Andreas Bernstorff: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
ny fra DBL
 
m ændre sorteringsnøgle til Kategori:Familien Bernstorff; kosmetiske ændringer
Linje 3:
Bernstorff fødtes 21. oktober 1811 i Slesvig på godset Grünhorst, som faderen, kammerherre Andreas Hartwig Barthold Friedrich von Bernstorff, der havde været dansk officer, den gang ejede; moderen var Hedvig f. von Sperling, datter af [[gehejmeråd]] og [[amtmand]] i Slesvig von Sperling. 15 år gammel trådte han ind på Artillerikadetinstituttet i København, blev [[stykjunker]] 1830, men da instituttet hævedes samme år blev han landkadet og afgik fra Akademiet i 1831 som [[sekondløjtnant]] ved det oldenborgske infanteriregiment. Udnævnt til [[premierløjtnant]] 1836 kom han til 1. linjebataillon og ansattes som [[adjudant]] hos [[Olaf Rye]]. Ved [[Treårskrigen]]s udbrud 1848 blev Bernstorff, som kort efter forfremmedes til [[kaptajn]], kompagnichef ved 2. reservebataillon og deltog som sdan i [[Slaget ved Dybbøl]] 5. juni og ved [[Adsbøl]] 6. april 1849. I 1850 ansattes han som kommandør for 4. infanteribrigades stab og udmærkede sig i kampene ved Helligbæk, Isted og Stenten Mølle. Efter Fredslutningen overgik han som Stabschef til 2. reservebrigade, men kom i 1851 ved det holstenske kontingents oprettelse til dettes 3. bataljon som næstkommanderende og forfremmedes kort efter til major. Bataljonen indlemmedes senere som 17. bataljon i den danske hær, og Bernstorff overtog i 1857 midlertidig kommandoen derover, men erholdt den endelig ved udnævnelsen til [[oberstløjtnant]] i 1858.
 
I december 1863, da han alt var blevet chef for 17. regiment, forfremmedes han til [[oberst]] og rykkede derpå i felten. Hans udholdenhed, tapperhed, praktiske Blik og øvrige soldatermæssige egenskaber ville altid sikre ham en høj plads i vor krigshistorie; navnlig udmærkede han sig under Dybbøls forsvar. I ikke mindre end 20 dage, fra 29. marts til 18. april, forblev han, dels som brigade-, dels som regimentskommandør, næsten uafbrudt i Dybbølstillingen. 18. april ville han gøre et forsøg på at tilbageerobre Skansen VII, men såredes først i armen, dernæst i overlivet, således at han faldt i preussisk fangenskab. Han døde dagen efter på pastorallasarettet i [[Broager]].
 
I året [[1843]] ægtede han Anna Vilhelmine von Sperling, en datter af oberstløjtnant, kammerherre Ditlev Magnus Adolph Ulrich von Sperling ved Husarregimentet.
Linje 11:
 
{{DEFAULTSORT:Bernstorff, Andreas}}
 
[[Kategori:Militærfolk fra Danmark]]
[[Kategori:Familien Bernstorff|Andreas]]
[[Kategori:Født i 1811]]
[[Kategori:Død i 1864]]