Versionen fra 12. jun. 2009, 14:44 redigér Xqbot (diskussion \| bidrag) Udvidede bekræftede brugere 137.067 edits m robot Tilføjer: be:Фінскі заліў; kosmetiske ændringer ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 20. jul. 2009, 16:34 redigér fjern redigering Brandsen (diskussion \| bidrag) Administratorer 32.031 edits m →‎Geografi: sletter mellemrum Gå til næste forskel →
Linje 10: Blandt [[Den Finske Bugts udøer\|udøerne]] i Den Finske Bugt er de største øer [[Hogland]] (ru Гогланд, ''Gogland'', fi ''Suursaari'', sv ''Hogland'', et ''Suursaar'', ''Kotkasaar'' eller ''Kõrgesaar''), [[Tytter-øerne]] ''Bolsjoj Tjoters'' (ru Большой Тютерс, ''Bolsjoj Tjoters'' eller ''Kolari'', fi ''Tytärsaari'', sv ''Tytterskär'', et ''Suur Tütarsaar'') og [[Lilla Tytterskär]] (fi ''Pien-Tytärsaari'' eller ''Säyvö''), [[Lavensari]] (ru Лавенсари, ''Lavensari'', fi ''Lavansaari'', sv ''Lövskär'') og [[Gratševo]] (ru ''Gratševo'', fi ''Seiskari'', sv ''Seitskär'') samt [[Kotlin]] (ru Котлин, '' Kotlin'', fi ''Retusaari'') med byen [[Kronstadt]]. De dybeste områder findes ved indsejlingen til Den Finske Bugt med dybder på 80–100 meter. På sydkysten er der dybder på over 100 m, mens der langs den nordlige kyststrækning på tilsvarende afstand fra fastlandet ikke findes dybder på over 60 m. Det allerdybeste sted er opmålt til 121 m og ligger ud for Estlands kyst nordøst for Tallinn. Den Finske Bugt indeholder ca. 5 % af Østersøens vandmasser. [[Havstrøm]]mene vender i retning mod højre på den nordlige halvkugle som følge af [[Corioliskraften]], hvorved strømmen langs Estlands kyst går i østlig retning, mens den langs Finlands kyst går i vestlig retning. Den store [[Neva]]flod munder ud ved bunden af Den Finske Bugt. Af samme årsag er vandet mere brakt i den østlige del end i den vestlige del af bugten. Desuden munder [[Narva]]floden (et ''Narva jõgi'', ru Нарва река, ''Narva'') ud i Narvabugten i den sydøstlige del af Den Finske Bugt. Den Finske Bugt er oftest islagt om vinteren.

Den Finske Bugt: Forskelle mellem versioner