Otte Krabbe: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m kategori tilføjet
tilføjelse
Linje 1:
{{harflertydig}}
{{elefantridder|År=1709}}
'''Otto Krabbe''' ([[1. januar]] [[1641]] - [[13. juli]] [[1719]]) var [[gehejmeråd]] og [[amtmand]].
 
{{eftersyn}}
Line 8 ⟶ 9:
Ved siden af sine embeder havde Krabbe meget at tage vare med bestyrelsen af sine landejendomme. I henhold til sin faders løfte tilskødede [[Christian 5.]] ham 1670 [[Holmegaard]], hvortil hørte [[Broksø]], som 1675 blev oprettet til [[sædegård]]; en tid lang ejede han [[Bækkeskov]] og [[Aakjær]], og ved sit sidste giftermål forøgede Krabbe yderligere sit jordegods. Han var først gift (1671) med rigshofmester Joachim Gersdorffs datter Dorthea G. (18. april 1645 - 30. juli 1680) og derefter (25. maj 1681) med gehejmeråd Vincents Joach. Hahns datter Catharine Susanne H. (død 29. maj 1685), efter hvis død han 16. august 1686 ægtede Birgitte Skeel (født 7. januar 1669), datter af gehejmeråd Otto Skeel til [[Vallø]], som 1690 afstod til denne sin datter og Krabbe herregårdene Egholm og [[Krabbesholm (Gershøj Sogn)|Krabbesholm]] i [[Horns Herred]]. Med stor omhu og sparsommelighed styrede Krabbe sine ejendomme; både hovedgårdes og kirkers bygninger forbedrede han, og mod sine undergivne var han en mild og uegennyttig husbond.
 
Uagtet Krabbe ved Christian 5.’s død (1699) allerede var til års, kom han dog under [[Frederik 4.]] til at indtage en mere fremragende plads end hidtil. Straks ved den fjendtlige landgang 1700 fik han som stiftsbefalingsmand lejlighed til under kongens fraværelse at træffe alle fornødne anstalter til forsvar, og uagtet han aldrig havde været i felten, viste han det største mod og skånede ikke sig selv. Samme år. lod kongen Krabbe, der under forhandlingerne i Christian 5.’ss sidste tid havde bekæmpet landmilitsens oprettelse og havde foreslået en skat på hartkornet, for at kongen kunde forøge den stående hær, i forening med overkrigskommissær G. Braem afgive den betænkning, der kom til at danne grundlaget for landmilitsens ordning ved forordningen 1701; og som en mand, der i følge sin lange praksis fra sin virksomhed som amtmand og som godsejer havde et kendskab til landboforholdene som få andre, var det naturligt, at han 1701 fik sæde i den kommission, der skulle forberede [[vornedskab]]ets ophævelse. Uagtet han personlig var villig til at give vornede fri på sine egne godser, fandt han det højst skadeligt i almindelighed at frigive de vornede på de private godser, i det han frygtede det meget øde gods, der formentlig vilde blive følgen deraf; at fraråde vornedskabets ophævelse på krongodserne - kongens principale forslag - dristede han sig dog ikke til. Foruden Krabbe udtalte kun et af kommissionens medlemmer sig imod den tilsigtede foranstaltning, og om det end taler til fordel for hans ærlighed, må man dog glæde sig over, at de stod ene med deres mening, og at resultatet blev vornedskabets almindelige Ophævelse 1702. Endelig fik Krabbe 1703 sæde i kongens råd som gehejmeråd i [[Gehejmekonseil|Konseillet]], og i de mange urolige år under den langvarige krig hvilede en stor del af ansvaret for regeringens ledelse på ham, især når kongen - ofte og længe - var fraværende. Ved siden af denne sin ministerpost vedblev Krabbe at bestyre sit stiftamtmands- og amtmandsembede, og på andre måder blev der desuden lagt beslag på hans tid og kræfter, som da han 1714 var en af kommissærerne i enkedronning [[Charlotte Amalie af Hessen-Kassel|Charlotte Amalies]] Bobo. 1709 hædredes Krabbe med [[elefantordenen]].
 
Omsider følte Krabbe sig træt af sine anstrengende embeder og vel også bøjet af sorger; sine børn havde han alle set dø, deriblandt Charlotte Amalie Krabbe (død 1709), [[Ulrik Frederik Gyldenløve]]s hustru, han trængte til at tilbringe sine sidste dage i ro, og 1717 tog han da afsked fra alle sine embeder. Derefter synes han mest at have levet på Egholm, hvor han stadig lod holde gudstjeneste for sig, da han blev for svag til at søge kirken. Efter en uges sygeleje døde han 13. juli 1719 og blev begravet i [[Roskilde Domkirke]] i et kapel, der 1868 blev nedbrudt. Hans enke, der efterlod sig et smukt eftermæle som en from og for sine undergivnes vel omhyggelig frue, overlevede ham til 26. januar 1737.
Line 22 ⟶ 23:
[[Kategori:Gehejmeråder]]
[[Kategori:Slægten Krabbe|Otto]]
[[Kategori:Amtmænd fra Danmark]]
[[Kategori:Riddere af Dannebrog]]
[[Kategori:Elefantriddere]]