Erik Klipping: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Linje 42:
Til sidst gik Erik så langt som til at optage tvangslån hos kirken.
Erik oparbejdede således en væsentlig upopularitet blandt [[stormand|stormændene]], og i [[1282]] lykkedes det dem, at tvinge kongen til at afgive et løfte om at afholde årlige møder med stormændene - de såkaldte [[danehof]]fer. Kongen blev, som den første nogensinde, tvunget til at underskrive en [[håndfæstning]], der kan betragtes som Danmarks svar på [[Magna Carta]]. Her forpligtede han sig til regelmæssigt at rådføre sig med stormændene og det, der senere blev til [[Rigsrådet]], blev således ligestillet med kongen som den øverste myndighed i landet. Desuden blev bøndernes ret bedre sikret, men også en del [[fyrste]]r fik noget ud af håndfæstningen. Valdemar Eriksøn fik sin families hertugdømme i [[Jylland]], og Junker Jakob fik Nørrehalland.<ref name=stored />
Kongen skal ifølge håndfæstningen indkalde "rigets bedste mænd" til danehof og regere landet sammen med dem. [[Landsting (middelalderen)|Landstingene]] havde nu udspillet deres rolle, og det var ikke længere bønderne, der valgte kongen. Men man beholdt dog skikken med at hylde kongen på tinge.
| |||