Bruger:Nis Hoff/Kladde3: Forskelle mellem versioner

|delaf = [[2. Verdenskrig]]

'''Operation ''Bagration''''' (russisk: Oперация Багратион, Operatsiya ''Bagration'') var kodenavnet for den [[Sovjetunionen|sovjetiske]] offensiv i 1944 i Hviderusland under [[2. Verdenskrig]], som tvang de tyske styrker ud af [[Hviderusland]] og det østlige [[Polen]]. Operationen foregik mellem [[22. juni]] og [[19. august]] [[1944]].

De sovjetiske arméer, som direkte var involveret i Operation Bagration var 1. Baltiske Front under general [[Hovhannes Bagramyan]], 1. Hviderussiske Front under general [[Konstantin Rokossovsky]], som blev forfremmet til [[marskal]] den [[29. juni]] [[1944]], 2. Hviderussiske frontFront under [[generaloberst]] G. F. Zakharov og 3. Hviderussiske Front under kommando af generaloberst [[Ivan Chernyakhovsky]].

Operation Bagration førte til den næsten fuldstændige ødelæggelse af den tyske [[Heeresgruppe Mitte]], og tre af dens tilknyttede arméer: 4. og 9. armé samt 3. panserarmé. Operationen "var det mest katastrofale nederlag for alle tyske styrker under 2. Verdenskrig".<ref>Zaloga, ''Bagration 1944: The Destruction of Army Group Centre'', 7.</ref> Ved afslutningen af operationen var det meste af det vestlige Sovjetunionen blevet erobret og den Røde hær havde fået fodfæste i [[Rumænien]] og [[Polen]].

Målene med operationen er mere komplicerede. Den [[Røde Hær]] anvendte et koncept med dybe operationer og ''Maskirovka'', (militær afledning). Det er blevet fremført, at det primære mål for den sovjetiske offensiv var et brohoved over [[Wisła]] (tysk: Weichel) floden i det centrale Polen, og at Operation skulle skabe en krise i Hviderusland for at aflede de mobile tyske reserver fra den centrale sektor så de ikke var i området fra [[Lublin]]-[[Brest (Hviderusland)|Brest]], [[Lviv–Sandomierz offensiven|Lviv-Sandomierz området]] hvor de sovjetiske styrker planlagde at gennemføre [[Lviv–Sandomierz offensiven]] <ref>Watt 2008, p. 699.</ref> og [[Lublin-Brest offensiven]].<ref>Watt 2008, p. 669.</ref> Dette gjorde det muligt for den Røde Hær at nå Wisła floden og [[Warszawa]], hvilket senere bragte den Røde Hær indenfor rækkevidde af [[Berlin]], i overensstemmelse med konceptet om dybe operationer - at slå til ind i fjendens [[strategiske dybde]].<ref>Watt 2008, p. 670.</ref>

[[Heeresgruppe Mitte]] havde tidligere vist sig svær at slåbesejre, som det sovjetiske nederlag i [[Operation Mars]] havde vist. Men i juni 1944, trods forkortelse af fronten, var den blevetkommet i en udsat position, som følge af de alvorlige nederlag som [[Heeresgruppe Süd]] havde lidt i slagene efter [[Panserslaget ved Kursk]], [[slaget om Kiev (1943)|befrielsen af Kiev]] og [[Krim offensiven (1944)|befrielsen af Krim]] i sensommeren, efteråret og vinteren [[1943]]-1944. Under [[Slaget om Smolensk (1943)|slaget om Smolensk]] var Heeresgruppe Mitte i efteråret 1943 selv blev tvunget tilbage vestpå i efteråret 1943.

I midten af juni 1944 var de [[Vestallierede]] på [[Cotentin]] -halvøen blot 10461.046 km fra Berlin, mens de russiske styrker ved [[Vitebsk]] -porten var indenforunder 1.200 km fra den tyske hovedstad. For det [[Tredje rige]] var de strategiske trusler nogenlunde lige store.<ref name=Ziemke_p11>Ziemke, p.11</ref> [[Hitler]] undervurderede den trussel, som de sovjetiske styrker overfor Heeresgruppe Mitte udgjorde, og havde flyttet en tredjedel af armégruppens artilleri og halvdelen af dens stormartilleri og 88 % af dens kampvogne til sydfronten hvor den tyske overkommando forventede at den næste store sovjetiske offensiv ville komme.<ref name=Ziemke_p11/>

Operation Bagration gav i forening med [[Lviv-Sandomierz Offensiven|''Lviv-Sandomierz'' Offensiven]], som blev indledt nogle uger senere i [[Ukraine]], Sovjetunionen mulighed for at erobre Hviderusland og Ukraine indenfor grænserne fra 1941 og trænge frem i det tyske [[Østpreussen]], men af større vigtighed var det, at Lviv-Sandomierz operationen gjorde det muligt for den Røde Hær at nå frem til udkanten af [[Warszawa]] efter at have fået kontrol over Polen øst for Wisła floden. Operationen skabte udgangspunktet for den næste operation, [[Wisła–Oder offensiven]], som bragte de sovjetiske hære indenfor synsvidde af den tyske hovedstad.<ref>Watt 2008, pp. 699-700.</ref>. Sovjetrusserne blev i starten overrasket over deres succes i Hviderusland, som næsten førte dem til Warszawa. Den sovjetiske fremrykning udløste [[Warszawa opstanden]] mod den tyske besættelse. DetDen gjorde det muligt for [[Stalin]] indirekte at ødelægge sine modstandere i Polen ved at lade tyskerne knuse opstanden. Stalin var irriteret over den militære sejr i den centrale sektor, da den tvang ham til at afsløre mere af sine efterkrigshensigter tidligere end han havde ønsket.

Slaget er blevet beskrevet som en triumf for den sovjetiske teori om "operationskunsten" fordipå grund af den fuldstændige koordination af alle de strategiske frontbevægelser og signalgivningen med henblik på at narre fjenden om målet for offensiven. De militærtaktiske operationer fra den Røde Hær undgik med held de mobile reserver fra ''Wehrmacht'' og fangede til stadighed de tyske styrker på det forkerte ben. Trods de enorme styrker, der var involveret, lykkedes det for de sovjetiske arméchefer at holde deres modstandere totalt forvirredehen i det uvisse om hvor hovedangrebet ville komme, indtil det var for sent.<ref>Watt 2008, pp. 673-674.</ref>

Det russiske ord ''maskirovka'' kan oversættes med camouflage, men har en bredere betydning i militær brudbrug, og under 2. Verdenskrig blev det brugt af sovjetiske militærchefer som betegnelse for en bred vifte af tiltag, der havde til formål at vildlede medfjenden, detfor formålderigennem at opnå et overraskelsesmomentkunne overforoverraske de tyske styrker.<ref>Glantz, Soviet Military Deception, xxxvii-xxxviii</ref>

''[[Oberkommando des Heeres]]'' forventede, at den sovjetiske hær ville indlede en storoffensiv på [[Østfronten under 2. verdenskrig|Østfronten]] i sommeren 1944.

Den sovjetiske overkommando, ''[[Stavka]]'', overvejede en række muligheder. DetDen overordnede tidsrumtidsramme mellem juni og august var blevet besluttet den [[28. april]] [[1944]]. ''Stavka'' afviste en offensiv i området ved Lviv (tysk: Lemberg) og i området ved Yassy/Kishinev på grund af, at tyskerne der havde mobile styrker til rådighed af samme styrke som de sovjetiske til rådighed. I stedet foreslog man fire muligheder - en offensiv ind i Rumænien og gennem [[Karpaterne]], en stor offensiv ind i det vestlige Ukraine i retning mod [[Østersøen]], et angreb mod Østersøen og et mod Hviderusland. De første to muligheder blev afvist som for ambitiøse og for åbne overfor angreb i flanken. Den tredje mulighed blev afvist fordi fjenden var for godt forberedt. Den eneste sikre mulighed var en offensiv ind i Hviderusland, som ville gøre det muligt at gennemføre efterfølgende offensiver fra Ukraine ind i Polen og Rumænien.<ref>Watt 2008, p. 683</ref>

Såvel den sovjetiske som den tyske overkommando ansåbettragtede det vestlige Ukraine som et opmarchområde for en offensiv ind i Polen. De sovjetiske hærchefer, som var klar over at fjenden ville være opmærksom på denne mulighed, iværksatte en kompleks maskirovka -kampagne for at fange de tyske panserstyrker på det forkerte ben ved at skabe en krise i Hviderusland, som ville tvinge tyskerne til at flytte deres stærke panserstyrker, som netop havde sejret i den [[Første Jassy-Kishinev Offensiv]] i april-juni 1944, til det centrale afsnit af fronten for at støtte Heeresgruppe Mitte. Dette var det primære formål med Operation Bagration.<ref>Watt 2008, p. 685.</ref>

For at få størst mulig chance for succes var maskirovkaen en dobbeltvildledningdobbelt vildledning. Sovjethæren efterlod fire kampvognsarméer i Lviv-Przemyśl området og lod tyskerne være fuldt ud klar over deres tilstedeværelse. Angrebet ind i Rumænien i april-juni 1944 overbeviste i yderligere grad sovjetstyrkerne om, at aksestyrkerne i Rumænien skulle fjernes, og det holdt tyskerne bekymrede om deres forsvar der og i det sydlige Polen, samtidig med at de trak styrker til Lviv sektoren.<ref>Watt 2008, pp. 683-684.</ref> Når først offensiven mod Heeresgruppe Mitte var fåetgået i gang, ville manglen på mobile reserver og støtte skabe en krise i den centrale sektor, som ville tvinge de tyske kampvognsstyrker nordpå til Hviderusland fra Polen og Rumænien på trods af den store samling af sovjetiske styrker, som truede det tyskbesatte Polen.<ref>Watt 2008, p. 684.</ref>

Sovjethærens hensigt om at sætte deres hovedangreb ind i retning af Wisła kan ses ud af den Røde Hærs slagorden. Den sovjetiske generalstabs studier af såvel operationerne i Hviderusland som ved Lviv-Sandomierz afslører, at Lviv-Przemyśl operationen fik et overvældende antal kampvogns- og mekaniserede korps. Seks garde kampvognskorps og seks almindelige kampvognskorps foruden tre garde mekaniserede korps og to almindelige mekaniserede korps blev indsat i Lviv operationen. Dette udgjorde 12 kampvogns- og fem mekaniserede korps. I modsætning hertil havde Operation Bagrations Østersø-Baltiske og Hviderussiske fronter kun 8 kampvogns- og to mekaniserede korps.<ref>Watt 2008, p. 686.</ref> Hertil kom, at 1. Hviderussiske front, som var en afgørende del af Lviv-Peremshyl operationen, ikke omtales i den sovjetiske slagorden ved offensiven. Den indeholdt yderligere seks arméer og skulle beskytte flanken ved [[Lublin–Brest offensiven]] foruden at indgå i aktive offensive operationer i det område.<ref>Watt 2008, p. 687.</ref>

Hovedparten af flystyrkerne, såvel jagere som jagerbombere, blev tildelt Lviv operationen og beskyttelsen af 1. Ukrainske front. Af de 78 jager- og jagerbomber divisioner i Bagration var 32 tildelt Lviv operationen, næsten halvdelen af de indsatte luftenheder<ref>Watt 2008, p. 692.</ref> og indeholdt mere end der blev indsat i operationen i Hviderusland.<ref name="Watt 2008, p. 691"/> Den koncentration af flystyrker skulle beskytte brohovederne over Wisła mod luftangreb og fra luften angribe tyske styrker, som gik til modangreb.<ref>Watt 2008, pp. 691-693.</ref>

I begyndelsen af juni havde den tyske overkommando, Heeresgruppe Mitte og arméledelserne identificeret en stor del af opmarchen mod Heeresgruppe Mitte, selv om der stadig regnedes med at hovedangrebet ville blive sat ind imod [[Heeresgruppe Nordukraine]] Den [[14. juni]] sagde stabschefen i Heeregruppe Mitte til general [[Kurt Zeitzler]], at "...den russiske opmarch her (foran 9. armé) og ved motorvejen antyder klart, at fjendens angreb vil blive rettet mod flankerne af armégruppen". Den [[10. juni]] accepterede [[OKH]] vurderingen fra Heeresgruppe Mitte om fjendesfjendens stilling: "Når man fortsat må antage, at angrebet mod Heeresgruppe Mitte stadig vil have sekundær karakter i forhold til den samlede sovjetiske offensiv, må det tages i betragtning, at fjenden foran Heeresgruppe Mitte kan gennemføre en opmarch, der kan gennembryde fronten med en styrke, som ikke må undervurderes, når man ser på styrkeforholdet mellem de to sider".<ref>Niepold,Mittlere Ostfront Juni 1944,pp 22-23 </ref>

Den [[19. juni]] blev det bemærket i Heeresgruppe Mittes estimat af fjendens stilling at koncentrationen af fjendtlige flystyrker var blevet større (4.500 ud af 11.000) og at dette skabte tvivl om OKHs generelle vurdering. OKH derimod mente ikke at der var grundlag for denne tvivl.<ref>Niepold,Mittlere Ostfront Juni 1944 p28 </ref>

Kort før starten på den sovjetiske offensiv havde de forskellige arméchefer opdagetidentificeret de fjendtlige styrker nær fronten og havde identificeret de steder, hvor hovedangrebet ville blive sat ind, borsetbortset fra 6. gardearmé ved Vitebsk. De sovjetiske strategiske reserver var heller ikke opdaget.<ref>Niepold, Mittlere Ostfront Juni 1944 pp 31-32 </ref>

Den første fase af Operation ''Bagration'' involverede de mange sovjetiske partisangrupper i Hviderusland, som havde instruks om at genoptage deres kampagne mod jernbaner og kommunikationsmidler bag de tyske linjer. Fra den [[19. juni]] blev der placeret sprængladninger i stort tal på jernbanesporene, og selv om mange blev opdaget og fjernet, havde de en yderst generende indflydelse. Partisanerne villeblev ogsåsenere kommeinvolveret tili atnedkæmpelsen nedkæmpeaf de omringede tyske styrker, da først gennembruddet og udvidelsesfaserne var afsluttet.

=== Den tyske Wehrmacht ===

===Den sovjetiske Røde Hær ===

**KavalerimekaniseretMekaniseret gruppekavalerigruppe under ledelse af Generalløjtnant [[Nikolai Oslikovskij]], herunder 3. Garde kavalerikorps

**KavalerimekaniseretMekaniseret gruppekavalerigruppe under ledelse af Generalløjtnant Pliev, herunder 1. mekaniserede korps, 4. garde kavalerikorps

**KavalerimekaniseretMekaniseret gruppekavalerigruppe 1 og 2

Operation ''Bagration'' begyndte den [[22. juni]] [[1944]] på 3-års dagen for det tyske angreb på Sovjetunionen. Det startede med angreb for at afprøve det tyske forsvar langs hele fronten. Hovedangrebet blev sat ind i de tidlige morgentimer den [[23. juni]] med et artilleribombardement af aldrig tidligere set omfang mod de tyske linjer. I løbet af timer var nogle sektorer af den tyske front i fare for at blive gennembrudt.

Mod nord pressede 1. Baltiske front 9. tyske korps over Dvina mens den omringede 53. Korps i byen [[Vitebsk]] den [[25. juni]]. Længere mod syd kørte 3. Hviderussiske front gennem 6. Korps og knuste det. Vitebsk blev erobret den [[27. juni]] og hele 53. korps på 30,.000 mand blev ødelagt.

Dnepr blev krydset af 49. armé den 27. juni og den [[28. juni]] havde den omringet og erobret byen [[Mogilev]]. The39. XXXIXPanserkorps Panzerog Corps12. andKorps XIIbegyndte Corpsat beganfalde totilbage fall back towards themod [[Berezina River]]-floden under heavykraftige air attackluftangreb, butmen weretrak retreatingsig intotilbage aind trapi en fælde.

=== Bobruysk Offensiveoffensiven ===

=== Polotsk Offensiveoffensiven ===

{{MainHovedartikel|Polotsk Offensiveoffensiven}}

=== Shyaulyay Offensiveoffensiven ===

=== Vilnius Offensiveoffensiven===

=== BelostockBiałystok offensiven ===

{{Hovedartikel|BelostockBiałystok Offensiveoffensiven}}

[[Kategori:Slag på Østfrontenøstfronten under 2. verdenskrig]]