Urnordisk (sprog): Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Robot: Ændrer Kategori:Nordisk folkeminde; kosmetiske ændringer
Vedhængt artikel var et faktum i den "norrøne" tid. Korrigerede desuden den islandske oversættelse. Verbet ta- forefindes ikke mere, i hvert fald ikke i denne betydning.
Linje 2:
 
Man har fundet ca. 200 forskellige runeindskrifter på det urnordiske sprog fordelt over hele [[Skandinavien]]. Indskriften på [[guldhornene]] ([[ældre futhark]]), som sandsynligvis er fra [[400-tallet]] e.Kr., er det bedst kendte eksempel på urnordisk sprog. Den lyder således:
:ek Hlewagasti<span style="font-size:90%">R</span> holtija<span style="font-size:90%">R</span> horna tawid&#333;.
:ek HlewagastiR holtijaR horna tawido
Teksten ville på [[norrønt]] lyde omtrent sådan:
:Ek Hlégestr Hyltir táða hornhornit.
På islandsk:
:Ég Hlégestur Hyltir horngerði gjörði/táðihornið.
Guldhornsindskriften oversættes ofte sådan:
:Jeg Lægæst, fra Holt / Skovmanden / Holts søn, gjorde hornet<ref>Betyddningen ''fra Holt'' må nok af grammatiske grunde anses for den mest sandsynlige.</ref>.
 
(<span style="Rfont-size:90%">R</span> betegner et [[fonem]], der sandsynligvis blev udtalt som en mellemting mellem stemt "s" og et tungespidst "r". I [[middelalderen]] falder <span style="Rfont-size:90%">R</span> sammen med "'''r'''<ref>Dette <span style="font-size:90%">R</span> er et klassisk tegn i urnordisk sprogforskning, men er nu i færd med at vige for '''z'''.</ref>.)
 
Det er stort set den samme sprogform, man møder overalt i Skandinavien på urnordiske runeindskrifter, men nogle mener at se enkelte lokale forskelle i grammatikken. Nogle af de forskelle, der findes i de nuværende nordiske sprog og dialekter, må desuden føres tilbage til urnordisk tid. EkesmplerEksempler er:
*[[Omlyd|''a''-omlyd]] i [[Norsk (sprog)|norsk]], vestsvensk og vestdansk, f.eks. *''fuglaR'' > ''fogl'' ~ ''fugl''. Guldhornsindskriften ''HoltijaR'' er afledt af et ''a''-omlydt *''hultaR'' > *''holtaz''.
*Østdansk ''jeg'' og [[svensk]] ''jag'' over for norsk ''eg'', [[islandsk]] ''ég'' går tilbage til urnordisk ''eka'' over for ''ek''. (Det er almindeligt, at ''e'' bliver til ''ja'' ([[dansk (sprog)|dansk]] ''je'') foran et oprindeligt ''a'' i den følgende stavelse.)
 
Urnordisk er en så gammel og arkaisk [[Germanske sprog|germansk]] dialekt, at man tidligere fra [[Tyskland|tysk]] side har sat spørgsmålstegn ved, om guldhornindskriften overhovedet var på nordisk. Indskriften dokumenterer ingen særnordiske lydudviklinger. På den anden side er der heller ingen sprogtræk, der skulle pege positivt i retningen af vestgermansk (og dermed [[Tysk (sprog)|tysk]]). Der er dog ét træk, der peger bort fra vestgermansk og dermed gør det næsten sikkert, at guldhornsindskriften er på urnordisk, nemlig det personlige [[stedord|pronomen]] ''ek'', der på alle de vestgermanske sprog har former, der kommer af *''ik'' ([[Tysk (sprog)|højtysk]] ''ich'', [[Nedertysk (sprog)|nedertysk]], [[Nederlandsk (sprog)|nederlandsk]] ''ik'', [[engelsk (sprog)|engelsk]] ''I''). En anden teori er, at runeindskrifterne repræsenter en slags nordisk "koinë". Dette bliver dog anfægtet af gode grunde<ref>Referencer når tiden tillader.</ref>.
 
{{Arvefølge|[[Dansk (sprog)|Det danske sprogs udvikling]]|[[Urgermansk]]<br /> [[2000 f.kr.]]-[[200]]|[[Synkopetiden]]<br />[[500]]-[[700]]}}
 
{{Reflist}}
 
[[Kategori:Nordiske sprog]]