Pyelonephritis: Forskelle mellem versioner

Nyrebækkenbetændelse ses hyppigst hos mindre [[barn|børn]], hos ældre mennesker og i nogen grad hos [[graviditet|gravide]].

 

[[Symptom]]erne på akut nyrebækkenbetændelse for større børn og voksne viser sig primært ved kulderystelser og temperaturstigning, der gerne ender med [[feber]] på 30-40° [[celsius|C]]. Samtidig vil mange opleve [[kvalme]] og opkastning, [[smerte|rygsmerter]] eller flankeømhed og en generel følelse af mathed og ubehag. Hertil vil der oftest være symptomer fra den udløsende blærebetændelse, med hyppige, sviende vandladninger. [[Patologi]]sk ses væskeansamlinger ([[ødem]]er) i nyrevævet, evt. med mindre [[absces]]ser.

En anden forholdsvis sjælden variant er ''hæmatogen pyelonefrit'', der er en følge af en infektion, typisk [[Staphylococcus aureus|S. aureus]], der via blodet breder sig til nyrerne.

 

Diagnosen stilles ved hjælp af symptombilledet, hvor kombinationen af flankesmerter og feber samtidig med symptomerne på blærebetændelse giver mistanke om nyrebækkenbetændelse. Dette underbygges af [[blodprøve]]r, der vil vise forhøjede værdier for [[leukocyt]]ter, mens [[kreatinin]] og [[karbamid]], som ellers er forhøjede ved nyrepåvirkning, typisk vil være nær normale - dette er et udtryk for, at den raske nyre overtager den angrebne nyres funktion.

 

Symptomerne kan give mistanke om andre daignoser, der skal afkræftes inden nyrebækkenbetændelse endegyldigt kan diagnosticeres. Er det højre nyre, der er angrebet, kan det rejse mistanke om [[appendicitis|blindtarmsbetændelse]] eller [[cholecystitis|galdeblærebetændelse]]. Er begge nyrer angrebet fås symptomer, der kan mistolkes som [[salpingitis|betændelse i æggestokkene]] eller anden infektion i [[abdomen|bugen]].

 

Før [[antibiotika|antibiotisk]] behandling blev mulig var nyrebækkenbetændelse i mange tilfælde en [[død]]elig [[sygdom]]. I dag helbredes langt størstedelen. Almindeligvis gives en antibiotikakur af [[Cefuroxim]] eller [[Ampicillin]] [[IV|intravenøst]] i nogle dage, indtil den akutte nyrepåvirkning er overstået. Herefter følges gerne op med [[pille (farmaci)|tabletbehandling]] i en uge eller to.

 

Er der dannet større bylder i nyrerne kræves der et [[kirurgi]]sk indgreb for at dræne disse. Mindre abscesser heler almindeligvis op med antibiotisk behandling.

 

Nyrebækkenbetændelse kan kompliceres med ''pyonefrose'', der er en ansamling af pus i nyrebækkenet. Dette er almindeligvis en følge af, at afløbet fra nyren er blokeret, men kan også skyldes bakterier fra blodet. I sjældne tilfælde er en byld skyld i infektionen. Ved pyonefrose vil [[patient]]en typisk opleve en meget "springende" kropstemperatur - hurtigt stigende og faldende feber - ligesom antibiotisk behandling kan have ringe effekt.

 

Prognosen er ofte ganske god, idet de fleste patienter kommer sig fuldstændigt efter en nyrebækkenbetændelse. Mange vil dog efterfølgende have [[ar]] på nyrebarken, der kan give nedsat funktion i det berørte område. Prognosen er ellers afhængig af patientens grundsygdom.

 

*Medicinsk kompendium, 16. udgave, redigeret af N. E. Hansen, S. Haunsø og O. B. Schaffalitsky de Muckadell, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 2004

 

 

[[bg:Пиелонефрит]]