Forskel mellem versioner af "Knuth"

10.282 bytes tilføjet ,  for 12 år siden
udbygget
m (Knuth (slægt) flyttet til Knuth over en omdirigering: er indtil videre entydig)
(udbygget)
Slægten '''Knuth''' er en [[Mecklenburgmecklenburg]]sk [[adeluradel]]sslægt, der kom til Danmark i [[1600-tallet]], damed de to brødre [[Adam Levin Knuth]] (1648 - 1699) og [[Eggert ChristofferChristopher Knuth]] (1643 - 1697). Adam Levin var [[page]] hos [[Christian 5.]]. Eggert Christoffer arvede og købte godser på [[Lolland]], hvoraf hans enke i 1714 oprettede [[Grevskab]]et [[Knuthenborg]].
 
Slægten forekommer første gang med ridderen Heinrich Knuth (levede omkring 1234) i [[Robel]] i Mecklenburg. Stamrækken begynder med Ivan Knuth til [[Leizen]] og [[Priborn]] (levede 1492, døde før 1515). Fra ham nedstammer den mecklenburgske linje, der uddøde i [[1832]], og den endnu eksisterende danske linje.
Et senere medlem af familien var [[Frederik Marcus Knuth]], der var [[udenrigsminister]] i [[Ministeriet Moltke I]] i [[1848]].
 
== Våbenskjold ==
En af tre grønne kløverblade omsat sort kedelkrog i sølvfelt, på hjelmen tre lignende blade, af hvert opstående en rød fane.
 
== Historie ==
En ridder ''Heinricus Knut'' nævnes allerede omkring [[1236]]. Tidligt havde slægtens medlemmer [[Priborn]] i forlening. Her til landet kom den med de to brødre Eggert Christopher Knuth (1643—1697) og Adam Levin Knuth (1648—1699). Den førstnævnte, som blev den danske slægts stamfader, var [[landråd]] og [[amtmand]] i [[Slesvig]], senere tillige amtmand over Frederiksborg Amt, [[gehejmeråd]] og [[hvid ridder]]. Hans hustru, [[Søster Lerche]] (1658—1728), oprettede [[19. april]] [[1714]] [[Grevskabet Knuthenborg]] for sønnen, den senere [[gehejmeråd]] og [[hvid ridder]] Adam Christopher Knuth (1687—1736), der [[2. marts]] samme år optoges i den danske [[lensgreve]]stand med følgende våben: Skjoldet firdelt med hjerteskjold, der viser slægtens ovennævnte mærker, 1. og 4. felt ved en sølvsparre tværdelt af blåt, hvori to seksoddede guldstjerner, og rødt, hvori tre sølvlærker (slægten [[Lerche]]), 2. felt tre gennem en krone stukne guldpile i [[purpur]], 3. felt delt af sølv, hvori en halv guldbevæbnet sort [[ørn]], fast på delingen, og sølv; tre grevekronede hjelme, den midterste prydet med slægtens eget hjelmtegn, den heraldisk højre med en sølv strudsefjer mellem to blå og yderst to guld, den venstre med to jernklædte arme, holdende kronen og pilene; [[skjoldholder]]e to vildmænd.
 
Med hans sønner delte slægten sig i tre endnu blomstrende linjer. Den ældste, generaladjutant hos kongen, senere [[assessor]] i [[Højesteret]], [[stiftamtmand]] over [[Sjællands Stift]], [[gehejmekonferensråd]], hvid og [[blå ridder]], grev Eggert Christopher Knuth (1722—76), arvede grevskabet, kom ved sit første ægteskab med Marguerite Maurice Francoise Isidore Marquise Casado de Monteleone tillige i besiddelse af [[Grevskabet Gyldensteen]] og arvede endelig substitutionen for Stamhuset Lerchenfeldt, [[13. august]] [[1772]] påny substitueret med Stamhuset Mørup, der 4. marts 1803 atter substitueredes med en fideikommiskapital, "det Lerchenleldt’ske Fideikommis", der følger
[[Grevskabet Knuthenborg]]. Hans ældste søn, [[stiftamtmand]] over [[Sjællands Stift]], [[gehejmeråd]] og [[hvid ridder]], grev Johan Henrik Knuth (1746—1802), som tiltrådte besiddelsen af begge grevskaber, efterlod kun døtre, af hvilke den ældste, Constance Henriette Frederikke (1772—1827), arvede [[Gyldensteen]], der gennem hendes ægteskab kom i slægten [[Bernstorff (adelsslægt)|Bernstorffs]] besiddelse. [[Knuthenborg]] tilfaldt derefter hendes farbroder, daværende baron, grev Frederik Knuth (1760-1818), som [[5. februar]] [[1811]] fik kgl. bevilling på, at hans afkom — også de yngre sønner — måtte føre grevelig titel, dog, at der ved hvert tronskifte ville være at søge stadfæstelse på denne bevilling, hvilken indskrænkning senere er ophævet. Sidstnævnte, oprindeligt søofficer, blev 1. deputeret i Admiralitets-kollegiet, [[gehejmekonferensråd]] og [[hvid ridder]]. Hans ældste søn, konstitueret [[amtmand]] over [[Akershus Amt]], [[kammerherre]], grev Eggert Christopher Knuth (1786—1813), død før faderen, var fader til grevskabets 5. besidder, kammerherre, grev Frederik Marcus Knuth (1813—56).
 
Denne, slægtens betydeligste mand, tog juridisk embedseksamen 1833, var derpaa 2 år på rejse i [[Europa]] sammen med [[C.C. Hall]], hvorefter han 1837 tiltrådte det stærkt forgældede Grevskab, som under hans fortrinlige ledelse atter blev bragt på fode. Han var den første, som — 1845 — fik bevilling til at bortarvefæste (fra 1849 tillige til at sælge) bøndergods fra len og benyttede denne ret på særdeles billige vilkår. Han sad 1844 og 1846 i [[Roskilde Stænderforsamling]] og sluttede sig her til det frisindede Parti, blev 1847 [[amtmand]] over [[Sorø Amt]], overdirektør for [[Sorø Akademi]] og Medlem af Direktionen for Universitetet og de lærde Skoler. Det var [[Christian 8.]]s hensigt, at Knuth skulde have udført [[Grundtvig]]s plan om en stor folkelig højskole i [[Sorø]], en plan, der bortfaldt ved kongens Død. Efter [[A.W. Moltke]]s råd udnævntes Knuth til udenrigsminister i [[Martsministeriet]], 36 år gammel, og modtog som sådan
Storkorset. Fra 1851 beklædte han med megen dygtighed stillingen som forstander for [[Herlufsholm]], var kongevalgt medlem af [[Den grundlovgivende Rigsforsamling]], af [[Folketinget]] 1852—53 og af [[Landstinget]] fra 1854. Hans tidlige død blev meget beklaget. Fra ham stammer grevskabets senere besiddere.
 
Hans farbroder, [[gehejmekonferensråd]], [[kammerherre]], grev Frederik Christian Julius Knuth
til [[Bonderup]] (1787-1852), var 1831-50 [[stiftamtmand]] for [[Sjællands Stift]] og fra 1824 til sin død kurator for [[Vemmetofte]]. Sidstnævntes sønnesøn, kammerherre, grev Henrich Maximilian Knuth (f. 1870) var historisk interesseret, har vist dygtighed og initiativ som Ordenskapitlets sekretær og chef for kapitlets kontor.
 
Den anden linjes stamfader, ovenn. Grev A. C. K.’s (d. 1736) søn, senere [[oberstløjtnant]],
kammerherre og hvid ridder, baron Christian Frederik K. (1728-1801), fik [[2. august]] [[1743]] patent som baron af [[Baroniet Christiansdal]] med flg. våben: Skjoldet delt med friherrekronet hjerteskjold, der viser slægtens oprindelige mærker, 1. felt atter delt af de nævnte [[Lerche]]’ske mærker og guld, hvori en sort dobbeltørn, 2. felt ved et sekstindet tindesnit tværdelt af sølv og rødt ("en sekstindet rød mur i sølv"); to friherrekronede hjelme, den heraldisk højre prydet med slægtens hjelmtegn, den venstre med en rød tindet mur, hvoraf opstår en af rødt og Sølv fra venstre seks gange skrådelt "pyramide", på toppen bærende et sølv-møllehjul; skjoldholdere to vildmænd. Samtidig tiltrådte han det af hans moder, Ida Margrethe Reventlow, af [[Lundegård]] på [[Lolland]] oprettede baroni Christiansdal. Hans søn, [[kammerherre]], senere [[gehejmekonferensråd]], baron Adam Christopher Knuth (1755-1844), fik [[10. juli]] [[1810]] kgl. bevilling paa for sig og afkom at føre grevelig titel, dog at der ved hvert tronskifte ville være at søge stadfæstelse på denne bevilling, hvilken indskrænkning senere er ophævet. Han havde [[24. oktober]] [[1800]] fået bevilling paa at afhænde Baroniet, der ved bevilling af [[7. august]] [[1821]] substitueredes med fideikommisgodset [[Lilliendal]], det tidligere [[Skuderupgård]], i [[Præstø Amt]], hvis besidder stadig har haft rang og værdighed som [[lensbaron]]. Hans sønnesøns søn var [[kammerherre]], [[hofjægermester]], grev Christopher Adam Valdemar Knuth (f. 1855), der 1910—18 havde sæde i [[Landstinget]], som har indlagt sig fortjeneste af dansk hesteavl, og som, i Egenskab af Kurator for Successoren til [[Baroniet Løvenborg]], sammen med kammerherre Sehestedt-Juul til [[Ravnholt]] foranledigede den store Lenisproces, der 1920 ved [[Højesteret]] førte til nederlag for
[[majorat]]sbesidderne. Sidstnævntes broder, kammerherre, grev Gebhardt Frederik Herman Knuth (f. 1857), ejede [[Vosnæsgård]].
 
Den tredje linjes stamfader, grev Adam Christopher Knuths (d.1736) søn, senere [[assessor]] i [[Højesteret]], [[gehejmeråd]] og [[hvid ridder]], baron Conrad Ditlev Knuth (1730-1805), fik 2. august 1743 patent som Baron af [[Baroniet Conradsborg]], idet han samtidig tiltrådte det af hans ovennævnte moder af [[Sørup]] i [[Ringsted Herred]] oprettede baroni af s. N. Hans Søn, ritmester, kammerjunker, baron Adam Christopher Knuth (1759—1807), fik [[20. oktober]] [[1796]] bevilling på at substituere baroniet med en fideikomimiskapital (præcipuum), hvis besidder stadig har haft rang og værdighed som lensbaron. Sidstnævntes søn, kammerherre, Baron Hans Schack Knuth (1787—1861), der blev anset som en af landets dygtigste amtmænd, først over [[Præstø Amt]], senere over [[Frederiksborg Amt]], fik [[25. marts]] [[1812]], sammen med sine søskende bevilling på at føre grevelig titel, dog at der med hvert tronskifte ville være at søge kgl. stadfæstelse på denne bevilling, hvilken indskrænkning senere er ophævet. Hans søn, grev Joachim Sigismund Ditlev Knuth (1835—1905), var [[gesandt]] i [[Wien]] 1884—90, i [[Rom]] 1890—95 og tillige i [[Madrid]] 1894—95.
 
Ovennævnte baron G. D. K.s (d. 1805) anden søn, [[kammerherre]], baron Carl Conrad Gustav Knuth til [[Rudbjerggård]] (1761—1815), direktør i Generalpostamtet, var farfader til baron Carl Vilhelm Emil Knuth (1819-1908), som arvede det for Conradsborg substituerede præcipuum efter sin halvfætter, gesandten, og som var fader til baron Wilhelm Emil Gustav Knuth (1851—1916). Denne, der fra
ungdommen var stærkt interesseret i hestesport, ejede [[Højagergård]], men opgav Landvæsenet for
gennem en årrække at give opvisninger med eget cirkus, lige til han tiltraadte Fideikommisset.
Hans søn, dommerfuldmægtig, cand.jur., baron Axel Erik Carl Knuth (f. 1878), er denne
linjes overhoved.
 
Ovennnævnte Adam Levin Knuth kom 1664 til Danmark og optoges blandt kronprins Christian (5.s) pager. Meget yndet af sin herre, udnævntes han efter dennes tronbestigelse til kammerjunker, steg siden til overkammerjunker, beklædte embedet som amtmand over [[Københavns Amt]] og fik sæde i Direktionen for hovedstadens vandforsyning. Han hørte lige til sin død til kongens nærmeste omgivelser og havde en hel del indflydelse, skønt han var en ret ubetydelig person. Han overøstes med penge og jordegods, bl. a. [[Tybjerggård]], blev [[gehejmeråd]] og [[hvid ridder]]. Ved køb erhvervede han [[Gisselfeld]], som han administrerede med dygtighed. Hans efterladte formue var kolossal efter datidens forhold.
 
Slægtens medlemmer har foruden de nævnte gårde ejet [[Ravnstrup]], [[Ulstrup]], [[Store Grundet]], [[Søllestedgård]], [[Asserstrup]], [[Skaftelevgård]], [[Gottesgabe]], [[Fredsholm]], [[Valnæsgård]].
 
== Steder knyttet til slægten ==
* [[Leizen]]
* [[Priborn]]
* [[Knuthenborg]]
* [[Knuthenlund]]
* ''C.V.E. Knuths Vej'' i [[Hellerup]]
 
[[Kategori:Slægten Knuth| ]]
[[Kategori:Adelsslægter fra Danmark]]
[[Kategori:Adelsslægter fra Mecklenburg]]
 
[[de:Knutonen]]
[[no:Knuth]]
[[sv:Knuth]]
 
{{salmonsens}}
111.163

redigeringer