Forskel mellem versioner af "Erik Klipping"

Ingen ændring i størrelsen ,  for 11 år siden
Hun måtte arbejde hårdt, for at beholde sin søn på tronen, da hun blev modarbejdet fra mange sider. Landets [[ærkebiskop]] [[Jacob Erlandsen]] var blevet fængslet af Christoffer 1., mens han stadig levede, men alligevel kunne han trække i trådene, ligsom den tidligere konges søn [[Erik Abelsøn]] stod sammen med [[hertug]] Valdemar af [[Sønderjylland]] og gjorde krav på Sønderjylland og fik hjællp af [[holsten]]erne.
 
[[Fyrst Jaromar af Rügen]] (eller Jarmer) udnyttede situationen og samlede en [[hær]] af [[vender]]e og sammen med hertug [[Erik Abelsøn]] af Slesvig (søn af kong [[Abel af Danmark|Abel]]) invaderede de [[Sjælland]]. Selvom Dronning Margrete havde samlet en hær for at sætte en stopper for invasionen, led hun nederlag ved [[Ringsted]] 1259. Det lykkedes der den indtrængende hær at indtage [[København]] via det sted, hvor [[Jarmers Tårn]] i dag står. Herfra drog de videre til til [[Skåne]], hvor plyndringerne fortsatte. Uheldigvis for Jaromar påkaldte hans sig en hustrus vrede, efter at have dræbt hendes mand, og hun dræbte ham. Herefter trak Venderne sig tilbage til [[Rügen]].
 
Efter invasionen fra venderne troede Hertug Valdemar at kronen var svækket og startede et oprør. Margrete og Erik måtte derfor samle endnu en hær og drage til [[Jylland]], hvor det lykkedes at besejre hertugen. Imens fredforhandlingerne var i gang, samlede Valdemar allierede blandt holstenerne til et angreb. D. 28. juli [[1261]] led enkedronningen og hendes søn et knusende nederlag ved [[Lohede]], og blev taget til fange.<ref name=lexopen>http://lexopen.dk/biografi/er/Erik%205.%20Klipping.html</ref>
52

redigeringer