Bruger:Nis Hoff/Kladde3: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Linje 126:
=== Italienske forårsoffensiv og det tyske angreb (9. marts 1941 - 23. april 1941)===
{{Hovedartikel|Slaget om Grækenland}}
[[Fil:GreekItalian2ndItal.JPG|thumb|300px|Den italienske forårsoffensiv]]
 
Dødvandet fortsatte, trods lokale kampe, da begge sider ikke havde den fornødne styrke til at iværksætte et stort angreb. Trods deres gevinster var grækerne i en prekær situation, da de omtrent havde tømt deres nordlige grænse for mænd og våben for at understøtte den albanske front, og de var for svage til at kunne modstå et eventuelt tysk angreb via Bulgarien.
 
Linje 133:
I forventning om et tysk angreb tilrådede briterne og nogle grækere til en tilbagetrækning af Epiros hæren, så der var stærkt påkrævede tropper og udstyr til at slå tyskerne tilbage. Men nationale følelser umuliggjorde en opgivelse af så hårdt vundne stillinger, på trods af militær logik, og en tilbagetrækning overfor de slagne italienere blev anset for at være vanærende. Derfor blev hovedparten af den græske hær stående dybt inde i Albanien mens det tyske angreb nærmede sig. General Wilson hånede denne tøven som "den fetishistiske doktrin om at ikke en meter land skulle afgives til italienerne" og kun seks af 21 græske divisioner stod til rådighed til at modstå det tyske angreb<ref>De Felice (1990), p. 125</ref>.
 
<!-- fil ikke på commons
[[Fil:Tsolakoglou-jodl-ferrero-1941-04-23.jpeg|thumb|250px|right|Tsolakoglou diskuterer den 2. og afsluttende protokol om overgivelse af den græske Epirosarmé med den tyske general [[Alfred Jodl]] og den italienske general Ferrero. Thessaloniki, 23. april 1941.]] -->
 
Den 6. april genoptog italienerne deres offensiv i Albanien i sammenhæng med den tyske [[Operation Marita]]. De indledende angreb gjorde ikke større fremskridt, men den 12. april beordrede den græske overkommando, som var bekymret over de tyske styrkers hurtige fremtrængen, en tilbagetrækning fra Albanien. Den italienske 9. armé erobrede Korçë den 14. april efterfulgt af Ersekë tre dage senere. Den [[19. april]] besatte italienerne de græske bredder af Prespa-søen og den [[22. april]] nåede det 4. Bersaglieri Regiment broen i grænselandsbyen Perati og krydsede ind på græsk område den følgende dag.
Line 139 ⟶ 140:
I mellemtiden blev den græske Epirosarmé afskåret den [[18. april]] da elementer af den motoriserede ''Leibstandarte SS Adolf Hitler'' [[brigade]] erobrede [[Metsovon]] Passet efter at have overvundet den stedlige græske modstand. Den næste dag faldt [[Ioannina]] til tyskerne, hvilket fuldendte isoleringen af den græske armé. Da han var klar over hvor håbløs hans situation var, afløste generalløjtnant [[Georgios Tsolakoglou|Tsolakoglou]], i enighed med en række andre generaler men uden tilladelse fra Papagos, hærchefen generalløjtnant Pitsikas og tilbød hærens overgivelse til [[Sepp Dietrich]] den [[20. april]], først og fremmest for at undgå den følte forsmædelse ved at skulle overgive sig til italienerne.<ref>Keegan, p. 157</ref> Overgivelsesbetingelserne blev vurderet som ærefulde, da den græske hær ikke blev taget som fanger, og officererne fik lov at beholde deres våben. Mussolini blev imidlertid rasende over denne ensidige overgivelse, og efter mange protester overfor Hitler blev overgivelsesceremonien gentaget den [[23. april]] så der også kunne være italienske repræsentanter til stede.
 
Den [[24. april]] mødtes de italienske tropper med de tyske styrker, som angreb [[Attica]] området ved [[Athen]], mens de slagne britiske styrker begyndte deres evakuering og Bulgarien invaderede det nordlige græske område omkring [[Xanthi]]. Den [[3. maj]] efter den endelige erobring af [[Kreta]], blev der gennemført en stor tysk-italiensk militærparade i Athen som fejrede Aksemagternes sejr. Det var efter sejren i Grækenland (og Jugoslavien) at Mussolini begyndte at omtale [[Middelhavet]] som "mare nostrum" (latin for "vores hav") i sin propaganda.
 
== Flåde operationer ==