Trold kan tæmmes (film fra 1915): Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Bot: fjern blanktegn i defaultsort |
link til Kassekredit |
||
Linje 38:
Den rige fabrikant ''Theodor Braun'' ([[Bertel Krause]]) har en datter ''Alice'' ([[Rita Sacchetto]]) – hans eneste datter – der er lige så smuk som hun er lunefuld og tyranniserende. Selv er han fuldkommen ude af stand til at styre sin genstridige datter men han lever i det fromme – men dog indtil videre frugtesløse - håb at en passende mand skulle komme forbi og finde nåde for hendes øjne. Senest har hun knust hans drøm ved sin hårdhændede behandling af de to bejlere: grosserer ''Chas. Smith'' ([[Frederik Buch]]) og baron ''van Thaen'' ([[Torben Meyer]]) – at hun forvandlede dem fra håbefulde bejlere til hævngerrige mænd. Tilfældigvis beklager de deres hårde medfart til bankdirektør ''Richard Strom'' ([[Nicolai Johannsen]]) – og da han ser den skønne unge kvinde får han løst at prøve om han ikke selv er mand for at "tæmme trolden".
Som sagt så gjort og han tropper modigt op hos hr. ''Braun'' for at blive introduceret for ''Alice'', men uheldigvis kan ikke frem vilde heste eller faderens bønfaldelse og tryglen tvinge hende til at se ham. Men et kontant afslag slår ikke sådan bare uden videre ''Richard'' af banen. Faderen og bejleren brygger en snedig plan sammen. Bankdirektøren skal – pro-forma - ruinere fabrikanten ved at opsige dennes [[kassekredit]], og derefter lade [[konges foged]] beslaglægge hjemmet, for på den vis at se om de ikke kan tvinge datteren til at være mere føjelig. Dagen efter lader faderen som om han er ruineret, og da "kongens foged" – dvs. i virkeligheden fire af deres venner – beslaglægger deres hus og ejendom, inkl. datterens elskede teddybjørn, må de flytte fra de fine hus til et beskedent værelse i en skummel sidegade. Og da faderen ''Braun'' simulere sig syg, må datteren selv pludselig lade sig ansætte som kassererske i en lille cafe i en plads ''Braun'' selv har skaffet hende. Cafeen er i virkeligheden blot lejet af ''Richard'' der selv optræder som ejer. Han håber med hele dette skuespil at kunne knække ''Alices'' hovmod. I starten forbliver hun kæphøj og indbildsk som før, men ''Richard'' tåler ingen modsigelser og hun må sande hun står over for en vilje stærkere end hendes egen, og snart bliver hun helt medgørlig – ja det ender såmænd med hun forelsker sig den strikse ''Richard''.
Efter en to ugers tid som "ruineret" modtager ''Alice'' et frierbrev fra bankdirektør ''Richard Strom'' – som hun aldrig har set i form af bankdirektør, udelukkende som cafe-ejer, men ikke ved er en og samme person. ''Alice'' der nu er blevet håbløst forelsket i "cafe-ejer" ''Strom'' svarer tilbage til bankdirektør ''Strom'', at hun kan indvilge i et ægteskab med bankdirektøren – men udelukkende af hensyn til sin gamle syg far. Hendes hjerte vil han da aldrig kunne få, da det allerede tilhørere cafe-ejeren. Forlovelsesdagen oprinder og ''Strom'' sender en vogn for at hente ''Alice'' og hendes far. Men undervejs rammes datteren alligevel pludselig af fortrydelse og flygter fra vognen hen til den lille cafe, blot for her at få at vide at cafe-ejeren ikke er til stede i dag, da han fejrer sin forlovelse. ''Alice'' falder om i afmagt og lader sig viljeløst føre til ''Stroms'' hjem.
| |||