Versionen fra 3. jul. 2009, 23:26 redigér Steenth (diskussion \| bidrag) Bureaukrater, Brugerfladeredaktører, Administratorer 157.417 edits m sammenlægger ens noter ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 5. jul. 2009, 11:17 redigér fjern redigering Pfalzgreven (diskussion \| bidrag) 353 edits m →‎Familie og religion Gå til næste forskel →
Linje 26: Dronningens religiøsitet og stærke påvirkning af [[pietisme]]n kom til udtryk, da hun i [[1737]] oprettede det stadig eksisterende [[Vallø]] Kloster, et hjem for aldrende, [[adel]]ige jomfruer. Dronningen glemte aldrig at hun kom fra et fattigt fyrstehus, og hun glemte aldrig sin familie. Under sin regeringstid fik hun flere af sine slægtninge til Danmark. Således blev hendes unge søster, enkefyrstinde [[Sophie Caroline af Ostfriesland]] (1707-1764) indsat som [[abbedisse]] på Vallø Kloster, med en årlig pension på 16.600 rigsdaler <ref name=prytz31>Signe Prytz - Sorgenfri Slot, 1979, s. 31.</ref> - et voldsomt beløb. På rigsarkivet opbevares et dokument fra kongen til Sophie Magdalene, hvori han besvarer på et til ham tidligere sendt brev, hvori hun beder ham udvise sin søster tilbage til Ostfriesland. Grunden til dette skulle være, at dronningen var voldsomt jaloux på ~~sin søster~~hende, og var sikker på, at hun og kongen havde en affære. Christian 6. svarer (på nudansk): "''... at han af hele sit hjerte var villig til at lade hende rejse, for at han kunne vinde sin hustrus tillid og hele hjerte, men det ~~vil~~ville gøre ham ondt for fyrstinden!''" <ref name=prytz>Signe Prytz - Sorgenfri Slot, 1979.</ref> Sophie Caroline blev ikke udvist. To af dronningens brødre blev danske [[admiral]]er, og Sophie Magdalenes moder, markgrevinde [[Sofie Kristiane af Kulmbach]], som meldte sin ankomst under dronningen første graviditet i [[1723]], blev indlogeret på [[Sorgenfri Slot]] i [[Kongens Lyngby]], hvor hun blev resten af sit liv. <ref name=prytz />

Sophie Magdalene af Brandenburg-Kulmbach: Forskelle mellem versioner