Forskel mellem versioner af "Palladium (København)"

m
sammenlægger ens noter
m (→‎Specifikationer: Billedredigering)
m (sammenlægger ens noter)
'''Palladium''' ([[18. januar]] [[1938]] - [[30. december]] [[1976]]) er navnet på en tidligere dansk [[biograf]] beliggende på [[Vesterbrogade]] 1 i [[København]]. Den blev revet ned i [[1977]] for at give plads til [[Industriens Hus]].
 
Biografen var tegnet af [[arkitekt|arkitekten]] [[Ernst Kühn]] og salen, der var den mest luksuøse og moderne i landet rummede 1347 siddepladser. Byggeriet var budgetteret til 1 million kr., men kom til at koste næsten det dobbelte - en svimlende sum på det tidspunkt. Væggene blev dækket med relieffer af [[billedhugger|billedhuggeren]] ''[[Olaf Stæhr-Nielsen]]''.<ref name=musikhist>[http://www.musikhistoriskmuseum.dk/reg/kbh_palladium_ramme.htm Palladium] - ''Musikhistorisk museum.dk''</ref> Biografen var i mange henseender en miniatureudgave af [[Radio City Music Hall]] i [[New York City]], [[USA]].
 
== Kinoorglet ==
[[Billede:Los angeles orpheum wurlitzer console.JPG|thumb|300px|right|''Palladium's Wurlitzer var fra [[1937]], men spillekonsollen var magen til denne Wurlitzer fra [[1927]] (Opus 1821<ref>[http://theatreorgans.com/au/opus/op18/op1821.htm Wurlitzer Opus 1821] -''WurliTzer Opus List, Theatreorgans.com'' </ref>) fra Orpheum Theatre i Los Angeles]]
Som underholdning før filmen blev der spillet på biografens [[Rudolph Wurlitzer Company|WurliTzer]]-orgel - bygget 1937 og opstillet 1938. Det døbtes ''"Bævreklaveret"'' af det københavnske vid. Det var et fuldt udrustet [[Kinoorgel]] af den type der i sin tid var opfundet til at forsyne [[stumfilm]]ene med musikledsagelse og alskens lydeffekter, og som efter tonefilmens gennembrud havde fået en helt ny funktion i de [[England|engelske]] biografer, nemlig som populære koncertinstrumenter i forlystelsespaladser, der blev drevet som såkaldte ''Cine-Varieties'', med en skønsom blanding af film og scenisk underholdning. Egentlige varieté-shows blev det ikke til i den københavnske biograf, men det populære instrument var med til at skabe en særlig afslappet og ubekymret stemning i det nye biografteater på Vesterbrogade. Før forestillingen blev lyset dæmpet i salen, og i spotlysenes kulørte kegler så man spillekonsollen og organisten - i hvid smoking - komme langsomt op på en elevatorskive fra scenegulvets dyb, mens det indledende nummer blev spillet. Han nikkede venligt til publikum og skiven drejede 180 grader så han derefter sad med ryggen mod publikum.<ref>[http://www.musikhistoriskmuseum.dk/reg/kbh_palladium_ramme.htm Palladium] - ''Musikhistoriskname=musikhist museum.dk''</ref> Organisterne var blandt byens kendteste musikere, og stjerne-kinoorganister fra USA og England gav gæstespil i biografen under stor opmærksomhed. Mange organister betjente orglet gennem årene, blandt andre [[Australien|australieren]] ''Berrey Brettoner'', ''[[Mogens Kilde]]'' (1940-48 og 1950-52), [[England|englænderen]] ''Robinson Cleaver'', ''Peer Frost'', ''Ove Peters'', ''Bertrand Bech'', englænderen ''Bobby Pagan'' og ''Benna Moe''. ''Mogens Kilde'' mente selv at ''Robinson Cleaver'' var den mest talentfulde, men han blev aldrig rigtig populær. Det gjorde til gengæld hans landsmand ''Bobby Pagan.'' Selv tenorhelten [[Aksel Schiøtz]] indspillede plader med ledsagelse af Palladiums kino-orgel.<ref>[http://www.optakt.com/Artikler/2008%20September/Articles/Kinoorgel.aspx Kinoorglet] - ''Optakt.com''</ref>
 
=== Specifikationer ===