Kristian Arentzen: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Bot: fjern blanktegn i defaultsort |
m tilføjelse |
||
Linje 4:
Kr. Arentzen blev født i [[København]]. Hans fader, Gunder August Arentzen, var kasserer i [[Krigsministeriet]] (død [[1879]]), hans moder, Marie Elisabeth født Smidt, var af jævn herkomst. Det respektable, men lidt filistrøse hjem frembød en alt for snæver horisont for den opvakte dreng: hans oppositionslyst, refleksionsevne og ideale fantaseren fik derfor tidlig næring.
[[1841]] blev han student fra [[det von Westenske Institut]]; men hans urolige ånd var allerede før den tid blevet berørt af den tids liberale strømninger. [[Teologi]]en, han havde begyndt på, brød han over tvært med, og tvivlen voldte ham en måske ikke lang, men desto hårdere kamp. Han kastede sig over studiet af [[Norrønt|oldnordisk]] litteratur, bearbejdede og oversatte tillige med en islandsk ven, [[Brynjolf Snorrason]], en Række [[saga]]er ([[1849]]-[[1850|50]]). [[1852]] optrådte han som digter med dramaet ''Gunløg Ormetunge'', til dels en [[Adam Gottlob Oehlenschläger|Oehlenschlagersk]] efterligning; hvorpå han fik statsunderstøttelse til en [[Island]]srejse. Hjemkommet fra denne udgav han ''Knud den hellige'', tragedie i 5 akter ([[1853]]), hvori han til forskel fra [[Nicolai Bierfreund Søtoft]] og [[Christian Hviid Bredahl]] søger at skildre [[Knud den Store]] som den mærkelige historiske skikkelse på skillevejen mellem [[hedenskab]] og [[kristendom]].
Efter det følgende år at have udgivet en ikke betydelig digtsamling forberedte han sig til [[magister]]konferens i æstetik, som han underkastede sig [[1856]]. Herefter fulgte hans værdifuldeste digtsamling ''Et Livsstadium'' ([[1857]]), der ikke alene vidner om meget åndelig modenhed og poetisk selvstændighed, men også om, at digterens sjæl har nået havn. Fra
| |||