Bruger:Nis Hoff/Kladde3: Forskelle mellem versioner

Allerede i [[1910'erne]] stødte italienske og græske interesser sammen over Albanien og [[Dodekaneserne]]. Albanien, Grækenlands naboland mod nordvest, var fra sin grundlæggelse i praksis et italiensk protektorat. Både Albanien og Grækenland krævede kontrol over det nordlige Epirus, som var beboet af en stor<ref>[http://www.mfa.gr/www.mfa.gr/en-US/Policy/Geographic+Regions/South-Eastern+Europe/Balkans/Bilateral+Relations/Albania According to data presented at the 1919 Paris Conference, the ethnic Greek minority numbered 120.000.]</ref> græsk befolkningsgruppe. Yderligere havde Italien besat de overvejende græsk-befolkede dodekanesiske øer i den sydøstlige del af det Ægæiske hav siden den italiensk-tyrkiske hær i 1912, og selv om Italien lovede at give dem tilbage i [[Eleftherios Venizelos|Venizelos]]-[[Tommaso Tittoni|Tittoni]] overenskomsten i 1919 trak Italien senere sit tilsagn tilbage.<ref>Verzijl (1970), p. 396</ref> Der fandt sammenstød sted mellem de to landes tropper under [[TreatySevres of Sevrestraktaten|besættelsen af Anatolien]], og Italien hjalp tyrkiske nationalister i deres [[Græsk-tyrkiske krig (1919-1922)|krig mod Grækenland]].{{Dubious|date=May 2009}}<!--finding this to be a rather dubious statement as Italy and Turkey were mutually antagonistic during this period - Italy was attempting to annex territory from Turkey, as per the Treaty of London. Can someone please check this out and provide a citation? Otherwise it should be pulled.--> I kølvandet herpå brugte Mussolinis nye fascistiske regering mordet på en italiensk general ved den græsk-albanske grænse til at [[Korfu episoden|bombardere og besætte Korfu]], den største af de [[ioniske øer]]. Disse øer havde været under [[Venedig|venetiansk]] styre indtil slutningen af det [[18. århundrede]] og et mål for italiensk ekspansionisme. Der fulgte en periode med normalisering, især mens [[Eleftherios Venizelos]] var premierminister i Grækenland ([[1928]]-[[1932]]) og underskrivelsen af en Venskabsaftalevenskabsaftale mellem de to lande den [[23. september]] [[1928]].

På græsk side gjorde Venizelos store anstrengelser for at normalisere Grækenlands forhold til sine naboer. Efter den græsk-tyrkiske venskabstraktat i 1930 og [[Balkanpagten]] i 1934 var truslen fjernet fra Grækenlands traditionelle fjende Tyrkiet. Albanien var for svag til at være en trussel og Jugoslavien, som godt nok af og til pressede på for at få en "frizone" i Thessaloniki, vedligeholdt et godt forhold til Grækenland. Desuden følte begge lande sig truet af [[Bulgarien|bulgarsk]] revisionisme. Bulgarske tanker om at genvinde det vestlige [[Thrakien]] var den alvorligste udenrigspolitiske trussel, som Grækenland stod overfor i [[1930'erne]]. Da [[Ioannis Metaxas|Metaxas]] kom til magten i 1936 (se [[4. august regimet1936]]), blev der lagt planer for en reorganisering af landets væbnede styrker og om en befæstet linje langs den græsk-bulgarske grænse. Linjen blev bygget og opkaldt efter lederen: "[[Metaxas Linjen]]". I de følgende år blev der investeret meget i at modernisere hæren. Den gennemgik en teknologisk opgradering og fik stort nyt udstyr og blev i det hele taget dramatisk forbedret i forhold til sin tidligere så beskæmmende tilstand. Den græske regering købte nye våben til de tre arméer, men på grund af de voksende trusler om krig i Europa blev de vigtigste køb i udlandet, som blev foretaget i [[1938]] og [[1939]] aldrig, eller kun delvis leveret. Det blev lavet en stor beredskabsplan og store mængder fødevarer og hjælpemidler blev oplagret af hæren rundt om i Grækenland til brug i tilfælde af krig.