Bruger:Nis Hoff/Kladde3: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Nis Hoff (diskussion | bidrag) |
Nis Hoff (diskussion | bidrag) |
||
Linje 32:
I midten af 1940 var [[Benito Mussolini|Mussolini]] i stigende grad blevet jaloux over [[Adolf Hitler|Hitler]]s erobringer og ønskede at bevise overfor sin Aksemagterne|Aksepartner, at han kunne lede Italien til tilsvarende militære succeser.<ref name="C247">Ciano (1946), 247<br>* Svolopoulos (1997), 272</ref> Italien havde besat [[Albanien]] i foråret 1939 og adskillige britiske støttepunkter i Afrika ([[Italiens erobring af Britisk Somaliland]] i sommeren 1940), men kunne ikke prale af sejre i samme størrelse som Nazityskland. Samtidig ville Mussolini understrege Italiens interesser på Balkan, som var truet af Tyskland. Han var pikeret af at Rumænien, et Balkanland i det der skulle være den italienske indflydelseszone, havde accepteret tysk beskyttelse af dets oliefelter ved [[Ploieşti]] midt i oktober foruden sikre baser hvorfra britiske interesser i det østlige Middelhav kunne angribes.
Efter at den græske diktator [[Ioannis Metaxas]] den [[28. oktober]] 1940 havde afvist et italiensk [[ultimatum]], som krævede besættelse af græsk territorium, invaderede italienske styrker Grækenland. Den græske hær svarede igen med et modangreb og tvang italienerne på tilbagetog, og i midten af december havde grækerne besat næsten en fjerdelel af Albanien og holdt 530.000 italienske tropper bundet. I marts 1941 slog en italiensk modoffensiv fejl efter mindre gevinster ved [[Himare]]<ref name="Bu76">Buell (2002), p. 76</ref>. I de første dage af april, mens [[slaget om Grækenland|det tyske angreb]] på Grækenland begyndte, genoptog den italienske hær sine angreb. Fra [[12. april]] begyndte den græske hær at trække sig tilbage fra Albanien for ikke at blive afskåret ved den hurtige tyske fremrykning. Den [[20. april]] kapitulerede den græske Epirusarmé til tyskerne, og den [[23. april]] blev våbenstilstanden udvidet til også at omfatte italienerne, hvilket i praksis afsluttede den græsk-italienske krig.
Den græske sejr over den indledende italienske offensiv i oktober 1940 var den første allierede sejr på landjorden i [[2. Verdenskrig]] og hjalp med til at hæve moralen i det besatte [[Europa]]. Nogle historikere hævder, at det kan have haft indflydelse på hele krigens forløb ved at have tvunget Tyskland til at udskyde invasionen af Sovjetunionen for at hjælpe Italien mod Grækenland. Dette førte til et forsinket angreb og udsatte de tyske styrker for betingelserne i den hårde russiske vinter, hvilket førte til deres nederlag i [[Slaget om Moskva]].<ref name ="Riefenstahl">Riefenstahl (1987) p. 295</ref>
== Baggrund ==
| |||