Forskel mellem versioner af "Filateli"

2.024 bytes tilføjet ,  for 10 år siden
Tekst tilføjet fra artikel "Frimærke"
m (Gendannelse til seneste version ved LucienBOT, fjerner ændringer fra 186.136.158.219 (diskussion))
(Tekst tilføjet fra artikel "Frimærke")
'''Filateli''' er betegnelsen for studiet af og interessen for at samle på [[frimærke]]r og andre postrelaterede objekter som kuverter, breve, frankeringsmærker, [[førstedagskuvert]]er, poststempler samt andre [[posthistorie|posthistoriske]] objekter. En '''filatelist''' er således en person, som både samler på filatelistiske objekter samt på kundskab og viden om dem. Det er derfor ikke alle '''frimærkesamlere''', der også kan kaldes filatelister.
 
Filatelister fra hele verden holder med mellemrum internationale messer i forbindelse med frimærkeudstillinger. I mange lande findes postmuseer, hvor samlere kan studere frimærkernes historie. I Danmark findes Dansk Post- og [[Telegraf]]-[[museum]] i [[København]], oprettet i 1912. Alle gangbare [[Danmark|danske]] frimærker fås på postvæsnet kontor for salg til samlere, Postens Filateli, i [[København]].
Frimærker som betaling for postbesørgelse af brevpost indførtes i England i 1840, hvorfra konceptet gradvist spredtes. [[Danmark]] indførte frimærker i [[1851]], [[Norge]] i [[1854]], [[Sverige]] i [[1855]] og [[Finland]] i [[1856]]. De tidligste frimærker viser typisk et billede af den stedlige monark eller et velkendt nationalt symbol. Når visse lande valgte symbolet frem for monarken var det bl.a. ud fra overvejelser om respekten for landets ledelse risikerede at lide under påførelse af stempelsværte ved annullering af mærket. Først efter mange års anvendelse spredes ideen om at anvende frimærker til at markere nationale begivenheder eller propagandere for nationale mærkesager.
 
 
== Udstyr til filatelister ==
'''[[Filatelist]]en''' bør have et:
*[[Frimærkealbum]]
*[[Pincet]]
*[[Lup]]
*[[Frimærkekatalog]]
*[[takningsnøgle]]
*Skål
*hængsler
* dublethæfte eller en indstiksbog.
 
Frimærker, som er klippet af [[kuvert]]er o.lign., lægges i en skål med lunkent vand, der løsner mærkerne fra papiret. Når gummien er helt opløst, skylles mærkerne forsigtigt. Mærkerne tørres på en avis eller på syrefrit hvidt trækpapir, hvorefter de sorteres. Tørre frimærker bør kun berøres med [[pincet]]. Takningsnøglen, eller takkemåleren, er et billigt hjælpemiddel, som samleren ofte har brug for. F.eks. når mærkerne foreligger med samme motiv, men forskellig takning. Ved hjælp af [[lup]]pen studeres enkeltheder i frimærket, f.eks. eventuelle fejltryk, som ofte øger mærkets [[værdi]]. Er [[vandmærke]]t vanskeligt at bestemme, kan samleren desuden få brug for en vandmærkesøger, en lille mørk skål af [[bakelit]], [[glas]] eller lignende. På denne anbringes frimærket med bagsiden opad, der fugtes med et par dråber renset [[benzin]], og vandmærket træder tydeligt frem. Frimærkealbums fås med eller uden fortryk. For begynderen er illustrationerne i fortrykssamlingen en udmærket vejledning, hvorimod specialsamleren vælger et album uden fortryk. I begge tilfælde er et løsbladssystem at foretrække. Når mærkerne sættes ind i albummet, bruges '''frimærkehængsler''', små gummierede papirlapper, hvis ene halvdel klæbes fast bag på frimærket, den anden på bladet. Overskydende mærker opbevares i dublethæfter eller indstiksbøger. Et katalog er uundværligt, når frimærkenes art og værdi skal bestemmes og samlingen gøres komplet.
 
==Forskellige typer af frimærkesamlinger==
Begynderen starter ofte med at samle på frimærker fra mange forskellige lande, senere, når han har fået et vist overblik, kan han opbygge en '''specialsamling''', inden for følgende områder:
* et enkelt land, ofte [[Danmark]] komplet, måske med varianter
* mærker fra tidligere kolonier (for Danmarks vedkommende [[Færøerne]], [[Grønland]] og [[Dansk Vestindien]])
* mærker fra krigs- og besættelsesområder
* mærker på [[førstedagskuvert]]er.
* mærker med motiver:
** portrætter
** dyr
** sport osv.
 
 
 
== Se også ==
*[[Frimærke]]
 
 
{{Link GA|de}}