Forskel mellem versioner af "Motiv (musik)"

2.058 bytes tilføjet ,  for 12 år siden
m
+fra indledning fra den tyske artikel de:Motiv (Musik) som er {{Link FA|de}} og værd at oversætte --- resten kommer måske, dette var på lager
(ny (lille stub) fra Salmonsens)
 
m (+fra indledning fra den tyske artikel de:Motiv (Musik) som er {{Link FA|de}} og værd at oversætte --- resten kommer måske, dette var på lager)
'''Motiv''' er det mindste led af en musikalsk tanke, et [[Tema (musik)|musikalsk tema]], der har selvstændig betegnelse og kan tænkes som den kim, hvoraf de enkelte temaer organisk udvikler sig.
 
''Motiv'' (af [[Latin|lat.]]: ''movere'' = bevæge; senlatin: ''motivus'' = bevægelig) betegner i den musikalske formlære den mindste, oftest [[melodi]]ske enhed eller melodisk-[[Rytme|rytmiske]] element af hvilke et tema eller en melodi er opbygget. Det er en typisk, fremhævet og let huskelig figur der som karakteristisk tonefølge er af betydning for en komposition eller en af dens formdele og også kan opfattes således af tilhørerne.
 
Et motiv kan bestå af blot to [[tone]]r, for eksempel som opadgående [[kvart]] (jagtmotiv) eller som nedadgående lille [[terts]] ([[gøg]]ens <nowiki>motiv</nowiki>). Motivets afgrænsning er for det meste gjort hørlig ved fraseringsindsnit, pauser og andre skillemærker.
 
Et motiv har kraften til selvtændiggørelse: det kan i kompositionens videre forløb blive gentaget, lagt i andre tonelejer<ref>"... lagt i andre tonelejer ...": ty. "... auf andere [[:de:Tonstufe|Tonstufe]]n versetzt ..." &ndash; &nbsp; Eventuelt: "... på andre tonetrin ..." </ref>, blive forandret eller forbundet med andre motiver. Derfor er motivet til forskel fra en ledsagefigur eller forsiring at anse for en melodisk kimcelle i den musikalske udvikling i et værk.
 
I [[Wienerklassikken]] blev motivet gennem<!--/ved--> dets mangfoldige forarbejdning til en central del af kompositionen. [[Joseph Haydn|Haydn]] udviklede denne kompositionsmåde betydeligt videre og blev derved en af grundlæggerne af den "klassiske" musik. [[Ludwig van Beethoven]] satte ind med forvandling og kombination af motiver som et elementært og formdannende element. Næsten alle efterfølgende komponister som [[Franz Schubert|Schubert]], [[Johannes Brahms|Brahms]], [[Pjotr Iljitj Tjajkovskij|Tjajkovskij]], [[Anton Bruckner|Bruckner]] und [[Gustav Mahler|Mahler]] fortsatte denne tradition. Også i [[dodekafoni]] spiller det motiv-tematiske arbejde en rolle.
 
== Se også ==
*[[Ledemotiv]] &ndash; [[Frase (musik)|Frase]] &ndash; [[Tema (musik)|Tema]] &ndash; [[Figur (musik)|Figur]] &ndash; [[Melodi]]
*[[Ledemotiv]]
 
==Noter==
{{Salmonsens}}
{{reflist}}
 
[[Kategori: Musikteori]]
[[Kategori: Musikudtryk]]
 
 
{{Musikstub}}
 
{{Link FA|de}}
[[de:Motiv (Musik)]]
[[et:Motiiv (muusika)]]
14.318

redigeringer