Waldemar Wolsing: Forskelle mellem versioner

'''Waldemar Wolsing''' ([[3. maj]] [[1910]] - [[8. august]] [[1993]]), var en dansk oboist og organisator, der i en menneskealder var synonym med [[Radiosymfoniorkestret]], dels som soloblæser, dels som orkestrets formand i samfulde 33 år.Hans formandstid omfatter perioderne 1942 - 1950, 1953- 1954 og 1956 - 1980. Han var uddannet hos [[Svend Chr. Felumb]] og [[Henry Munck]] i [[København]] og siden hos koryfæet [[Marcel Tabuteau]] og [[Louis Bleuzet]] i [[Paris]].

 

Hans umådelige virketrang og flid bragte ham ind i mange bestyrelser og udvalg i Danmarks Radio, i Dansk Musiker Forbund og andre sammenhænge. Han var en højt kultiveret og kundskabsrig personlighed, noget hans mange artikler og taler vidner om. I dansk musikliv regnes han som en af de største organisatorer og kulturpolitiske strateger gennem tiderne. Efter hans død i 1993 indstiftede Dansk Musiker Forbund [[Waldeprisen]] til minde om hans indsats for dansk musik og danske musikere. Prisen uddeles årligt til en musiker der har udmærket sig ved organisatorisk arbejde til gavn for sine medmusikere.

I sit andet ægteskab var Waldemar Wolsing gift med kunstmalerinden [[Ingrid Wichmann]], og deres hjem på [[Islands Brygge]] var i en menneskealder centrum for åndfulde møder mellem internationale gæstedirigenter og gæstesolister ved torsdagskoncertene. Waldemar Wolsing var en flittig skribent i blandt andet Dansk Musikerblad, og han var en af redaktørene af trebindsværket '' De musiske udsendelser 1925 - 1975'' hvor han samarbejdede med [[Felix Nørgaard]] og [[Harald Krebs]]. Han var tillige en flittig causør og foredragsholder, og gennem mange år lavede han i samarbejde med [[Hemming Hartmann-Petersen]] nogle radioprogrammer om musikhistoriens store komponister kaldet '' Himmelske samtaler''.

 

 

[[Kategori:Musikere fra Danmark]]