Andreas Lorentz Casse: Forskelle mellem versioner

Kancelliet blev han 1838 overretsassessor og gik derfra 1845 over i den nyoprettede Kriminal- og Politiret. 1852 blev han, der imidlertid havde taget den juridiske [[licentiat]]- og [[doktorgrad]], og som havde ry for at være en mand med særlige anlæg for videnskabelig forskning, tillige docent i [[kirkeret]] ved [[Pastoralseminariet]]. Casse havde før 1848 ikke taget nogen del i det politiske røre, ja ansås endog for at være uvillig stemt mod dette; men fra frihedstidens begyndelse sluttede han sig til det [[nationalliberal]]e parti og blev, efter et tidligere forgæves forsøg, som dets kandidat valgt ind i [[Folketinget]] for Københavns 7. valgkreds. 1854 trak han sig, som flere andre embedsmænd, tilbage fra den aktive politik af frygt for, at den skarpe opposition mod [[ministeriet Ørsted]], som hans parti på [[Rigsdagen]] førte, skulle komme i kollision med hans embedsstilling. 1861 valgtes han dog på ny i den samme kreds og holdt den, indtil han 1881 trak sig tilbage. Imidlertid var han 1854 blevet borgemesterborgmester i København, 1856 justitiarius i Overretten og endelig 1860 justitsminister i det efter [[Carl Eduard Rotwitt]]s død rekonstruerede [[Ministeriet Hall I|Hall'ske ministerium]]. Han var som minister en dygtig og myndig administrator og gennemførte flere vigtige love, således lovene om [[Sø- og Handelsretten]] og om omordningen af [[Københavns Politi]]. I [[ministeriet Monrad]] bevarede han sin [[portefølje]] og aftrådte først juli 1864 sammen med ministeriets chef. I alle sine offentlige stillinger udmærkede Casse sig ved skarpsindighed, kundskabsrigdom og streng hæderlighed. Som parlamentariker kom især hans ypperlige hukommelse ham til nytte. Heller ikke savnede han evne til klart og logisk at udtrykke sine tanker, men nogen ledende stilling nåede han aldrig i Rigsdagen.

[[Kategori:FolketingsmedlemmerBorgmestre ifra 1800-talletDanmark]]