Wikipedia

Bruger:Nis Hoff/Kladde3: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
Linje 152:
Med [[Slaget om Kreta|Kretas fald]] i maj 1941 var hele Grækenland under kontrol af Aksemagterne. I de næste tre år blev landet udsat for en barsk besættelse af tyske, italienske og bulgarske styrker. I det besatte land blev der etableret en effektiv modstandsbevægelse, som sørgede for befrielse af en stor del af bjergområderne på fastlandet i [[1944]]. Samtidig deltog græske tropper og skibe sammen med briterne i [[Felttoget i Nordafrika]] og efterfølgende i [[Felttoget i Italien]]. Med den tyske tilbagetrækning fra [[Balkanhalvøen]] i oktober-november blev Grækenland, bortset fra nogle isolerede øer med tyske garnisoner, befriet. Snart efter blev landet imidlertid opslugt i en ny konflikt, den [[Græske borgerkrig]].
 
== Betydning for 2. Verdenskrig ==
==Effects on World War II==
Trods det at Aksemagterne endte med at sejre i det græske felttog havde den græske modstand mod den italienske invasion ifølge flere historikere stor betydning for forløbet af 2. verdenskrig.
Despite the ultimate triumph of the Axis powers in the Greek campaign, the Greek resistance to the Italian invasion, according to several historians, greatly affected the course of the Second World War. More specifically, it has been argued that the need for a German intervention in the Balkans delayed [[Operation Barbarossa]], and caused losses, especially in aircraft and [[Fallschirmjäger|paratroopers]] during the airborne invasion of Crete, which affected its outcome. Adolf Hitler, in conversation with [[Leni Riefenstahl]], would bitterly say that "if the Italians hadn't attacked Greece and needed our help, the war would have taken a different course. We could have anticipated the Russian cold by weeks and conquered Leningrad and Moscow. There would have been no [[Battle of Stalingrad|Stalingrad]]".<ref name ="Riefenstahl"/> Furthermore, the need to occupy the country, suppress the partisans and defend it against Allied actions, tied down several German and Italian divisions during the course of the war. However, some popular historians such as [[Antony Beevor]] claim that it was not Greek resistance that delayed the Axis invasion of the Soviet Union, but instead the slow construction of airfields in Eastern Europe.<ref>Beevor, pages 230</ref>
Det er blevet hævdet, at behovet for tysk indgriben på Balkan forsinkede [[Operation Barbarossa]] og forårsagede tab, især af fly og faldskærmsjægere, under den luftbårne invasion af Kreta, der havde betydning for resultatet. I en samtale med [[Leni Riefenstahl]] sagde Hitler bittert, at "hvis italienerne ikke havde angrebet Grækenland og fået brug for vores hjælp, ville krigen have forløbet anderledes. Vi kunne være kommet den russiske kulde i forkøbet med flere uger og erobret [[Leningrad]] og [[Moskva]]. Der ville ikke have været et [[slaget om Stalingrad|slag om Stalingrad]]".<ref name ="Riefenstahl"/> Hertil kom, at behovet for at besætte landet, holde partisanaktiviteten nede og forsvare det mod allierede aktioner bandt adskillige tyske og italienske divisioner i Grækenland under hele krigen. Nogle populære historikere, såsom [[Antony Beevor]] hævder, at det ikke var den græske modstand, som forsinkede Aksemagternes invasion af Sovjetunionen, men derimod den langsommelige etablering af flyvepladser i Østeuropa.<ref>Beevor, pages 230</ref>
 
På samme tid forårsagede den græske modstand i den sidste ende en allieret indgriben. Beslutningen om at sende britiske styrker til Grækenland i 1941 var hovedsageligt politisk motiveret, og set i bakspejlet vurderede den britiske generalstabschef [[Alan Brooke]] at det var "en klar strategisk fejltagelse", da den flyttede tropper fra [[Mellemøsten]] til Grækenland på et kritisk tidspunkt. Disse tropper var utilstrækkelige til at stoppe den tyske invasion, men kunne have spillet en afgørende rolle i [[Felttoget i Nordafrika]] og have bragt det til en vellykket afslutning langt tidligere.
At the same time, however, the Greek resistance ultimately necessitated an Allied intervention. The decision to send British forces into Greece was primarily motivated by political considerations, and is considered in hindsight, in the words of General [[Alan Brooke]], "a definite strategic [[blunder]]", as it diverted forces from the Middle East, at a very critical stage, to Greece. These forces in the event proved insufficient to halt the German invasion of Greece, but could have played a decisive role in the [[North African Campaign]], bringing it to a victorious conclusion much sooner.
 
{| class="toccolours" style="float: right; margin-left: 1em; margin-right: 1em; font-size: 85%; background:#c6dbf7; color:black; width:30em; max-width: 30%;" cellspacing="5"
| style="text-align: left;" | Hitler callsringer til Mussolini on the phone:<br>"Benito aren'ter youdu inikke Athensi yetAthen endnu?"<br>"IJeg can'tkan hearikke youhøre dig Adolf."<br>"IJeg saidsiger: Er aren'tdu youikke ini AthensAthen yetendnu?"<br>"IJeg can'tkan hearikke youhøre dig. You must be ringingDu frommå aringe longlangt wayvæk offfra, presumablyformentlig London."
|-
| style="text-align: left;" |'''JokeVittighed, circulatingsom incirkulerde Occupiedi France,det besatte winterFrankrig i vinteren 1940-41'''<ref>Pubs (year?), pages 13{{Verify credibility|date=December 2008}}p.</ref><!--not properly documented so its credibility automatically comes into question-->
|}
Also important was the moral example, set in a time when only the [[British Empire]] resisted the [[Axis Powers]], of a small country fighting off Fascist Italy, something reflected in the exuberant praise the Greek struggle received at the time. Most prominent is the quote of [[Winston Churchill]]:
<blockquote>Hence we will not say that Greeks fight like heroes, but that heroes fight like Greeks.<ref>[http://www.greece.org:8080/opencms/opencms/HEC_Projects/OXI/OXI-SEVEN.en.pdf Reflections on the 65th Anniversary of the day Greece answered no and once again changed the course of history, by Chris P. Tomaras]accessed 10 October 2006</ref></blockquote>▼
 
Det moralske eksempel, som blev givet på et tidspunkt hvor kun det britiske imperium kæmpede mod Aksemagterne, med et lille land, som modstod det fascistiske Italien, blev afspejlet i den overvældende ros, som den græske kamp fik på daværende tidspunkt. Mest tydeligt er citatet fra [[Winston Churchill]]:
[[France|French]] general [[Charles de Gaulle]] was among those who praised the fierceness of the Greek resistance. In an official notice released to coincide with the Greek national celebration of the Day of Independence (25 March), De Gaulle expressed his admiration for the heroic Greek resistance:
<blockquote>Herefter vil vi ikke sige, at grækerne kæmper som helte, men at heltene kæmper som græskere.<ref>[http://www.greece.org:8080/opencms/opencms/HEC_Projects/OXI/OXI-SEVEN.en.pdf
▲<blockquote>Hence we will not say that Greeks fight like heroes, but that heroes fight like Greeks.<ref>[http://www.greece.org:8080/opencms/opencms/HEC_Projects/OXI/OXI-SEVEN.en.pdf Reflections on the 65th Anniversary of the day Greece answered no and once again changed the course of history, byaf Chris P. Tomaras]accessed hentet 10. Octoberoktober 2006</ref></blockquote>
 
Den franske general [[Charles de Gaulle]] var blandt dem som roste vedholdenheden i den græske modstand. I en officiel note, som blev offentliggjort så det faldt sammen med den græske fejring af uafhængighedsdagen den [[25. marts]] udtrykte de Gaulle sin beundring for den heroiske græske modstand:
<blockquote>In the name of the captured yet still alive French people, France wants to send her greetings to the Greek people who are fighting for their freedom. The 25th of March, 1941 finds Greece in the peak of their heroic struggle and in the top of their glory. Since the [[battle of Salamis]], Greece had not achieved the greatness and the glory which today holds.<ref>Fafalios and Hadjipateras, P. 157</ref></blockquote>
 
<blockquote>I det fangne men stadig levende franske folks navn ønsker Frankrig at sende sine hilsener til det græske folk, som kæmper for sin frihed. Den 25. marts 1941 er Grækenland på toppen af sin heroiske kamp og er på toppen af sin ære. Siden [[slaget ved Salamis]] har Grækenland ikke opnået den storhed og ære, som det har i dag.<ref>Fafalios and Hadjipateras, P. 157</ref></blockquote>
Greece's siding with the Allies also contributed to its annexation of the Italian-occupied but Greek-populated [[Dodecanese islands]] at the conclusion of World War II, in 1947.
 
Grækenlands tilslutning til de allierede bidrog også til dens annektering af de italiensk besatte, men græsk befolkede [[Dodekanesiske øer]] i [[1947]] efter afslutningen af 2. verdenskrig.
 
==The Greco-Italian War remembered==
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Bruger:Nis_Hoff/Kladde3"