Sophie Magdalene af Brandenburg-Kulmbach: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
No edit summary |
Steenth (diskussion | bidrag) m sammenlægger ens noter |
||
Linje 24:
== Familie og religion ==
[[Billede:Schloss Vallo.jpg||thumb|300px|left|Vallø slot anno 2003. Slottet har ikke forandret sig meget siden Sophie Magdalenes tid.]]
Dronningens religiøsitet og stærke påvirkning af [[pietisme]]n kom til udtryk, da hun i [[1737]] oprettede det stadig eksisterende [[Vallø]] Kloster, et hjem for aldrende, [[adel]]ige jomfruer. Dronningen glemte aldrig at hun kom fra et fattigt fyrstehus, og hun glemte aldrig sin familie. Under sin regeringstid fik hun flere af sine slægtninge til Danmark. Således blev hendes unge søster, enkefyrstinde [[Sophie Caroline af Ostfriesland]] (1707-1764) indsat som [[abbedisse]] på Vallø Kloster, med en årlig pension på 16.600 rigsdaler <ref name=prytz31>Signe Prytz - Sorgenfri Slot, 1979, s. 31.</ref> - et voldsomt beløb.
På rigsarkivet opbevares et dokument fra kongen til Sophie Magdalene, hvori han besvarer på et til ham tidligere sendt brev, hvori hun beder ham udvise sin søster tilbage til Ostfriesland. Grunden til dette skulle være, at dronningen var voldsomt jaloux på sin søster, og var sikker på, at hun og kongen havde en affære. Christian 6. svarer (på nudansk): "''... at han af hele sit hjerte var villig til at lade hende rejse, for at han kunne vinde sin hustrus tillid og hele hjerte, men det vil gøre ham ondt for fyrstinden!''" <ref name=prytz>Signe Prytz - Sorgenfri Slot, 1979.</ref> Sophie Caroline blev ikke udvist.
To af dronningens brødre blev danske [[admiral]]er, og Sophie Magdalenes moder, markgrevinde [[Sofie Kristiane af Kulmbach]], som meldte sin ankomst under dronningen første graviditet i [[1723]], blev indlogeret på [[Sorgenfri Slot]] i [[Kongens Lyngby]], hvor hun blev resten af sit liv. <ref
[[Billede:Sjælland 04 Sorgenfri Slot NV 1865.jpg|thumb|right|Sorgenfri slot set fra nordvest i 1865. Tegning fra [[Danske Kirker, Slotte, Herregaarde og Mindesmærker]].]]
Sophie Magdalene og hendes barnebarn, den senere [[Christian 7.]], havde i kronprinsens unge dage et godt forhold. Hos farmoderen kunne Christian finde et kærligt fristed fra sin strenge overhofmester, [[Ditlev Reventlow]]. Christian og hans fætter, landgreve [[Carl af Hessen]], tilbragte meget tid hos dronningen på Hirschholm - til Reventlows store fortrydelse. Han beklagede sig ihvertfald over, at kronprinsen '''... blev så balsytrisk af en halv dag hos Sophie Magdalene, at han måtte bruge dagevis på at få sat skik på drengen igen'.<ref>Overhofmarskallatet: Dagjournaler, 14. jan. forskellige år; Biehl 1901, s. 6-7.</ref>''
Sophie Magdalene var ligeledes vært for stort set alle Christians fødselsdage.<ref name=langen>Ulrik Langen - Den Afmægtige, 2008.</ref>
Det må have pint dronningen, at ingen af hendes to børn slægtede deres forældre på, når det kom til idealer og livsførelse. [[Frederik 5.]] er gået over i historien som en notorisk drukkenboldt, med [[sadist]]iske tendenser. Og selvom flere passende partier var på tale for prinsesse Louise, blev hun gravid med en lavadelig [[kammerjunker (titel)|kammerjunker]], og måtte giftes bort til en tysk hertug - som lod sig mere end godt betale for den ulejlighed!
Linje 44:
Sophie Magdalene førte i al fald livet igennem en ekstravagant livsstil - trods Danmarks vaklende økonomi.
Da Frederik 4. døde i [[1730]], skulle Christian 6. og Sophie Magdalene krones. Den kommende dronning havde i forvejen fået gjort en ny krone, da hun konsekvent nægtede at bære den samme som enkedronnning Anna Sophie havde båret. Her kan der bemærkes, at Sophie Magdalene aldrig omtalte Anna Sophie som andet end '''die Hure''..!' <ref
Kongeparret var i deres samtid ikke særlig populære. De overøste folket med [[lov]]e og forbud, bl.a. imod forlystelser om søndagen, og i [[1735]] indførtes ''helligdagsforordningen'' om tvungen kirkegang, hvor pligtforsømmelser medførte bøder eller ophold i [[gabestok]]ken. Samtidig lod de sig yderst sjældent se offentligt, og var tilmed begge så menneskesky, at de lod sig transportere igennem byen i karet med tildækkede vinduer. Det nye kongepar levede et tilbagetrukket liv i ophøjet luksus, gemt bag et af Danmarkshistoriens stiveste hoffer.
Dronningen var især upopulær, både blandt folket, men også af mange ved hoffet og blandt adelen. Hendes, fra Tyskland medbragte, følge fik særdeles gunstige placeringer i Danmark. Således fik hendes militære brødre højere rang end "prinserne af blodet", og hendes overhofmesterinde fik rang over alle rigets grevinder. <ref
Det hjalp heller ikke på sagen, at dronningen aldrig fik lært sig dansk, men det skal til hendes fordel nævnes, at tysk på daværende tidspunkt var det talte sprog ved hoffet og i finere kredse. Faktisk skal man helt frem til Sophie Magdalenes oldebarn, [[Frederik 6.]], der blev konge i [[1808]], for at finde en majestæt der talte dansk frem for tysk.
Linje 72:
Da dronningen aldrig var rigtig syg, og i forhold til sin tid blev ganske gammel (hun døde som næsten 70-årig), tillægger nutidige historikere hende [[hypokondri]]ske tendenser, kongen ligeså.
Dronningen døde på Christiansborg Slot i maj måned 1770. Den ellers normalt meget lange og tunge sørgeperiode, hofsorgen, som indtraf når en majestæt gik bort, blev ved Sophie Magdalenes bortgang særdeles tilsidesat; fester og baller fortsatte ved hoffet som altid. Der fortælles endda, at en dag mens dronningen lå på ''[[lit de parade]]'' i slotskirken, entrerede [[Christian 7.]] med sit følge incl. hans elskede kæmpehund, ''Gourman''. Kongen var som sædvanlig fraværende, og ingen turde jage hunden væk, da den tissede op ad den kongelige kiste! <ref
Dronningen er gravsat i [[Frederik 5.]]s kapel i [[Roskilde Domkirke]].
| |||