Versionen fra 19. jul. 2009, 02:27 redigér Philaweb (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 11.924 edits Tilføjer skabelon samt interwiki ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 19. jul. 2009, 15:37 redigér fjern redigering Philaweb (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 11.924 edits Copywrite + udvidelse + kildehenvisning Gå til næste forskel →
Linje 1: {{harflertydig3\|Rigsdagen\|Rigsdag (flertydig)}} Ordet '''Rigsdagen''' er ~~blevet~~ brugt to gange i [[Danmark]]s [[historie]] i forskellig [[statsretslig]] sammenhæng:. Før [[enevælde]]ns indførelse var det en forsamling af rigets [[stænder]], som diskuterede og i visse tilfælde traf beslutninger om rigets sager. == Moderne forståelse == ~~Før [[enevælde]]ns indførelse var det en forsamling af rigets [[stænder]], som diskuterede og i visse tilfælde traf beslutninger om rigets sager.~~ Med [[Danmarks Riges Grundlov\|1849-grundloven]] fik Danmark sit første demokratiske parlament, ~~'''~~Rigsdagen~~'''~~, der bestod af [[Folketinget]] og [[Landstinget]]. Kompetencefordelingen mellem de to ting var ikke ordentligt klarlagt, hvilket gav anledning til en langvarig [[forfatningskampen\|forfatningskamp]] fra [[1866]] til [[1915]]. Rigsdagen holdt i begyndelsen til i nogle lokaler på [[Christiansborg]], men efter at slottet brændte ned i 1884 havde Rigsdagen frem til 1918 hjemsted i ingeniørkasernen i Fredericiagade i de lokaler, hvor man i dag finder [[Østre Landsret]]<ref>{{cite web\|url=http://www.ungtinget.dk/christiansborg/historisk-oversigt.asp \|title=Om Christinasborg; Historisk oversigt \|publisher=ungtinget.dk \|accessdate=2009-07-19}}</ref> .▼ I starten fandtes der ingen partier. I [[1849]] forventede man, at folket skulle tilkendegive sin vilje, ikke gennem partier, men via enkeltpersoner, der så blev valgt på grund af deres synspunkter og personlige egenskaber. Det var ikke alle, der kunne stille op til ~~'''~~Rigsdagen~~'''~~. Kvinder var udelukket. Mænd skulle være over 30 år og skulle have en vis formue. Udelukket var også ca. en fjerdedel af den mandlige befolkning over 30 år, primært tjenestefolk og modtagere af [[fattighjælp]]. I 1953 blev Rigsdagen afløst af [[Folketinget]] som Danmarks parlament.▼ ▲Med [[Danmarks Riges Grundlov\|1849-grundloven]] fik Danmark sit første demokratiske parlament, '''Rigsdagen''', der bestod af [[Folketinget]] og [[Landstinget]]. Kompetencefordelingen mellem de to ting var ikke ordentligt klarlagt, hvilket gav anledning til en langvarig [[forfatningskampen\|forfatningskamp]] fra [[1866]] til [[1915]] == Kildehenvisninger == I starten fandtes der ingen partier. I [[1849]] forventede man, at folket skulle tilkendegive sin vilje, ikke gennem partier, men via enkeltpersoner, der så blev valgt på grund af deres synspunkter og personlige egenskaber. {{Reflist}} ▲Det var ikke alle, der kunne stille op til '''Rigsdagen'''. Kvinder var udelukket. Mænd skulle være over 30 år og skulle have en vis formue. Udelukket var også ca. en fjerdedel af den mandlige befolkning over 30 år, primært tjenestefolk og modtagere af [[fattighjælp]]. [[Kategori:Parlament]]

Rigsdagen: Forskelle mellem versioner