kom i miskredit i slutningen af 1900-tallet. Både Dansk Skolesløjd og [[Askov Skolesløjd]] havde haft deres modelserier. Modellerne kan stadigvæk være til inspiration, men tidligere var de autoritative og satte normer m.h.t. målfasthed, og nu er de udgangspunkt for videre design, udvikling og individuel udførsel. == Den politiske ramme == == Undervisningsministeriets læreplan ==▼ Faget havde stor medgang i de første årtier og blev indført på progressive skoler, selv om det ikke var noget lovkrav. Københavns kommunale skolevæsen indførte sløjd på alle skoler i 1895. Ved skoleloven af 1937 blev sløjd et obligatorisk fag over hele landet, og som følge heraf indførtes sløjd for alle mandlige seminarieelever. Efter 1958-loven styrkedes metalsløjd i den almene linje (dvs. det var ikke almindeligt i realafdelingen). Skolerne blev veludstyrede med metalsløjdlokaler. Træsløjd havde alle drenge i mindst 4 år. Men 1975-loven medførte en beskæring af timetallet; til gengæld blev sløjd obligatorisk for piger. Metalsløjdens storhedstid var forbi. Mange metalsløjdlokaler blev ombygget til andre formål til trods for, at nutidig sløjdundervisning efter 1993-loven omfatter både træ og metal og andre materialer. Der må altså i stor udstrækning drives begrænset metalsløjd, fordi det skal foregå i et træsløjdlokale. I perioden fra 4. til 7. klasse har man sløjd i to år med to ugentlige timer som vejledende timetal. I praksis ligger sløjdundervisningen normalt i 5. og 6. klasse, men mange skolevæsener snyder på vægten ved at have mindre timetal og nedskære undervisningen helt ned til et halvt år, når det politiske flertal ikke indser fagets betydning; og privatskoler behøver slet ikke at have sløjd og andre praktiske fag. ▲=== Undervisningsministeriets læreplan === Af Undervisningsministeriets læreplan for sløjd fremgår: Line 62 ⟶ 65: Privatskoler behøver iflg. friskoleloven ikke at undervise i alle fag, og blandt de udeladte fag er oftest sløjd, håndarbejde og hjemkundskab. [[Fil:Sloejdsal_1931.jpg\|right\|thumb\|400px\|Sløjdsalen på Marie Mørks Skole i Hillerød i 1931. Høvlebænkene er af den type kolonnehøvlebænke, som Aksel Mikkelsen indførte.]]▼ == Sløjdhistorisk litteratur == Line 70 ⟶ 72: * Mogens Nielsen: ''Sløjd. Træk af fagets idehistorie.'' — Heri: Aksel Sørensen: En skole, der bliver 100 år. Dansk Sløjdlærerskole 100 år. Dansk Skolesløjds Forlag 1986. ISBN 87-87745-17-8 * Henry Mogensen: ''Sløjdlæreruddannelse gennem 100 år.'' Sløjdhøjskolen i Esbjerg 1986. ▲[[Fil:Sloejdsal_1931.jpg\|right\|thumb\|400px\|Sløjdsalen på Marie Mørks Skole i Hillerød i 1931. Høvlebænkene er af den type kolonnehøvlebænke, som Aksel Mikkelsen indførte.]] == Eksterne henvisninger == Line 82 ⟶ 85: [http://naas.vastsverige.com/ Nääs Slott & Slöjdseminarium] [http://en.wikipedia.org/wiki/Uno_Cygnaeus Uno Cygnaeus, Finland] engelsksproget biografi *[http://www.rostra.dk/slojd/historie/personer.html Portrætter] af nogle af sløjdhistoriens personer [[Kategori:Materiel kultur]]

Sløjd: Forskelle mellem versioner