Marginalskat: Forskelle mellem versioner

'''Marginalskat''' er et udtryk for den samlede [[skat]], der betales ved den højeste sats, som finder anvendelse for en skattepligtig indkomst af en given størrelse. Dette udtrykkes ofte som: "Skatten på den sidst tjente krone". Betegnelsen marginalskat benyttes mest i forbindelse med personlig indkomstbeskatning og angives normalt som en procentsats, ''marginalskatteprocenten''. Da de fleste indtægter også indgår i den skattepligtige indkomst, har marginalskattens størrelse betydning for, hvor fordelagtigt det er for en skatteyder at øge sin indtægt.

 

[[Topskat]]tens skatteprocent influerer stærkt marginalskatteprocenten for de grupper som betaler topskat, dvs. pt. ([[2005]]) for omtrent 40% af befolkningen.

 

 

* Nogle er af den opfattelse, at det forøgede incitament til at arbejde vil øge [[indkomstgrundlag]]et og dermed skattebetalingen så meget, at det vil mere end kompensere for den lavere skattesats. Dette hævdes altså at føre til højere indtægter for såvel den enkelte som for staten som helhed.

* Der kan også være modstridende holdninger omkring det ønskelige i at tilskynde til at øge arbejdsmængden for den enkelte — måske på bekostning af de mange.

 

Diskussionen er normalt lidt bredere, end det ovennævnte antyder, fordi andre forhold end de rent skattemæssige har betydning for afgørelsen af, om man ønsker at gøre en ekstra indsats. Det kan f.eks. være:

*Sammenhængen med andre ydelser, især på det sociale område. Nyere beregninger fra [[Velfærdskommissionen]] viser, at de ændringer i [[sociale ydelser]], offentlige takster, betaling til [[arbejdsløshedskasse]] osv., som en forøget indtægt kan medføre, kan udløse en ''effektiv marginalbeskatning'' (som også kan kaldes en ''real marginalbeskatning''), der stik imod ønsket om [[progressiv beskatning|progression i skatten]] kan være særdeles høj for lave indkomster (op til 80%).