Forskel mellem versioner af "Håndarbejde"

1.311 bytes tilføjet ,  for 12 år siden
tilføjet historiske oplysninger
(oplysn. om faglig forening)
(tilføjet historiske oplysninger)
''Håndarbejde'' kaldes også ''håndgerning'' og betegner dels den hobbymæssige beskæftigelse med syning, strikning, hækling og anden tekstilsløjd og dels et skolefag, også selv om symaskinen har fundet sin naturlige plads. I Den blå Betænkning (Undervisningsvejledning for folkeskolen) fra 1960 står der bl.a.: "Håndarbejdsundervisningen i skolen har både et praktisk og et æstetisk sigte". Fagets lærere er samlet i ''Foreningen af danske Håndarbejdslærere''.
 
I 1889 udgav [[Emilie West]] (1844-1907) lærebogen ''Vejledning til methodisk Undervisning i kvindeligt Haandarbejde'', der blev retningsgivende for al håndarbejdsundervisning de næste hundrede år. Vel halvt så længe var ''Pædagogisk-faglig Vejledning i Haandarbejde'' fra 1934 aktuel i håndarbejdslæreruddannelsen; den var skrevet af [[Gerda Bohn-Jespersen]] (1885-1980).
En tredje pioner var Johanne Langballe (1859-1947). Fagets historie er især undersøgt og beskrevet af lektor Minna Kragelund (født 1942) fra Danmarks Pædagogiske Universitet.
 
Ved skoleloven af 24. marts 1899 blev håndgerning et obligatorisk fag i alle folkeskoler, men under forudsætning af, at der var en lærerinde, der kunne forestå undervisningen. Fra 1901 gav staten tilskud til uddannelse af håndarbejdslærerinder på ''Dansk Husflidsselskabs Sommerkursus'' og på ''Th. Langs Haandgerningsskole''. I 1905 oprettedes ''Statens Haandgerningskursus'' under ledelse af en komite bestående af seminarieforstander [[Rasmus J. Holm]] (1838-1917), husflidsmanden, forlægger og justitsråd [[N.C. Rom]] (1839-1919) samt håndgerningslærerinde Emilie West (1844-1907). Der blev afholdt kurser flere steder i landet, men i 1920 samledes aktiviteterne i København, og Johanne Blom (1859-1937) blev inspektrice for Statens Håndgerningskursus.
 
Ligesom man i sløjd i mange år arbejdede med modelrækker, havde man også en modelrække i håndgerning, der skulle sikre en metodisk rigtig indlæring af de færdigheder, man anså for centrale og nødvendige.
 
Indtil [[1970'erne]] betragtedes håndarbejde som et pigefag, og [[sløjd]] som et drengefag; men i dag har begge køn begge fag, og håndarbejde og sløjd har ens formål og arbejdsmetoder; kun er der forskel i materialerne, men også ligheder, og f.eks. forekommer lædersyning som emne i begge fag.
==Eksterne henvisninger==
* [http://www.kvinfo.dk/side/597/bio/1544/origin/170/ Biografi over Emilie West]
* [http://www.kvinfo.dk/side/597/bio/744/origin/170/query/Johanne%20Langballe/ Biografi over Johanne Langballe]
* [http://www.kvinfo.dk/side/597/bio/227/origin/170/ Biografi over Gerda Bohn-Jespersen]
* Minna Kragelund: '''Opdragende håndarbejde''' – en undersøgelse af håndarbejdsfaget, dets metode og dets bevidsthedsdannende virkning i almueskolen ca. 1880-1910. Ph.D.-afhandling 1990. 2. oplag 1996. ISBN 87-7701-509-6
* »Statens Haandgerningskursus« af håndgerningsinspektør Birgitte Schou. Kort historisk rids frem til 1933 i: Dansk Skole-Stat I, side 147-48, Kbh. 1933.
 
[[Kategori:Håndarbejde|*]]