Parthenon: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
MastiBot (diskussion | bidrag) m robot Tilføjer: an:Partenón |
No edit summary |
||
Linje 1:
[[Billede:Parthenon.JPG|thumb|300px|Parthenon]]
Templet er opført helt i pentelisk marmor fra et brud i nærheden af Athen, og delvist finansieret af midler fra det Deliske Søforbund, der blev dannet i 748 f.Kr. som en forsvarsalliance efter Perserkrigen . Perikles (495-429 f.kr.) overbeviste folkeforsamlingen i Athen om at bruge en del af midlerne fra forbundskassen til at genopføre templerne på Akropolis, der var blevet ødelagte af perserne i 480-479 f.Kr. Bygningens arkitekter var [[Ichtinos]] og Kallikrates. Phidias blev valgt til at udføre det enorme kultbillede af guld og elfenben ("chryselefantint"). Han nævnes hos Plutarch som kunstnerisk leder af byggeprogrammet, men hvor meget han havde at gøre med templets skulpturudsmykning er ikke klart.
Templets egentlige formål kendes ikke, da Athens hovedtempel for Athene befandt sig i det nuværende Erechteion. Det er muligt, at templet er opført som et [[symbol]] på [[Grækenland]]s sejr over [[perser]]ne. Det kan også være tænkt som et skatkammer og symbol på det deliske søforbund.
Det blev rejst på den udbrændte grundmur fra et ufærdigt tempel, der var påbegyndt i 480'erne f.Kr som et minde over sejren ved [[Marathon]] (490 f.Kr.). Perserne havde raseret hele Akropolis, da de indtog Athen i 480-479, som et led i perserkrigen. Templet har det mest omfattende skulpturprogram af alle græske templer. Metoperne på den doriske[[frise]] viser kampen mellem kosmos og kaos i fire varianter: En kentaurkamp, en amazonekamp, en kamp mellem guder og titaner og endelig grækernes sejr over trojanerne. Gavlgrupperne viser dels Athenes fødsel dels kampen mellem Athene og Poseidon om herredømmet over Akropolis og dermed æren af at blive Athens beskytter. Endelig er der som noget ganske usædvanligt for et dorisk tempel en fortløbende skulpturfrise øverst på cellamuren, der normalt tolkes som en gengivelse af den procession, der fandt sted ved Athens store religiøse fest, den panathenæiske fest.
Templet historie efter oldtiden er omtumlet. I den tidlige Middelalder blev det omdannet til kirke og mange af østgavlens skulpturer gik derved tabt. Den største skade skete dog under det tyrkiske herredømme over Grækenland, da Akropolis var en fæstning. Tyrkerne oplagrede krudt i Parthenon, der under en konflikt med venetianerne i 1687 blev ramt af kanonild, der fik templet til at eksplodere. En stor del af selve tempelbygningen, cella, og søjlerne på de to langsider blev ødelagt ved den lejlighed. En dansk kaptajn købte kort tid efter to marmorhoveder fra en metope på gaden i Athen. De befinder sig nu i Nationalmuseets antiksamling. Der findes i dag dele fra templet i mange muséer rundt om i verdenen. Bl.a. [[Louvre|Musée du Louvre]] i ([[Paris]]), [[Vatikanet]]s museer, [[British Museum]] i ([[London]]), [[Nationalmuseet]] i (København), Kunsthistorisches Museum ([[Wien]]), University Museum i ([[Würzburg]]), Museo Nazionale i ([[Palermo]]), University Museum i ([[Heidelberg]]) og Glyptothek i ([[München]]). Langt den største samling er dog den i British Museum, der hjemførtes af Lord Elgins agenter i 1800-1801 med tilladelse fra den tyrkiske sultan. Dette blev allerede kritiseret i samtiden, således af Lord Byron, og det er stadig kontroversielt.
Arkitektur
Templet er opført som et peristyltempel eller peripteraltempel, der er betegnelsen på et tempel med en ringhal af søjler hele vejen omkring det. I sine grundtræk er templet dorisk, men det rummer flere joniske elementer. Selve tempelbygningen, cella, er opdelt i to rum. Hovedrummet med indgang fra øst, hvor det store chryselefantine kultbillede var opstillet, og et mindre vestrum, hvor taget blev båret af fire joniske søjler. I dette rum opbevaredes gudindens skatte.
Templet er præget af arkitektoniske raffinementer, således hvælver alle vandrette linier sig let. Denne såkaldte kurvatur kan ikke ses med det blotte øje, da der kun er tale om, at midten af templets langside er 11 cm højere end hjørnerne.
== Udsmykning ==
=== Metoperne ===
Denne frise bestod af skiftevis triglyffer og nogle kvadratiske felter, metoper, som man kunne lade stå tomme eller fylde med relieffer. På Parthenon valgte man
*Sydmetoperne: Kentaurkampen.
*Østmetoperne: Gigantkampen.
Line 20 ⟶ 24:
=== Frisen ===
Som noget usædvanligt, måske et træk fra [[jonisk]]e templer, anbragte man på ydersiden af den centrale bygning øverst på muren en lang frise. Den er ca. 160 meter lang og ca. 1 meter høj og danner i hele sin længde en ubrudt kæde af figurer - nogle til fods, nogle til [[hest]], nogle på hestevogn; nogle med offerdyr, nogle med ofrings-redskaber; nogle kvinder og mange mænd. Oven over hovedindgangen i østenden sidder nogle guder og tager imod processionen. Sandsynligvis forestiller frisen den procession, der hvert fjerde år bragte gudebilledet af Athene en ny klædedragt ved den store pantahenæisk fest.
=== Gavlskulpturerne ===
De sidste skulpturer, der blev lavet på templet, var
{{Commonscat|Parthenon}}
| |||