Islandske verber: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
mNo edit summary
mNo edit summary
Linje 10:
Af personlige måder har man [[indikativ]], [[konjunktiv]] og [[imperativ]].
 
Der er tre former, [[Aktiv (grammatik)|aktiv]], [[Passiv (grammatik)|passiv]] og [[Mediopassiv (islandsk)|mediopassiv]]. Den sidste er dog en ret kompliceret sag, eftersom man for visse verbers vedkommende kan opfatte den som en særlig form, mens betydningsændringen i andre tilfælde er så stor, at man må opfatte mediopassiven som et særligt verbum. Passiven dannes med hjælpeverbet '''vera''', mens mediopassiven har sin egen bøjning. Hvad den angår skal det nævnes (se senere[[Mediopassiv (islandsk)|mediopassiv]]), at den opstod ved en sammentrækning af verbet og det [[Dansk_grammatik#Pronominer|refleksive pronomen]] '''sik''' (som det lød på oldislandsk) og senere ændredes endelsen '''-sk''' til '''-st'''. Som eksemler kan anføres '''kalla''' (''kalde'') vs. '''kallast (á)''' (enten ''bliver kaldt'' eller hvis man bruger præpositionen '''á''', ''de kalder til hinanden (over en længere strækning)''), her er betydningen altså enten passiv eller en helt anden, eller '''drepa''' (''dræbe'') vs. '''drepast''' (''krepere'', altså foragteligt), igen en helt anden betydning. (Hvis man vil sige, at en tager sit liv, benytter man det refleksive stedord, '''hann drap sig''', (''han begik selvmord''.))
 
Som et første eksempel anføres det nok vigtigste verbum i de sprog, hvor det forefindes, '''að vera''' (''at være''). Infinitivtegnet '''að''' viser sit slægtskab med dansk tydeligt nok, og her er dansk forresten mere konservativt end islandsk, idet den oldnordiske form var '''at'''. For en nærmere klassificering bør det nævnes, at '''vera''' hører til den 5. klasse af stærke verber, men hører dog til undtagelserne i den klasse.