Endrupholm opstod ved, at kong [[Frederik d2. 2]]. ønskede at samle sit krongods i [[Østjylland]]. Han byttede sig derfor til jorden ved at overdrage Endrupholms jord til adelsmanden [[Claus Skeel]]. Parret efterlader sig ingen børn, og [[Christen Vind]] køber gården i [[1593]] af Claus Skeels enke, [[Mette Vonsfeldt]]. Under krigene i 1600-tallet undgår Endrupholm at blive afbrændt. Alligevel bliver deres datter, [[Anne Vind]], der har overtaget gården i 1609 sammen med sin mand, Jørgen Krag, nødsaget til at sælge gården til sin søstersøn Erik Krag i 1663 pga. økonomisk nød. Udover mange andre gårde ejer han også Bramming Hovedgård og Kjærgaard. Han efterlader dog en stor gæld til sin enke Vibeke Rosenkrantz. Efter en tur i gældsfængsel, ser hun sig nødsaget til at sælge det sidste af parrets godser – Endrupholm – til forpagteren på Endrupholm, Niels Nielsen, i 1686. Hans søn Stefan Nielsen bliver adlet med navnet Ehrenfeldt. Hans enke, Maren Schultz, anden mand hedder Christian Hansen Teilman. I 1770-1804 bygges den nuværende hovedbygning. <br />
Endrupholm forbliver i Teilman slægten frem til 1833. Hvor den sidste Teilman på Endrupholm solgte gården til J. H. Jespersen. Under hans søn, H. J. Jespersen, ved vi, at der har været en meget stor personalestab på Endrupholm.<br />
I 1774 fortælles det, at maleren Jeppe Stavn overnattede en enkelt nat på Endrupholm, og blev så begejstret, at han blev der til sin død i 1846. Dels som ven af huset, dels som underholdning. Han arbejdede både med malerier og sten, jern og rav. Han har kreeret Fanøs Landvåben i 1804. <br />
