Bruger:Nis Hoff/Kladde3: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Nis Hoff (diskussion | bidrag) |
Nis Hoff (diskussion | bidrag) |
||
Linje 152:
Med [[Slaget om Kreta|Kretas fald]] i maj 1941 var hele Grækenland under kontrol af Aksemagterne. I de næste tre år blev landet udsat for en barsk besættelse af tyske, italienske og bulgarske styrker. I det besatte land blev der etableret en effektiv modstandsbevægelse, som sørgede for befrielse af en stor del af bjergområderne på fastlandet i [[1944]]. Samtidig deltog græske tropper og skibe sammen med briterne i [[Felttoget i Nordafrika]] og efterfølgende i [[Felttoget i Italien]]. Med den tyske tilbagetrækning fra [[Balkanhalvøen]] i oktober-november blev Grækenland, bortset fra nogle isolerede øer med tyske garnisoner, befriet. Snart efter blev landet imidlertid opslugt i en ny konflikt, den [[Græske borgerkrig]].
== Betydning for 2. Verdenskrig ==
Trods det at Aksemagterne endte med at sejre i det græske felttog havde den græske modstand mod den italienske invasion ifølge flere historikere stor betydning for forløbet af 2. verdenskrig.
Det er blevet hævdet, at behovet for tysk indgriben på Balkan forsinkede [[Operation Barbarossa]] og forårsagede tab, især af fly og faldskærmsjægere, under den luftbårne invasion af Kreta, der havde betydning for resultatet. I en samtale med [[Leni Riefenstahl]] sagde Hitler bittert, at "hvis italienerne ikke havde angrebet Grækenland og fået brug for vores hjælp, ville krigen have forløbet anderledes. Vi kunne være kommet den russiske kulde i forkøbet med flere uger og erobret [[Leningrad]] og [[Moskva]]. Der ville ikke have været et [[slaget om Stalingrad|slag om Stalingrad]]".<ref name ="Riefenstahl"/> Hertil kom, at behovet for at besætte landet, holde partisanaktiviteten nede og forsvare det mod allierede aktioner bandt adskillige tyske og italienske divisioner i Grækenland under hele krigen. Nogle populære historikere, såsom [[Antony Beevor]] hævder, at det ikke var den græske modstand, som forsinkede Aksemagternes invasion af Sovjetunionen, men derimod den langsommelige etablering af flyvepladser i Østeuropa.<ref>Beevor, pages 230</ref>
På samme tid forårsagede den græske modstand i den sidste ende en allieret indgriben. Beslutningen om at sende britiske styrker til Grækenland i 1941 var hovedsageligt politisk motiveret, og set i bakspejlet vurderede den britiske generalstabschef [[Alan Brooke]] at det var "en klar strategisk fejltagelse", da den flyttede tropper fra [[Mellemøsten]] til Grækenland på et kritisk tidspunkt. Disse tropper var utilstrækkelige til at stoppe den tyske invasion, men kunne have spillet en afgørende rolle i [[Felttoget i Nordafrika]] og have bragt det til en vellykket afslutning langt tidligere.
{| class="toccolours" style="float: right; margin-left: 1em; margin-right: 1em; font-size: 85%; background:#c6dbf7; color:black; width:30em; max-width: 30%;" cellspacing="5"
| style="text-align: left;" | Hitler
|-
| style="text-align: left;" |'''
|}
<blockquote>Hence we will not say that Greeks fight like heroes, but that heroes fight like Greeks.<ref>[http://www.greece.org:8080/opencms/opencms/HEC_Projects/OXI/OXI-SEVEN.en.pdf Reflections on the 65th Anniversary of the day Greece answered no and once again changed the course of history, by Chris P. Tomaras]accessed 10 October 2006</ref></blockquote>▼
Det moralske eksempel, som blev givet på et tidspunkt hvor kun det britiske imperium kæmpede mod Aksemagterne, med et lille land, som modstod det fascistiske Italien, blev afspejlet i den overvældende ros, som den græske kamp fik på daværende tidspunkt. Mest tydeligt er citatet fra [[Winston Churchill]]:
<blockquote>Herefter vil vi ikke sige, at grækerne kæmper som helte, men at heltene kæmper som græskere.<ref>[http://www.greece.org:8080/opencms/opencms/HEC_Projects/OXI/OXI-SEVEN.en.pdf
▲
Den franske general [[Charles de Gaulle]] var blandt dem som roste vedholdenheden i den græske modstand. I en officiel note, som blev offentliggjort så det faldt sammen med den græske fejring af uafhængighedsdagen den [[25. marts]] udtrykte de Gaulle sin beundring for den heroiske græske modstand:
<blockquote>I det fangne men stadig levende franske folks navn ønsker Frankrig at sende sine hilsener til det græske folk, som kæmper for sin frihed. Den 25. marts 1941 er Grækenland på toppen af sin heroiske kamp og er på toppen af sin ære. Siden [[slaget ved Salamis]] har Grækenland ikke opnået den storhed og ære, som det har i dag.<ref>Fafalios and Hadjipateras, P. 157</ref></blockquote>
Grækenlands tilslutning til de allierede bidrog også til dens annektering af de italiensk besatte, men græsk befolkede [[Dodekanesiske øer]] i [[1947]] efter afslutningen af 2. verdenskrig.
==The Greco-Italian War remembered==
|