Marinens Flyvevæsen: Forskelle mellem versioner

Den 17. juli 1910 krydsede den danske flypioner [[Charles Robert SvendsenEdvard (flypioner)Svendsen|Robert Svendsen]] Øresund fra [[Kløvermarken]] til [[Limhamn]]. Dette var en kulmination af diverse danske flyverekorder – uafbrudt flyvning i mindst 15 minutter og en højderekord på 84 meter i januar samt en flyvning rundt om Københavns rådhustårn i juni. Fra at være noget upålideligt legetøj viste flyvemaskinen sig herefter at være interessant for militæret i Danmark og Sverige.

[[Værnemagten]] tillod Danmark at have krigsskibe men forbød militær flyvning. De danske fly blev opmagasineret, men blev efterhånden indsat af [[Luftwaffe]] på Østfronten. To piloter fra Marinens Flyvevæsen blev indrulleret i Luftwaffe: flyverløjtnanterne af reserven [[Wolfgang R. Fabian]] og [[Poul Sommer]]. Fabian blev skudt ned over Østfronten i august 1942 og Sommer fløj jagerfly på Østfronten og senere i Afrika. I maj 1943 flygtede han efter [[AkrikakorpsetAfrikakorpset]]s kapitulation til Sicilien. I Danmark blev han leder af [[Sommerkorpset]] der officielt skulle bevogte Luftwaffe-installationer men mere er kendt som et terrorkorps. Sommer fik otte års fængsel efter Befrielsen. Flere andre marinepiloter gik i allieret tjeneste og nogle flygtede til Sverige og fløj for [[den Danske Brigade]].

I 1947 blev ''Hærens og Søværnets Flyveledelse'' oprettet til at genindføre dansk militær flyvning efter [[Besættelsen]]. [[Luftwaffe]] havde efterladt adskillige topmoderne kampfly og andet udstyr samt anlagt nogle flybaser - f.eks [[Flyvestation Karup|Fliegerhorst Grove]], [[Flyvestation Vandel|Fliegerhorst Vejle]], [[Flyvestation Skrydstrup|Fliegerhorst Hadersleben]] og [[Flyvestation Tirstrup|Fliegerhorst Tirstrup]]. De efterladte tyske fly blev ødelagt af den britiske hær allerede i 1945 ved bl.a. at køre over dem med kampvogne.